Linje 200S: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Opdateret
Passagertal for 2020
Linje 57: Linje 57:
|-
|-
! År
! År
! 2016
! 2017
! 2017
! 2018
! 2018
! 2019
! 2019
! 2020
|-
|-
! Passagertal<ref name="Statistik">''Opregnede og budgetterede passagertal'', regneark tilgængeligt på [https://www.moviatrafik.dk/om-os/statistik-og-noegletal ''Statistik og nøgletal''], Moviatrafik.dk. Sidst kontrolleret 12. februar 2020.</ref>
! Passagertal<ref name="Statistik">''Opregnede og budgetterede passagertal'', regneark tilgængeligt på [https://www.moviatrafik.dk/om-os/statistik-og-noegletal ''Statistik og nøgletal''], Moviatrafik.dk. Sidst kontrolleret 25. februar 2021.</ref>
| 3.443.408
| 3.168.153
| 3.168.153
| 2.700.772
| 2.700.772
| 2.585.120
| 2.585.120
| 1.837.434
|}
|}



Versionen fra 25. feb. 2021, 14:43

Linje 200S på Gladsaxe Ringvej.

Linje 200S er en buslinje i København mellem Buddinge st. og Avedøre Holme. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg i Gladsaxe. I 2019 havde den ca. 2,6 mio. passagerer. Linjen kører på tværs gennem blandt andet Gladsaxe, Husum, Rødovre, Hvidovre og Friheden. Strækningen mellem Friheden st. og Avedøre Holme betjenes kun i dagtimerne mandag-fredag.

Linjen blev oprettet mellem Lyngby st. og Friheden st. 2. juni 1991, hvor den erstattede linje 174E. Fra 1993 til 1995 var den forlænget fra Lyngby st. til Klampenborg st. i myldretiden. I 2010 blev den forlænget fra Friheden st. til den østlige del af Avedøre Holme, fra 2015 dog den vestlige del i stedet. I den modsatte ende blev den afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. i 2017.

Historie

Linje 200S på Tårnvej ved Nørregårdsvej i 2014.
En DAF SBR4000/Jonckheere Transit på Gladsaxe Møllevej i 2019. To måneder efter blev bussen udrangeret.

De første konkrete planer til det, der skulle blive til S-busnettet, fremkom i Kollektiv Trafikplan 1989, hvor det blev foreslået at oprette syv såkaldte "superbuslinjer" i årene 1989-1993 og yderligere en efter 1993. Tanken var at de skulle fungere som regionale forbindelser på tværs af de eksisterende S-baner og fjernbaner og samtidig komplettere dem. Rejsehastigheden skulle være høj med få stoppesteder undervejs, og frekvensen og komforten skulle ligeledes være høj. Desuden skulle der være et samlet design- og sloganprogram for hele det nye system. Endelig var det tanken, at de nye linjer ikke bare skulle have numre men også kunne have hver deres navn, der skulle stå med store bogstaver på siden af busserne.[1][2]

En af de påtænkte linjer var en tværlinje med betegnelsen Superbus "Kalvebod" og linjeføringen Lyngby - Buddinge - Gladsaxe Trafikplads - Husum - Rødovre - Friheden - Avedøre Holme - Tårnby - Lufthavnen.[1][2][3] Den nye linje ville erstatte linje 174E, der kørte fra Lyngby via Husum, Rødovre og Avedøre Holme til Sundbyvester Plads. Forskellen udover kørselen til Lufthavnen var dog, at hvor linje 174E kun kørte i dagtimerne på hverdage, skulle den nye linje også køre om aftenen og i weekenderne.[2][4] Navnet "Kalvebod" hentydede til Kalvebod FælledAmager, som den påtænkte linje ville passere tværs igennem.

De første tre linjer i det nye net blev oprettet 21. oktober 1990. På det tidspunkt var navnet Superbusser dog blevet ændret til S-busser, ligesom ideen med navne på de enkelte linjer var blevet droppet til fordel for numre med hele hundreder, her linje 300S, 400S og 600S.[1] Næste skud på stammen kom 2. juni 1991 med oprettelsen af linje 200S fra Lyngby st. via Gladsaxe Trafikplads, Husum Torv og Rødovre st. til Friheden.[5] Stykket videre fra Friheden st. som påtænkt for planernes Superbus "Kalvebod" blev derimod ikke umiddelbart til noget. Først i 1998 da linje 500S blev forlænget fra Glostrup st. via Avedøre Holme til Københavns Lufthavn, fik en del af strækningen S-busser.[3]

En ting der faldt i øjnene ved oprettelsen af linje 200S var, at det oprindelige koncept med høj komfort efter mindre end et år nu var blevet kraftigt devalueret. De første S-busser havde budt på både gulvtæpper, læselamper og bagagehylder, men på linje 200S var de blevet sparet væk, og de eneste ændringer var nu tonede ruder og mere komfortable stole.[6]

26. september 1993 blev linje 200S forlænget fra Lyngby st. ad Klampenborgvej til Klampenborg st. i myldretiden. I planerne fra 1989 havde det ellers været tanken, at Superbus "Ringvejen", oprettet i 1990 som linje 300S, skulle have kørt her. Men uanset linje blev det ikke til noget varigt bekendtskab med S-busser i Klampenborg, for allerede 24. september 1995 blev linje 200S atter afkortet til Lyngby st., da der var for få passagerer.[1] I Rødovre blev linjeføringen justeret, da anlæggelsen af en bussluse på Avedøre Havnevej i januar 2001 gjorde det muligt for busser fra nord at dreje direkte ind til Rødovre st. i stedet for at køre udenom ad Agerkær og på en bro for Storekær over Avedøre Havnevej.[7] Busslusen måtte dog efterfølgende bygges om et par gange, da der blev indsat 13,7 m-busser på linje 200S i 2004.[8][9]

28. marts 2010 blev linjen forlænget i myldretiden fra Friheden st. ad Gammel Køge Landevej og Avedøre Havnevej til Avedøre Holme, hvor den kom til at køre rundt i en større sløjfe i den østlige del af industrikvarteret her. Fem år senere, 29. marts 2015, blev linjerne på Avedøre Holme ændret i forbindelse med nedlæggelsen af linje 18, og linje 200S blev i den forbindelse omlagt fra den østlige del til den vestlige del af Avedøre Holme, hvor den overtog linje 18's hidtidige sløjfekørsel der. Samtidig udvides driften, så der også kørtes til Avedøre Holme mellem myldretiderne.

I september 2016 blev der indgået et forlig i Region Hovedstaden om det næste års budget, der blandt andet kom til at medføre flere besparelser og ændringer på de regionale buslinjer. For linje 200S betød det, at den 30. januar 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st., en strækning der i forvejen betjenes af linje 300S. Budgetforliget forudsatte ganske vist en afkortning helt til Gladsaxe Trafikplads, men det gav anledning til protester fra Gladsaxe Kommune, der ønskede at linjen fortsat skulle betjene Buddinge st., der er det største knudepunkt for kollektiv trafik i kommunen. Det ændrede dog ikke holdningen hos regionen, så kommunen valgte selv at betale for kørslen til Buddinge st. i foreløbig 2017 og 2018.[10][11] Også efterfølgende kom linjen til at betjene Buddinge st. I modsætning til flere andre linjer i Gladsaxe og Rødovre blev den heller ikke berørt af de omfattende ændringer ved indførelsen af Nyt Bynet 13. oktober 2019.[12][13]

Siden december 2019 betjenes linje 200S udelukkende af 13,7 m-busser af typen Volvo B12BLE-61/Vest, der blev overtaget fra linje 2A, da den linje overgik til kørsel med elbusser. De DAF SBR4000/Jonckheere Transit, der var blevet benyttet på linje 200S de seneste år, blev til gengæld udrangeret.[14]

I 2018 begyndte anlægget af en letbane på Ring 3, blandt andet ad linje 200S' nuværende strækning mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge st. Anlægsarbejdet medfører af og til midlertidige omlægninger. Når letbanen åbner i forventet 2025, vil de nuværende linjer 300S og 30E ad Ring 3 blive nedlagt, men om linje 200S også vil blive berørt og i givet fald hvordan er ikke afgjort.[15]

Fakta

Linje 200S i januar 2017.
  • Linjeføring
    • Buddinge st. - (< Klaudalsbrovej <) - Buddingevej - Gladsaxe Ringvej - Gladsaxe Trafikplads - Gladsaxe Møllevej - Mørkhøjvej - Frederikssundsvej - Husum Torv - Husum st. - Islevhusvej - Tårnvej - Avedøre Havnevej - Rødovre st. - Avedøre Havnevej - Kettegårds Alle - Hvidovrevej - Friheden st. - Gammel Køge Landevej - Avedøre Havnevej - Center Syd > Stamholmen > Kanalholmen > Kystholmen > Avedøreholmen > Valseholmen > Industriholmen > Center Syd[16]
  • Overordnede linjevarianter
    • Buddinge st. - Friheden st.[16]
    • Buddinge st. - Avedøre Holme (kun mandag-fredag i dagtimerne)[16]
  • Materiel
    • 16 13,7 m-busser af typen Volvo B12BLE-61/Vest garageret hos Arriva, Gladsaxe.[17]
Fra Entreprenør og garage
02-06-1991 Busdivisionen, Gladsaxe
01-04-1994 Unibus, Avedøre Holme
24-05-1998 Combus, Valby
01-05-2001 Connex, Valby
23-05-2004 City-Trafik, Avedøre
23-10-2011 Arriva, Gladsaxe
År 2017 2018 2019 2020
Passagertal[18] 3.168.153 2.700.772 2.585.120 1.837.434

Kronologisk oversigt

Dato Hændelse
02-06-1991 Linje 200S oprettes ad følgende rute:
Lyngby st. - Buddingevej - Buddinge st. - Gladsaxe Ringvej - Gladsaxe Trafikplads - Gladsaxe Møllevej - Mørkhøjvej - Frederikssundsvej - Husum Torv - Husum st. - Islevhusvej - Tårnvej - Avedøre Havnevej - (> Agerkær > Storekær >) Rødovre st. - Avedøre Havnevej - Kettegårds Alle - Hvidovrevej - Friheden st.
Linjen erstatter linje 174E og dele af linje 116 der nedlægges og dele af linje 161 der omlægges.[5]
26-09-1993 Forlænges i myldretiden fra Lyngby st. ad Lyngby Torv - Klampenborgvej - Dyrehavevej til Klampenborg st.[19][20]
24-09-1995 Afkortes fra Klampenborg st. til Lyngby st.[21]
??-01-2001 Omlægges ad Avedøre Havnevej til Rødovre st. i retning mod Friheden st. i stedet for via Agerkær og Storekær efter etablering af bussluse på Avedøre Havnevej.[7]
23-05-2004 Der indsættes 13,7 m-busser.
28-03-2010 Forlænges fra Friheden st. ad Gammel Køge Landevej - Avedøre Havnevej - Center Syd til den østlige del af Avedøre Holme med sløjfe ad Industriholmen - Kystholmen - Jernholmen - Stamholmen. Forlængelsen sker kun i myldretiden og som erstatning for linje 161 der afkortes til Rødovre st.[22]
29-03-2015 Omlægges fra den østlige til den vestlige del af Avedøre Holme så der fra Center Syd køres i sløjfe ad Stamholmen - Kanalholmen - Kystholmen - Avedøreholmen - Valseholmen - Industriholmen. Samtidig ændres køreplanen så der også køres til Avedøre Holme mellem myldretiderne. Omlægningen skyldes nedlæggelse af linje 18.[23][24]
16-05-2016 - 30-09-2016 Omlægges ad Frederikssundsvej - Novembervej i begge retninger. Omlægningen skyldes at Mørkhøjvej spærres for gennemkørsel i forbindelsen med renovering af fæstningsbroen ved Vestvolden.[25]
30-01-2017 Afkortes fra Lyngby st. til Buddinge st. Der køres til stationen ad Klausdalsbrovej og retur ad Buddingevej.[26][27]
23-04-2017 - ca. 21-12-2017 Omlægges ad Buddingevej - Klausdalsbrovej til Buddinge st. og retur ad Klausdalsbrovej - Buddinge hovedgade. Omlægningen skyldes ombygning af busterminalen ved Buddinge st.[28]
04-05-2020 - ca. 03-01-2021 Omlægges ved Buddinge st. så der fra Buddingevej køres til midlertidig endestation på Klausdalsbrovej og retur videre ad denne og Buddinge Hovedgade. Omlægningen skyldes letbanebyggeri.[29]
20-06-2020 - ca. 17-08-2020 Omlægges gennem Gladsaxe Trafikplads og ad Gladsaxe Ringvej i stedet for direkte kørsel forbi trafikpladsen ad Gladsaxe Møllevej. Omlægningen skyldes letbanebyggeri.[29]

Kilder

Noter

  1. ^ a b c d S som succes af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 150/2000, s. 4-12.
  2. ^ a b c Kollektiv trafikplan 1989, s. 42-45, Hovedstadsrådet, 1989.
  3. ^ a b S-busserne runder 25 år af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 21. oktober 2015.
  4. ^ HT Køreplan, Buslinier 111-987, gyldig fra 28. maj 1989, s. 224-225.
  5. ^ a b Ruteændringer i Hovedstadsområdet pr. 02.06.1991, Busfronten 72/1991, s. 7-10.
  6. ^ Notits under Do. Gladsaxe, Busfronten 76/1991, s. 6.
  7. ^ a b Busserne hurtigere og lettere frem i Hovedstadsregionen af Stig Prehn. HT-nyt 2/2001, s. 5.
  8. ^ Gode erfaringer med bussluser af Stig Prehn. Trafiknyt 6/2004, s. 10-11.
  9. ^ Velvoksen bussluse på Avedøre Havnevej af Stig Prehn. Trafiknyt 1/2005, s. 7.
  10. ^ Besparelser på den kollektive trafik halveret, pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, 5. september 2016.
  11. ^ Linje 200S til Buddinge Station, referat af Økonomiudvalgets møde 6. december 2016, Gladsaxe Kommune.
  12. ^ Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune, Movia, december 2019.
  13. ^ Fuldt forslag til Bynet 2019 af Thomas de Laine. Myldretid, 13. januar 2018.
  14. ^ Busrokader ved Nyt Bynet - Arriva af Thomas de Laine. Busfronten 294/2019, s. 12-13.
  15. ^ Ofte stillede spørgsmål, Hovedstadens Letbane. Besøgt 1. marts 2020.
  16. ^ a b c Køreplan for linje 200S, gyldig fra 11. august 2019.
  17. ^ Gladsaxe, garagefakta på Myldretid.dk, besøgt 1. marts 2020.
  18. ^ Opregnede og budgetterede passagertal, regneark tilgængeligt på Statistik og nøgletal, Moviatrafik.dk. Sidst kontrolleret 25. februar 2021.
  19. ^ Linieændringer 26. september 1993, Busfronten 91/1993, s. 3-4.
  20. ^ Busser og tog - HT Køreplan, gyldig fra 26. september 1993 til 28. maj 1994, s. 3-9.
  21. ^ HT linieændringer 24.9.1995 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 106/1995, s. 3-4.
  22. ^ Linjeændringer i område Hovedstaden 28.3.2010 af flere forfattere. Busfronten 224/2010, s. 3-11.
  23. ^ Køreplanskift 29. marts 2015, Moviatrafik.dk fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 2. april 2015)
  24. ^ Linjeændringer 29.3.2015 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 267/2015, s. 4.
  25. ^ Linjeændringer i perioden 27.3-7.8.2016 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 277/2017, s. 5-8.
  26. ^ Køreplanskift 30. januar, Din Offentlige Transport fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 18. januar 2017)
  27. ^ Linjeændringer i perioden 30.1.2017 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 277/2017, s. 13-18.
  28. ^ Linjeændringer før 6.8.2017 af Jesper Kiby m.fl. Busfronten 282/2017, s. 3-6.
  29. ^ a b Linjeændringer i perioden 13.4-28.6.2020 af Thomas Hildebrand, Jesper Kiby og Thomas de Laine m.fl. Busfronten 299/2020, s. 10.

Eksterne henvisninger