Vilhelm Hammershøi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m retter wikilink
→‎Kritik: han rettet til hans
Linje 65: Linje 65:
Vurderingen af Hammershøis værker har varieret meget over tid. Hans underviser på Kunstnernes frie Studieskole, P. S Krøyer skal have kaldt hans tegninger for "smør eller fedt i maaneskin" og "Fostre i sprit".<ref>Poul Vad: Hammershøi, s. 115.</ref> Hammershøi var døv på det ene øre, hvilket er blevet forbundet med stilheden i malerierne.Det er også blevet nævnt, at fraværet af stærke farver i hans maleri kunne skyldes farveblindhed. Man har ikke været sikker på, om hans stil skyldes hans kunstneriske egensindighed, eller fysiske og psykiske skavanker.<ref>Poul Vad, ibid. s. 374. Vad citerer Weilbachs Kunstnerleksikon, 1896.</ref> Kritikere har forbundet hans stil med en nervøs tilstand, typisk for det moderne, utilpassede menneske, der beteges Neurasteni: en "overfølsomhed betinget af det moderne livs belastning af nervesystemet."<ref>Poul Vad, ibid, citerer Kunsthistorikeren Karl Madsen, s. 373-374.</ref> Da den franske kunstkritiker Théodore Duret kom til København i sommeren 1890 for at stifte bekendtskab med Dansk kunst, noterede Hammershøis mæcen Alfred Bramsen, at Duret havde givet ham det indtryk, at "vi kun havde én Maler derformåede at samle Verdens Opmærksomhed om sig."<ref>Poul Vad, ibid. s. 75.</ref> Den tyske digter [[Rainer Maria Rilke]] besøger familien Hammershøi i december 1904, efter at have set nogle af hans værker i Tyskland. Rilke brugte billedkunstnere til at udvikle en særlig poetisk og eksistentiel sensibilitet, som hans skrifter om [[Auguste Rodin]] og [[Paul Cézanne]] vidner om. Rilke kredser i flere af sine værker om, hvordan man kan beskrive en genstands ydre og dens mulige, indre betydninger, og han gør det på måder, der synes at være i tråd med Hammershøis interesser. Men Hammershøi talte ikke tysk, og der udkom ikke nogen skrift fra Rilkes hånd, der behandler Hammershøi indgående. <ref>Poul Vad, ibid. s. 276.</ref>
Vurderingen af Hammershøis værker har varieret meget over tid. Hans underviser på Kunstnernes frie Studieskole, P. S Krøyer skal have kaldt hans tegninger for "smør eller fedt i maaneskin" og "Fostre i sprit".<ref>Poul Vad: Hammershøi, s. 115.</ref> Hammershøi var døv på det ene øre, hvilket er blevet forbundet med stilheden i malerierne.Det er også blevet nævnt, at fraværet af stærke farver i hans maleri kunne skyldes farveblindhed. Man har ikke været sikker på, om hans stil skyldes hans kunstneriske egensindighed, eller fysiske og psykiske skavanker.<ref>Poul Vad, ibid. s. 374. Vad citerer Weilbachs Kunstnerleksikon, 1896.</ref> Kritikere har forbundet hans stil med en nervøs tilstand, typisk for det moderne, utilpassede menneske, der beteges Neurasteni: en "overfølsomhed betinget af det moderne livs belastning af nervesystemet."<ref>Poul Vad, ibid, citerer Kunsthistorikeren Karl Madsen, s. 373-374.</ref> Da den franske kunstkritiker Théodore Duret kom til København i sommeren 1890 for at stifte bekendtskab med Dansk kunst, noterede Hammershøis mæcen Alfred Bramsen, at Duret havde givet ham det indtryk, at "vi kun havde én Maler derformåede at samle Verdens Opmærksomhed om sig."<ref>Poul Vad, ibid. s. 75.</ref> Den tyske digter [[Rainer Maria Rilke]] besøger familien Hammershøi i december 1904, efter at have set nogle af hans værker i Tyskland. Rilke brugte billedkunstnere til at udvikle en særlig poetisk og eksistentiel sensibilitet, som hans skrifter om [[Auguste Rodin]] og [[Paul Cézanne]] vidner om. Rilke kredser i flere af sine værker om, hvordan man kan beskrive en genstands ydre og dens mulige, indre betydninger, og han gør det på måder, der synes at være i tråd med Hammershøis interesser. Men Hammershøi talte ikke tysk, og der udkom ikke nogen skrift fra Rilkes hånd, der behandler Hammershøi indgående. <ref>Poul Vad, ibid. s. 276.</ref>


I 1981 udkom en afhandling af Dr. Med. Ib Ostenfelt, hvori han forsøgte at bevise, at Hammershøi led af farveblindhed og at han værker var udtryk for en "abnorm farveopfattelse".<ref>Poul Vad, ibid. s. 374.</ref> Samme år afholdt [[Ordrupgaard]] en stor Hammershøiudstilling, som satte hans kunst på dagsordenen, blandt andet ved at beskrive Hammershøi som en form for zombie, hvor det angiveligt ser ud "som om det var en død mand, der havde ført penslen".<ref>Poul Vad, ibid. s. 375.</ref> 1980'erne markerer en form for renæssance for Hammershøi, både markeret med udstillingen på Ordrupgaard og udstillingen "Northern Light" i USA, begge i 1981. I 1986-7 fulgte "Dreams of a Summer Night", som turnerede i Europa, og med udgivelsen af Poul Vads monografi "Hammershøi" i 1988 blev Hammershøi reaktualiseret. I 1996 skriver Henrik Wivel en monografi om Hammershøi i serien "Dansk Klassikerkunst", hvilket cementerer Hammershøis status i dansk Kunsthistorie. I denne bog er det den gennemgående tristesse i kunstnerens værk, som undersøges og den sættes i forbindelse med en generel, national tilstand af traumatisk tungsind efter nederlaget ved [[2. Slesvigske Krig|Dybbøl]] i 1864, året for Hammershøis fødsel. I Patricia C. Bermans bog "Nyt lys over 1800-talletes danske maleri" fra 2007 skriver hun, at "Hammershøis maleri udtrykte...en ejendommelig ambivalens overfor arven fra [[Den danske guldalder|Guldalderen]]. Hans arbejder byggede på kendte, danske genrer... for blot at nedbryde dem..." <ref>Patricia G. Berman; Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, (In Anither Light; Danish Painting in the Nineteenth Century), Vendome Press. Paris og Aschehoug Dansk Forlag, København, 2007, s. 221.</ref> I samme bog citeres kunsthistorikeren Thor Mednick for den betragtning, at det er en strategi i sig selv hos Hammershøi, at undlade at tilbyde afklaring og forståelse.<ref>Berman, idid. s. 223.</ref> I en Phd-afhandling fra 2005 analyseres Hammershøis værker i relation til filosoffen [[Søren Kierkegaard]]s filosofi, nyere tids feminisme, psykoanalyse og fototeori som en "undersøgelse af blikkets forvaltning af begæret".<ref>Henrik Holm: ''Analyser af dansk billedkunst fra Nicolai A. Abildgaard til Asger Jorn'', s. 177, Københavns Universitet, 2005.</ref>
I 1981 udkom en afhandling af Dr. Med. Ib Ostenfelt, hvori han forsøgte at bevise, at Hammershøi led af farveblindhed og at hans værker var udtryk for en "abnorm farveopfattelse".<ref>Poul Vad, ibid. s. 374.</ref> Samme år afholdt [[Ordrupgaard]] en stor Hammershøiudstilling, som satte hans kunst på dagsordenen, blandt andet ved at beskrive Hammershøi som en form for zombie, hvor det angiveligt ser ud "som om det var en død mand, der havde ført penslen".<ref>Poul Vad, ibid. s. 375.</ref> 1980'erne markerer en form for renæssance for Hammershøi, både markeret med udstillingen på Ordrupgaard og udstillingen "Northern Light" i USA, begge i 1981. I 1986-7 fulgte "Dreams of a Summer Night", som turnerede i Europa, og med udgivelsen af Poul Vads monografi "Hammershøi" i 1988 blev Hammershøi reaktualiseret. I 1996 skriver Henrik Wivel en monografi om Hammershøi i serien "Dansk Klassikerkunst", hvilket cementerer Hammershøis status i dansk Kunsthistorie. I denne bog er det den gennemgående tristesse i kunstnerens værk, som undersøges og den sættes i forbindelse med en generel, national tilstand af traumatisk tungsind efter nederlaget ved [[2. Slesvigske Krig|Dybbøl]] i 1864, året for Hammershøis fødsel. I Patricia C. Bermans bog "Nyt lys over 1800-talletes danske maleri" fra 2007 skriver hun, at "Hammershøis maleri udtrykte...en ejendommelig ambivalens overfor arven fra [[Den danske guldalder|Guldalderen]]. Hans arbejder byggede på kendte, danske genrer... for blot at nedbryde dem..." <ref>Patricia G. Berman; Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, (In Anither Light; Danish Painting in the Nineteenth Century), Vendome Press. Paris og Aschehoug Dansk Forlag, København, 2007, s. 221.</ref> I samme bog citeres kunsthistorikeren Thor Mednick for den betragtning, at det er en strategi i sig selv hos Hammershøi, at undlade at tilbyde afklaring og forståelse.<ref>Berman, idid. s. 223.</ref> I en Phd-afhandling fra 2005 analyseres Hammershøis værker i relation til filosoffen [[Søren Kierkegaard]]s filosofi, nyere tids feminisme, psykoanalyse og fototeori som en "undersøgelse af blikkets forvaltning af begæret".<ref>Henrik Holm: ''Analyser af dansk billedkunst fra Nicolai A. Abildgaard til Asger Jorn'', s. 177, Københavns Universitet, 2005.</ref>


Hans værker blev i hans samtid sammenlignet med fotografier, og det var ikke positivt ment, når det forekom. Hammershøis kollega [[J.F. Willumsen]] skrev om et værk af Hammershøi, "at det lige saa godt" kunne have været udført "ved et fløjels Fotografi paa mat Papir."<ref>Poul Vad, ibid. s. 115.</ref> Poul Vad har kommenteret den fotografiske karakter i Hammershøis værker og forklarer, at for ham er Hammershøis maleri først og fremmest fænomenologiske, i det de modsat fotografiet "beror på en kropslighed, der er uadskillelig fra det malede billedes tilblivelse..."<ref>Poul Vad, ibid. s. 370.</ref>
Hans værker blev i hans samtid sammenlignet med fotografier, og det var ikke positivt ment, når det forekom. Hammershøis kollega [[J.F. Willumsen]] skrev om et værk af Hammershøi, "at det lige saa godt" kunne have været udført "ved et fløjels Fotografi paa mat Papir."<ref>Poul Vad, ibid. s. 115.</ref> Poul Vad har kommenteret den fotografiske karakter i Hammershøis værker og forklarer, at for ham er Hammershøis maleri først og fremmest fænomenologiske, i det de modsat fotografiet "beror på en kropslighed, der er uadskillelig fra det malede billedes tilblivelse..."<ref>Poul Vad, ibid. s. 370.</ref>

Versionen fra 26. feb. 2021, 12:13

Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi, Selvportræt, 1895, solgt på Sotheby's.
Personlig information
Født Vilhelm Hammershøi
15. maj 1864
Den Rentzmannske Gård, København
Død 13. februar 1916 (51 år)
Sammensteds
Dødsårsag Svælgkræft, strubekræft Rediger på Wikidata
Nationalitet Dansk Danmark
Søskende Svend Hammershøi Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ida Ilsted (fra 1891) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Kunstmaleri
Uddannelses­sted Kunstmaler
Elev af Holger Grønvold, Vilhelm Kyhn, P.S. Krøyer, Carl F. Andersen, Frederik Rohde med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Periode Realismen
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Elever Svend Hammershøi Rediger på Wikidata
Kendte værker Stue med kvinde ved klaver, Strandgade 30, Hvile, Interiør, Strandgade 30, Amalienborg Plads, Kunstnerens hustru Ida Hammershøi med en tekop med flere Rediger på Wikidata
Beskyttere Alfred Bramsen[1]
Genre Portrætmaleri Rediger på Wikidata
Inspireret af James McNeill Whistler
Johannes Vermeer
Højeste auktionspris 6,211,700 USD (39,5 millioner kroner). for Interiør med kvinde ved klaver, Strandgade 30 fra 1901[2][3]
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Vilhelm Hammershøi, Læsende ung mand, 1898, Den Hirschsprungske Samling.

Vilhelm Hammershøi (født 15. maj 1864 København, død 13. februar 1916 sammesteds) var en dansk maler, søn af Frederikke (f. Rentzmann) og grosserer Christian Hammershøi, storebror til maleren Svend Hammershøi. Hammershøis afdæmpede stil fandt ikke enstemmig anerkendelse i begyndelsen. Hans stil dannede ikke skole, men fik nogle dedikerede følgere i broderen Svend Hammershøi, svogeren Peter Ilsted og vennen Carl Holsøe.[4][5][6][7] Men i kraft af en generel interesse for at udvide kanon med mindre velbeskrevne kunstnerne og ikke-centraleuropæiske lande, som slog igennem i løbet af 1980'erne, indgår Hammershøi i de fleste skildringer af den danske og internationale, vestlige kunst fra tiden omkring 1900.

Hammershøi udviste meget tidligt et stort kunstnerisk talent, og han fik tegneundervisning allerede fra han var 8 år gammel hos Niels Christian Kierkegaard. Han studerede under Frederik Rohde, Vilhelm Kyhn, Carl F. Andersen og Holger Grønvold. Han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København under Frederik Vermehren mellem 1879 og 1884, men fulgte med større interesse P. S. Krøyers klasse på den uafhængige institution Kunstnernes Frie Studieskole.Hammershøi debuterede som kunstner med et portræt af sin søster Anna Hammershøi i 1885 (Den Hirschsprungske Samling, København), men hans maleri blev afvist fra konkurrencen om Neuhausens præmie. Endnu en afvisning af et portræt i 1888 bidrog til, at de første skridt blev taget af kunstnerens nærmeste kolleger til dannelsen af Den Frie Udstilling, i protest imod den officielle smag og institutionalisering af kunsten. Samme år var han på sin første rejse – turen gik til Berlin og Dresden. Igennem hele sit liv var han en flittig rejsende til mange destinationer i Europa. Han malede især portrætter, bygninger, landskaber og interiører. Det er især på baggrund af interiørerne, at Hammershøi generelt karakteriseres som "de stille stuers maler".[8]

I juni 1890 blev han forlovet med Peter Ilsteds søster Ida Ilsted, og de giftede sig året efter i september 1891. Ida blev hovedperson i Hammershøis liv og kunst, og hun var model til utallige af hans billeder - ofte portrætteret bagfra, så man ser nakken lyse op i det ellers dæmpede lys. Stuerne i parrets boliger, særligt i lejligheden i Strandgade 30, dannede ofte ramme om Hammerhøis maleri. I et interview fra 1907 udtalte han: "Jeg har altid syntes, der var saadan en Skønhed over saadan en Stue, selv om der ikke var nogen Mennesker i den, maaske netop, naar der ingen var."

Det er karakteristisk for hans stil, at den ikke forandrer sig fra hans unge år og fremover. Hans farvebrug er yderst tilbageholdende, med en omhyggelig graduering fra mørke mod lys, hvor formerne arbejdes frem fra det flimrende mod det mere faste, på samme måde som man kan se hos Impressionisterne. Men modsat deres værker, antydes undertiden symbolske dimensioner i værkerne. Men det generelle fravær af en klar pointe eller en forklarende sammenhæng giver anledning til, at man som betragter kan få plads og drømme sig ind i hans univers.

Hammershøi modtog efterhånden både national og international anerkendelse. Særlig betydning fik støtten fra tandlægen, fagbogsforfatteren og mæcenen Alfred Bramsen, der købte mange af hans værker og promoverede hans kunst.

Hammershøis evne til at kombinere en stram komposition i stærkt selektive, rensede og hårdt arrangerede kompositioner, malet op som var de helt tilfældige og sandsynlige, på samme måde som et fotografi kan synes at være det, var atypisk for kunsten i Vesten i 1880'erne, som ofte var langt mere udadvendt og tydelig i sine symbolske eller politiske ambitioner.

Stil og motiver i Hammershøis kunst

Blandt Hammershøi kendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.[9]

Uanset om han ville det eller ej, var Hammershøi præget af det moderne liv og dermed også af den splittelse, som fulgte med oplevelsen af den gamle verdens sammenbrud. I denne overgangsperiode imellem 1800- og 1900-tallet, mellem tradition og fornyelse, malede Hammershøi sine billeder, og han forsøgte herigennem at håndtere og bemestre den moderne verden.[10]

Hammershøis hjem var både atelier og motiv. Han valgte sine lejligheder ud fra, om de kunne give hans malerier et sanseligt rum. Her udfoldede han sin særlige metode og sin karakteristiske farveskala med hvide, grå og sorte farver. Hammershøi sagde i et interview i bladet "Hjemmet" i 1909: "Rent personligt holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette."

Som del af en international retning i tiden, Realismen, udforskede Hammershøi et traditionelt motiv som interiøret som malerisk rum. Kunstnerne fremhævede fænomener som lys, luft og vand i stedet for mytologiske eller litterært bundne fortællinger. Dette blev kombineret med en særlig malemåde, valeurmaleriet, hvor opmærksomheden er rettet mod malingens spor på lærredet og påfarvetonaliteter og overgange, som stod tydeligere frem end i den helt glatte malemåde, der havde domineret kunstakademierne i en lang periode. I 1880’erne kom en ny bølge af skildringer af borgerlige hjem, forskellige fra Guldaldermalernes - her var der tale om malerier, der satte fokus på et mere tillukket og begrænsede univers; hvor datidens kvinder levede en afskærmet og isoleret tilværelse. Hammershøi arbejdede videre med interiør-temaet, men han nedtonede billedets fortælling. I stuerne ses ofte en enkelt figur, formelt i gang med et gøremål, men samtidig fastfrosset og uden for tiden.[11] Hammerhøis værker synes blotlagt for historier, og ét af de vigtigste temaer i hans kunst må siges at være det indadvendte og ensomme menneske.[12] Han udførte så mange malerier af denne type, at det i samtiden og eftertiden blev hans særkende.[13] Der er tale om intime motiver, hvor figurerne befinder sig i deres egne rum og ikke henvender sig ud mod beskueren. De stille eksistenser i malerierne er i en kontemplativ tilstand, som svarer til kunstnerens tilstand foran lærredet. Dermed tømmes motiverne for traditionel fortælling, og fokus flyttes til de sanselige registreringer i værkerne. Herved åbnes op for andre registreringer - af fx lys og rum. Værkerne er på vej væk fra en fortællende appel mod en malerisk, sanselig appel. Man kan populært sagt sige, at der ikke sker så meget i billederne, men man mærker meget, når man står foran dem.[14]

De indadvendte situationer i malerierne kan sammenlignes med selve handlingen “at male”. Når kunstneren arbejder med lærredet er dette også en intim, indadvendt situation. På denne måde kan der hos Hammershøi og hans samtidige ses en tendens til at spejle kunstnerens udforskning af maleriet i de dagligdags situationer, som de malede.

Rejser

Hammershøi besøgte Nederlandene og Belgien i 1887. I 1889 udstillede han fire billeder på verdensudstillingen i Paris og havde for første gang lejlighed til at se værker af Whistler. Fra september 1891 til marts 1892 boede han i Paris, hvor han ofte var i selskab med J.F. Willumsen. Han mødte Théodore Duret, som senere besøgte ham i København. Fra oktober til december 1893 var han i Norditalien. I juni 1897 tog han til Stockholm, og i oktober samme år tog han via Nederlandene til London, hvor han blev til maj 1898. Han har måske set den store udstilling, som åbnede der den 16. maj (The Skating Rink, Knightsbridge), hvor der foruden Claude Monet, Édouard Manet, Pierre Bonnard, Édouard Vuillard og tyske kunstnere var ni oliemalerier af Whistler.

Fra oktober 1902 til februar 1903 var han atter i Italien og i september 1904 i London. Hammershøis rejser især til London var vigtige for hans kunstneriske udvikling. En del af hans tid i London brugte han til at male gadebilleder omkring British Museum, og en del med at opsøge Whistler. I Paris blev portrættet af hans senere hustru Ida Ilsted (1890) beundret af Th. Durét og Pierre Puvis de Chavannes, og Renoir menes at have vist interesse for nogle af hans tidlige portrætter, deriblandt det af hans søster, som var blevet afvist i København.

Kritik

Vurderingen af Hammershøis værker har varieret meget over tid. Hans underviser på Kunstnernes frie Studieskole, P. S Krøyer skal have kaldt hans tegninger for "smør eller fedt i maaneskin" og "Fostre i sprit".[15] Hammershøi var døv på det ene øre, hvilket er blevet forbundet med stilheden i malerierne.Det er også blevet nævnt, at fraværet af stærke farver i hans maleri kunne skyldes farveblindhed. Man har ikke været sikker på, om hans stil skyldes hans kunstneriske egensindighed, eller fysiske og psykiske skavanker.[16] Kritikere har forbundet hans stil med en nervøs tilstand, typisk for det moderne, utilpassede menneske, der beteges Neurasteni: en "overfølsomhed betinget af det moderne livs belastning af nervesystemet."[17] Da den franske kunstkritiker Théodore Duret kom til København i sommeren 1890 for at stifte bekendtskab med Dansk kunst, noterede Hammershøis mæcen Alfred Bramsen, at Duret havde givet ham det indtryk, at "vi kun havde én Maler derformåede at samle Verdens Opmærksomhed om sig."[18] Den tyske digter Rainer Maria Rilke besøger familien Hammershøi i december 1904, efter at have set nogle af hans værker i Tyskland. Rilke brugte billedkunstnere til at udvikle en særlig poetisk og eksistentiel sensibilitet, som hans skrifter om Auguste Rodin og Paul Cézanne vidner om. Rilke kredser i flere af sine værker om, hvordan man kan beskrive en genstands ydre og dens mulige, indre betydninger, og han gør det på måder, der synes at være i tråd med Hammershøis interesser. Men Hammershøi talte ikke tysk, og der udkom ikke nogen skrift fra Rilkes hånd, der behandler Hammershøi indgående. [19]

I 1981 udkom en afhandling af Dr. Med. Ib Ostenfelt, hvori han forsøgte at bevise, at Hammershøi led af farveblindhed og at hans værker var udtryk for en "abnorm farveopfattelse".[20] Samme år afholdt Ordrupgaard en stor Hammershøiudstilling, som satte hans kunst på dagsordenen, blandt andet ved at beskrive Hammershøi som en form for zombie, hvor det angiveligt ser ud "som om det var en død mand, der havde ført penslen".[21] 1980'erne markerer en form for renæssance for Hammershøi, både markeret med udstillingen på Ordrupgaard og udstillingen "Northern Light" i USA, begge i 1981. I 1986-7 fulgte "Dreams of a Summer Night", som turnerede i Europa, og med udgivelsen af Poul Vads monografi "Hammershøi" i 1988 blev Hammershøi reaktualiseret. I 1996 skriver Henrik Wivel en monografi om Hammershøi i serien "Dansk Klassikerkunst", hvilket cementerer Hammershøis status i dansk Kunsthistorie. I denne bog er det den gennemgående tristesse i kunstnerens værk, som undersøges og den sættes i forbindelse med en generel, national tilstand af traumatisk tungsind efter nederlaget ved Dybbøl i 1864, året for Hammershøis fødsel. I Patricia C. Bermans bog "Nyt lys over 1800-talletes danske maleri" fra 2007 skriver hun, at "Hammershøis maleri udtrykte...en ejendommelig ambivalens overfor arven fra Guldalderen. Hans arbejder byggede på kendte, danske genrer... for blot at nedbryde dem..." [22] I samme bog citeres kunsthistorikeren Thor Mednick for den betragtning, at det er en strategi i sig selv hos Hammershøi, at undlade at tilbyde afklaring og forståelse.[23] I en Phd-afhandling fra 2005 analyseres Hammershøis værker i relation til filosoffen Søren Kierkegaards filosofi, nyere tids feminisme, psykoanalyse og fototeori som en "undersøgelse af blikkets forvaltning af begæret".[24]

Hans værker blev i hans samtid sammenlignet med fotografier, og det var ikke positivt ment, når det forekom. Hammershøis kollega J.F. Willumsen skrev om et værk af Hammershøi, "at det lige saa godt" kunne have været udført "ved et fløjels Fotografi paa mat Papir."[25] Poul Vad har kommenteret den fotografiske karakter i Hammershøis værker og forklarer, at for ham er Hammershøis maleri først og fremmest fænomenologiske, i det de modsat fotografiet "beror på en kropslighed, der er uadskillelig fra det malede billedes tilblivelse..."[26]

Værker

Som andre danske malere på den tid havde Hammershøi en hel del til fælles med guldaldermalerne og med Eckersbergs skole, dels i kraft af hans uddannelse, dels pga. personlige præferencer. Med maleriet, Amalienborg Plads, indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i den danske guldalder.[27]

Hammershøis maler portrætter, nøgenbilleder, landskaber, arkitektur og interiører. Den sidste kategori, med deres stumme kvindelige figurer set bagfra, viser indflydelsen fra Johannes Vermeer. Mere interessante er interiørerne uden figurer. De er ren kunst som hans dystre arkitektur-billeder.

Vilhelm Hammershøi, Tre modeller, 1910, Malmø Kunstmuseum.

Efter hans død i 1916 sank hans arbejder langsomt hen i glemsel. Hammershøis lidenskabsløse puriststil var den diametrale modsætning til de foruroligende eksperimenter efterkrigstidens avantgarde bevægelse drev. De gjorde, at Hammershøis enigmatiske, triste kunst forekom underlig forældet. Genopdagelsen og nyvurderingen af symbolismen i de senere år har banet vejen for at Hammershøis melankolske syn på verden har kunnet genvinde sin plads i offentlighedens bevidsthed. Hammershøi er nu ikke kun en af de mest kendte skandinaviske kunstnere, han har også genvundet opmærksomhed i Paris og New York takket være udstillinger af hans arbejder i Musée d'Orsay og Guggenheim Museum.

Dansk TV har sendt et program[28] af Michael Palin, som var en hyldest til Hammershøi.

Hæder

Galleri

Kildereferencer

  1. ^ Statens Museum For Kunst
  2. ^ hammershi, vilhelm interior wi ||| interior ||| sotheby's n09740lot9ljr9en/2017/impressionist-modern-art-evening-sale-n09740
  3. ^ Hammershøi-maleri ventes at blive det dyreste nogensinde i Danmark | TV 2 Lorry
  4. ^ "Scandinavia House - Painting Tranquility". Scandinavia House - The Nordic Center in America. Hentet 2. juni 2016.
  5. ^ "Vilhelm Hammershøi: The Poetry of Silence". The National Museum of Western Art, Tokyo. Hentet 2. juni 2016.
  6. ^ "Musée d'Orsay: Vilhelm Hammershøi's Poectical Universe". Musée d'Orsay, Paris. Hentet 2. juni 2016.
  7. ^ "Michael Palin & the Mystery of Hammershøi". IMDb. Hentet 2. juni 2016.
  8. ^ Poul Vad: Hammershøi, s. 360.
  9. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 182. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  10. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 185. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  11. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 18. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  12. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 54. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  13. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 76. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  14. ^ Monrad, Kasper. Hammershøi og Europa, Udstillingskatalog også på engelsk og tysk, Statens Museum for Kunst, København og Kunsthalle der Hypo Kulturstiftung, München 2012. s. 201. ISBN 978 87 920 23 56 8.
  15. ^ Poul Vad: Hammershøi, s. 115.
  16. ^ Poul Vad, ibid. s. 374. Vad citerer Weilbachs Kunstnerleksikon, 1896.
  17. ^ Poul Vad, ibid, citerer Kunsthistorikeren Karl Madsen, s. 373-374.
  18. ^ Poul Vad, ibid. s. 75.
  19. ^ Poul Vad, ibid. s. 276.
  20. ^ Poul Vad, ibid. s. 374.
  21. ^ Poul Vad, ibid. s. 375.
  22. ^ Patricia G. Berman; Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, (In Anither Light; Danish Painting in the Nineteenth Century), Vendome Press. Paris og Aschehoug Dansk Forlag, København, 2007, s. 221.
  23. ^ Berman, idid. s. 223.
  24. ^ Henrik Holm: Analyser af dansk billedkunst fra Nicolai A. Abildgaard til Asger Jorn, s. 177, Københavns Universitet, 2005.
  25. ^ Poul Vad, ibid. s. 115.
  26. ^ Poul Vad, ibid. s. 370.
  27. ^ Patricia G. Berman, Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18
  28. ^ YouTube: Michael Palin and the Mystery of Hammershoi

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vilhelm_Hammershøi&oldid=10635763"