Morten Kvist: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt decimalpunktum i dato; kosmetiske ændringer
m slåfejl
Linje 58: Linje 58:
| url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-boykotter-aabningsgudtjeneste-i-protest-mod-ministers-praestevalg
| url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-boykotter-aabningsgudtjeneste-i-protest-mod-ministers-praestevalg
}}</ref>
}}</ref>
Åbningsprædikens tema var centreret omkring [[nåde (religion)|nåden]] og Kvist lod [[lignelse]]n om [[den fortabte søn]] eksemplificerer begrebet.<ref>{{Cite news
Åbningsprædikens tema var centreret omkring [[nåde (religion)|nåden]] og Kvist lod [[lignelse]]n om [[den fortabte søn]] eksemplificere begrebet.<ref>{{Cite news
| author = Morten Kvist
| author = Morten Kvist
| title = Vi skal lære at se nåde overalt
| title = Vi skal lære at se nåde overalt

Versionen fra 5. mar. 2021, 12:15

Morten Kvist
Født 1955 Rediger på Wikidata
Varde, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet (til 1984) Rediger på Wikidata
Medlem af Etisk Råd (2003-2010) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Præst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Askov Højskole (1993-1998) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Morten Kvist (født 1955 i Varde[1]) er en dansk valgmenighedspræst og samfundsdebattør.

Kvist blev teologisk kandidat i 1984 fra Københavns Universitet. Han blev herefter præst ved Ryslinge Frimenighed frem til 1993. Mellem 1993 og 1998 var Kvist forstander på Askov Højskole, hvorefter han blev ansat som præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Fra 2003 til 2010 var han medlem af Det Etiske Råd. Kvist er også engageret i Islamkritisk Netværk i Folkekirken.[2][3]

Morten Kvist har bidraget med adskillige artikler til Kristeligt Dagblad og tilhørende websites.[4] I artiklerne har han berørt emner så som bøn[5] og skole-kirke-forholdet.[6]

I 2018 blev han af kirkeminister Mette Bock valgt til at stå for prædiken i Christiansborg Slotskirke ved åbningen af Folketinget. Flere politikere anså valget som kontroversielt med baggrund i Kvists holdninger omkring homoseksuelle, og et citat fra 2008 i Politiken blev fremdraget hvor han i en kommentar i forbindelse med godkendelsen af homoseksuelle par som plejefamilier retorisk havde spurgt "Hvad med de pædofile – har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det?".[3] Året før, i 2017, var en imam idømt 14 dages betinget fængsel for at sammenligne pædofili med homoseksualitet.[7] I protest valgte SF's folketingsmedlemmer af boykotte Folketingets gudstjeneste.[8] Åbningsprædikens tema var centreret omkring nåden og Kvist lod lignelsen om den fortabte søn eksemplificere begrebet.[9]

Henvisninger

  1. ^ "Et kulturliv med ånd og magiske øjeblikke". Kristeligt Dagblad. 2. november 2009. Hentet 1. oktober 2018.
  2. ^ Line Vaaben (23. oktober 2009). "Højskolemanden i Det Etiske Råd". Kristeligt Dagblad.
  3. ^ a b Rikke Gjøl Mansø (20. september 2018). "Minister får skarp kritik for "kontroversielt" valg af præst til Folketingsgudstjeneste". DR.
  4. ^ "Seneste artikler skrevet af Morten Kvist".
  5. ^ Morten Kvist (23. maj 2018). "Det beder vi om i Fadervor". kristendom.dk.
  6. ^ Morten Kvist (15. marts 2013). "Folkekirken kan blive nødt til at oprette egne friskoler". religion.dk.
  7. ^ Ritzau (9. november 2017). "Imam dømmes for at håne homoseksuelle". Skive Folkeblad.
  8. ^ Rikke Gjøl Mansø (1. oktober 2018). "SF boykotter åbningsgudstjeneste i protest mod ministers præstevalg". DR.
  9. ^ Morten Kvist (2. oktober 2018). "Vi skal lære at se nåde overalt". Kristeligt Dagblad.