Psykoterapi: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 5. mar. 2021, 13:32

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for behandling (terapi), der alle består i, at en (eller flere) behandler(e) ved hjælp af psykologiske metoder forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer^[1]. Ordet "psyko+terapi" kommer af græsk og betyder 'behandling af psyken'. Behandlingen sker gennem psykologiske metoder, mest almindeligt igennem samtaleforløb. Psykoterapi kaldes derfor også samtalebehandling for at adskille det fra f.eks. psykofarmakologisk behandling, der er baseret på medicin. Behandlingen kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier.

Historisk baggrund

Nogle^[hvem?] mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser^[2]. Atter andre som Anders Dræby sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie^[3].

Fællestræk

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

Psykoterapeutiske hovedtraditioner

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: ^[4]

Psykodynamisk/psykoanalytisk psykoterapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner^[5]^[6]. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd^[7]. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori^[8]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.^[9] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi (se behaviorisme), som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.

Humanistisk psykoterapi/ oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Den første humanistiske tilgang var Carl Rogers's klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en person, der havde frihed og valg^[10]. En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls, som har skrevet bogen Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality .^[11] .
Eksistentiel terapi: lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af Ludwig Binswanger^[12] og Viktor Frankl. De vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi lægger generelt vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende er arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af naturvidenskabelige tilgange som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på eksistentiel filosofi, fænomenologi og eksistentiel fænomenologi.^[13]^[14] Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.

Systemisk terapi: lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer^[15]. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi^[16].

Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich^[17], der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale).

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og new age inspireret filosofi. Transpersonlig psykologi er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange - se fx psykosyntese som eksempel. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne tilgang er Freuds berømte frafaldne elev, Carl Gustav Jung, som kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik^[18].

Psykoterapeut

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme.^[19] Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut". Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser.

Psykoterapeut, psykolog, psykiater

Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen psykoterapeut om sig selv^[20].

I udlandet

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.^[21]

Referencer

^ Hougaard 2019, pp 27-52
^ Henri Ellenberger, 1970, Chapter 1
^ Dræby, 2017, s. 18
^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
^ http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/
^ http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse
^ Olsen & Køppe (1986a)^{[uspecifik henvisning]}
^ "Psykoanalysen efter Freud", 1986b^{[uspecifik henvisning]}
^ Oestrich (2002)^{[uspecifik henvisning]}
^ Rogers 2012, s 107-124
^ Perls (2011)
^ Binswanger 1992-4^{[uspecifik henvisning]}
^ Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21
^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.
^ Draper & Dallos 2007^{[uspecifik henvisning]}
^ Payne 2011^{[uspecifik henvisning]}
^ Reich 1982^{[uspecifik henvisning]}
^ Jung (1998)^{[uspecifik henvisning]}
^ Psykoterapeutskolens hjemmeside
^ https://ungterapi.dk/2018/06/07/psykolog-vs-psykoterapeut/
^ https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf

Litteratur

Beck, Aaron (1987): Cognitive Therapy of Depression (The Guilford Clinical Psychology and Psychopathology Series). Guilford Press
Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke" in 4 Bänden. Roland Asanger, Heidelberg. ISBN 978-3-89334-437-6
Burnham, J.B.; 1989, Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis, Hans Reitzels Forlag
Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag: ISBN 9788741224961
Dræby, Anders (2017): "Filosofisk terapi". Det Kongelige Bibliotek. ISBN 978-87-7507-385-6
Ellenberger, Henri (1970): "The Discovery of the Unconscious: The History and Evolution of Dynamic Psychiatry". Basic Books. ISBN 0465016731; ISBN 978-0465016730
Engquist, A.; 1973, Adfærdsterapi, Socialpædagogisk Bibliotek
Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741202136
Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
Hougaard, Esben (2019): "Psykoterapi: Teori og forskning". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788771586855
Jung, Carl Gustav (1961-1979): “The Collected Works”. Princeton University Press
Jung, Carl Gustav (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt & Ringhof. ISBN 9788759510599
Kåver, A.; 2007, Kognitiv adfærdsterapi, Dansk psykologisk forlag
Malan, D.H.; 1992, Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab, Hans Reitzels Forlag
Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, Kognitiv terapi – Modeller og metoder, Hans Reitzels Forlag
Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777069932
Olsen, Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe (1986a): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal. ISBN 87-01-20202-2
Olsen, Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe (1986b): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal. ISBN (Trykt), 8701124129
Payne, Michael (2011): "Narrativ terapi". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777066702
Perls, Fritz (2011): "Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality". The Gestalt Journal Press. ISBN 0939266245; ISBN 978-0939266241
Reich, Wilhelm (1982): "The Bioelectrical Investigation of Sexuality and Anxiety". Farrar, Strauss & Giroux-3pl. ISBN 0374517282: ISBN 978-0374517281
Rogers, Carl (2004): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Constable. ISBN 1845290577; ISBN 978-1845290573
Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag: ISBN 978-87-7112-401-9
Van Deurzen-Smith, E.; 1995, Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag

Spire

Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Hougaard 2019, pp 27-52

[2] Henri Ellenberger, 1970, Chapter 1

[3] Dræby, 2017, s. 18

[4] Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.

[5] ttp://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/

[6] ttp://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse

[7] Olsen & Køppe (1986a)^{[uspecifik henvisning]}

[8] "Psykoanalysen efter Freud", 1986b^{[uspecifik henvisning]}

[9] Oestrich (2002)^{[uspecifik henvisning]}

[10] Rogers 2012, s 107-124

[11] Perls (2011)

[12] Binswanger 1992-4^{[uspecifik henvisning]}

[13] Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21

[14] Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.

[15] Draper & Dallos 2007^{[uspecifik henvisning]}

[16] Payne 2011^{[uspecifik henvisning]}

[17] Reich 1982^{[uspecifik henvisning]}

[18] Jung (1998)^{[uspecifik henvisning]}

[19] Psykoterapeutskolens hjemmeside

[20] ttps://ungterapi.dk/2018/06/07/psykolog-vs-psykoterapeut/

[21] ttps://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende '''psykoterapeutiske hovedtraditioner,''' som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: <ref>Bjerg, Jens (red). ''Gads Psykologileksikon'', 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.</ref>
-* '''Psykodynamisk/[[psykoanalyse|psykoanalytisk]] psykoterapi''': lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner<ref>http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/</ref><ref>http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse</ref>. I sin klassiske form er [[Sigmund Freud|freudiansk]] psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd<ref>Olsen & Køppe (1986a){{tvivlsom henvisning}}</ref>. Denne kan blandt andet følges i [[Sigmund Freud|Freuds]] bog ''Samlede forelæsninger''<ref>[https://freudianassociation.org/en/wp-content/uploads/Sigmund_Freud_1920_Introductory.pdf Freud (1916-7) Introductory lektures on psychoanalysis] (dansk oversættelse 2004)</ref>. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx [[tilknytningsteori]]<ref>"Psykoanalysen efter Freud", 1986b{{tvivlsom henvisning}}</ref>. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen ''psykoanalyse'' særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
+* '''Psykodynamisk/[[psykoanalyse|psykoanalytisk]] psykoterapi''': lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner<ref>http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/</ref><ref>http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse</ref>. I sin klassiske form er [[Sigmund Freud|freudiansk]] psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd<ref>Olsen & Køppe (1986a){{tvivlsom henvisning}}</ref>. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx [[tilknytningsteori]]<ref>"Psykoanalysen efter Freud", 1986b{{tvivlsom henvisning}}</ref>. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen ''psykoanalyse'' særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
 * '''[[Kognitiv terapi|Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi]]''': lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.<ref>Oestrich (2002){{tvivlsom henvisning}}</ref> Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra '''adfærdsterapi''' (se [[Behaviorisme|behaviorisme)]], som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.