Hofmester: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. mar. 2021, 01:58

Hofmester (senere også skrevet hovmester) var en historisk titel for en højtstående hofembedsmand, der som regel bestyrede en kongelig persons husholdning.

Betegnelsen opstod i det tysk-romerske Rige i senmiddelalderen. En hofmester kunne tjene under enten kongen (kejseren) eller en af fyrsterne. Hos de sidstnævnte var hofmesteren som regel både chef for hofstaten og fyrstens stedfortræder og øverste minister. Hos den tysk-romerske kejser blev embedet delt tidligt, så hofholdningen var under en hushofmester, mens politiske anliggender (og desuden retten til at have forsædet i Hofrådet i kejserens sted) gik til en overhofmester eller senere rigshofmester. Efter tysk forbillede blev embedet indført på Valdemar Atterdags tid i Danmark, hvor det kom til at danne grundlaget for det senere embede som rigshofmester.

I senere tid fik hofmester en mere almindelig betydning, hvor det blev brugt dels om en person, der bestyrede en større husholdning (selv hvis det ikke var en konges eller fyrstes), dels om opdragere for fornemme folks børn og om huslærere mere generelt. Sidstnævnte betydning stammer sandsynligvis fra, at prinser og prinsesser som regel havde deres egen hofmester, der tog sig af barnets opdragelse og også var chef for deres hofstat og den dertil hørende hofholdning.

Forstanderen for Sorø Akademi, så længe dette bestod som sådant, førte titelen over-Hofmester.

Se også

Drost, et lignende embede i den tidlige middelalder
Hofdame
Kabinetssekretær
Overhofmesterinde

Kilder

Hofmester i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
Hovmester i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[File:Corfits Ulfeldt 1653.jpg|thumb|right|180px|Inden hans landsforræderi var [[Corfitz Ulfeldt]] i et årti [[rigshofmester]].]]
-'''Hofmester''' (eller '''hovmester''') en betegnelse for en højtstående hofembedsmand.
+'''Hofmester''' (senere også skrevet '''hovmester''') var en historisk titel for en højtstående hofembedsmand, der som regel bestyrede en kongelig persons husholdning.
-Betegnelsen blev i den senere [[Middelalder]] i [[Tyskland]] gængs at anvende om en højtstaaende hofembedsmand, såvel hos kongen (kejseren) som hos [[kurfyrste|fyrsterne]]. Hos de sidste var hofmesteren som oftest på een gang chef for hofstaten og fyrstens stedfortræder og øverste minister.
-Hos kejseren deltes embedet derimod tidlig, således at forretningerne vedrørende hofholdningen henlagdes under en hushofmester, de politiske forretninger, derunder forsædet i Hofrådet i kejserens sted, til en overhofmester eller senere rigshofmester.
+Betegnelsen opstod i [[det tysk-romerske Rige]] i [[senmiddelalderen]]. En hofmester kunne tjene under enten kongen (kejseren) eller en af [[kurfyrste|fyrsterne]]. Hos de sidstnævnte var hofmesteren som regel både chef for hofstaten og fyrstens stedfortræder og øverste minister. Hos den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]] blev embedet delt tidligt, så hofholdningen var under en hushofmester, mens politiske anliggender (og desuden retten til at have forsædet i Hofrådet i kejserens sted) gik til en overhofmester eller senere rigshofmester. Efter tysk forbillede blev embedet indført på [[Valdemar Atterdag]]s tid i [[Danmark]], hvor det kom til at danne grundlaget for det senere embede som [[rigshofmester]].
+I senere tid fik hofmester en mere almindelig betydning, hvor det blev brugt dels om en person, der bestyrede en større husholdning (selv hvis det ikke var en konges eller fyrstes), dels om opdragere for fornemme folks børn og om huslærere mere generelt. Sidstnævnte betydning stammer sandsynligvis fra, at prinser og prinsesser som regel havde deres egen hofmester, der tog sig af barnets opdragelse og også var chef for deres hofstat og den dertil hørende hofholdning.
-Efter tysk forbillede indførtes embedet i [[Valdemar Atterdag]]s tid i [[Danmark]], hvor det kom til at danne grundlaget for det senere embede som [[rigshofmester]].
+Forstanderen for [[Sorø Akademi]], så længe dette bestod som sådant, førte titelen over-Hofmester.
-I senere tid fik hofmester eller, som det efterhånden også skreves, hovmester en mere almindelig betydning, idet det brugtes dels om enhver, der forestod en større husholdning, selv om det ikke var en konges eller fyrstes, dels om opdragere for fornemme folks børn og overhovedet om huslærere.
+== Se også ==
-Sidstnævnte betydning stammer vel fra, at en sådan hofmester, hvor det drejede sig om prinser og prinsesser, ikke blot var leder af opdragelsen, men også chef for den pågældendes hofstat og den dertil hørende hofholdning.
+*[[Drost]], et lignende embede i den tidlige middelalder
+*[[Hofdame]]
-Nærmest herhen hører det, at forstanderen for [[Sorø Akademi]], så længe dette bestod som sådant, førte titelen over-Hofmester.
+*[[Kabinetssekretær]]
+*[[Overhofmesterinde]]
 == Kilder ==