A.C. Perugia Calcio: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Skrev en del om klubbens historie. Der kommer lidt mere.
Tilføjede historiske billeder fra Commons.
Linje 73: Linje 73:


=== Mod de højeste tinder ===
=== Mod de højeste tinder ===
Først i 1960'erne stabiliserede Perugia sig i [[Serie C]]. Herfra gik det raskt imod klubben storhedstid med oprykning til Serie B i [[1967]] og Serie A i [[1975]]. Det var med spillere som [[Renato Curi]], [[Franco Vannini]], [[Mario Scarpa]] og klubbens senere træner [[Walter Novellino]] på holdet. I klubbens jubelår ramte tragedien desværre også, da Renato Curi faldt om og døde af et hjerteanfald under en kamp mod [[Juventus F.C.|Juventus]] den 30. oktober [[1977]].
Først i 1960'erne stabiliserede Perugia sig i [[Serie C]]. Herfra gik det raskt imod klubben storhedstid med oprykning til Serie B i [[1967]] og Serie A i [[1975]]. Det var med spillere som [[Renato Curi]], [[Franco Vannini]], [[Mario Scarpa]] og klubbens senere træner [[Walter Novellino]] på holdet. I klubbens jubelår ramte tragedien desværre også, da Renato Curi faldt om og døde af et hjerteanfald under en kamp mod [[Juventus F.C.|Juventus]] den 30. oktober [[1977]].

[[File:1974–75 Associazione Calcio Perugia.jpg|thumb|upright=1.20|Perugias hold før sæsonen 1974–75]]


I [[1979]] fik Perugia sin hidtil bedste placering med en andenplads i Serie A med bl.a. den senere italienske mester og landsholdspiller [[Salvatore Bagni]] på midtbanen. Det var overraskende, at lille Perugia klarede sig så godt, men det mest utrolige var, at klubben gik gennem sæsonens 30 kampe med 11 sejre og hele 19 uafgjorte, hvilket gør Perugia til den eneste klub i italiensk fodbolds historie, der er gået ubesejret gennem en sæson uden at vinde mesterskabet.
I [[1979]] fik Perugia sin hidtil bedste placering med en andenplads i Serie A med bl.a. den senere italienske mester og landsholdspiller [[Salvatore Bagni]] på midtbanen. Det var overraskende, at lille Perugia klarede sig så godt, men det mest utrolige var, at klubben gik gennem sæsonens 30 kampe med 11 sejre og hele 19 uafgjorte, hvilket gør Perugia til den eneste klub i italiensk fodbolds historie, der er gået ubesejret gennem en sæson uden at vinde mesterskabet.
Linje 84: Linje 86:
I [[1996]] rykkede Perugia op i Serie A for anden gang i klubbens historie. Klubben blev under Gaucci kendt for at gå egne veje på især transfermarkedet. Japanske [[Hidetoshi Nakata]] blev en stor succes både på og uden for banen, mens købet af [[Al-Saadi Muammar Gaddafi]], søn af den libiske diktator [[Muammar Gaddafi]], var helt uden sportslig værdi. I [[2002]] fyrede en vred Gaucci i pressen klubbens sydkoreanske spiller [[Ahn Jung-hwan]], der netop havde med et afgørende mål havde sendt [[Italiens fodboldlandshold|Italien]] hjem fra [[VM i fodbold 2002|VM]]. Fyringen blev senere trukket tilbage, bl.a. efter pres fra sydkoreanernes træner [[Guus Hiddink]], men Ahn Jung-hwan vendte aldrig tilbage til Italien.
I [[1996]] rykkede Perugia op i Serie A for anden gang i klubbens historie. Klubben blev under Gaucci kendt for at gå egne veje på især transfermarkedet. Japanske [[Hidetoshi Nakata]] blev en stor succes både på og uden for banen, mens købet af [[Al-Saadi Muammar Gaddafi]], søn af den libiske diktator [[Muammar Gaddafi]], var helt uden sportslig værdi. I [[2002]] fyrede en vred Gaucci i pressen klubbens sydkoreanske spiller [[Ahn Jung-hwan]], der netop havde med et afgørende mål havde sendt [[Italiens fodboldlandshold|Italien]] hjem fra [[VM i fodbold 2002|VM]]. Fyringen blev senere trukket tilbage, bl.a. efter pres fra sydkoreanernes træner [[Guus Hiddink]], men Ahn Jung-hwan vendte aldrig tilbage til Italien.


[[File:Pasquale Rocco.JPG|thumb|upright=1.20|Pasquale Rocco viser trøjen med griffen frem i 1997.]]
⚫
I1999 ansatte Gaucci som den første klubejer i Italien en kvindelig træner til et professionelt herrehold, da han hyrede [[Carolina Morace]] som træner for sin anden klub [[Viterbese]] i Serie C. Morace holdt dog kun to kampe. Gaucci flirtede også med idéen om at Perugia skulle være den første klub, der købte en kvindelig spiller til herrerholdet, da han i [[2003]] forsøgte af overtale den tyske stjerne [[Birgit Prinz]] til at tørne ud for Griffene.

⚫
I 1999 ansatte Gaucci som den første klubejer i Italien en kvindelig træner til et professionelt herrehold, da han hyrede [[Carolina Morace]] som træner for sin anden klub [[Viterbese]] i Serie C. Morace holdt dog kun to kampe. Gaucci flirtede også med idéen om at Perugia skulle være den første klub, der købte en kvindelig spiller til herrerholdet, da han i [[2003]] forsøgte af overtale den tyske stjerne [[Birgit Prinz]] til at tørne ud for Griffene.


=== Succes på banen ===
=== Succes på banen ===
Linje 95: Linje 99:


== Kendte spillere gennem tiden ==
== Kendte spillere gennem tiden ==
[[File:Paolo Sollier library.jpg|thumb|upright=1.20|Midtbanespilleren og venstrefløjsaktivisten Paolo Sollier ser på bøger. Året er 1975.]]


* [[Paolo Sollier]]
* [[Fabrizio Ravanelli]]
* [[Fabrizio Ravanelli]]
* [[Angelo Di Livio]]
* [[Angelo Di Livio]]
Linje 107: Linje 113:
* [[Marco Materazzi]]
* [[Marco Materazzi]]
* [[Fabio Grosso]]
* [[Fabio Grosso]]
*[[Michele Nappi]]
* [[Michele Nappi]]


== Danske spillere ==
== Danske spillere ==

Versionen fra 15. mar. 2021, 11:51

Perugia
Klubdetaljer
Fulde navn Associazione Calcistica Perugia Calcio S.r.l.
Kaldenavn(e) Grifoni
Grundlagt 1905
Hjemmebane Stadio Renato Curi,
Perugia, Italien
Kapacitet 28.000 tilskuere
Formand Massimiliano Santopadre
Cheftræner Alessandro Nesta
Liga 2022–23 Serie B
Liga 2021–22 Serie B, 8.
Andet
Websted http://www.sampdoria.it/home-page/
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane

Sæson 2022-23

Perugia Calcio er en italiensk fodboldklub, der har hjemme i den italienske by Perugia i regionen Umbrien. Klubben blev dannet i 1905 og har gennem tiden oplevet store op- og nedture. Man var i Serie A i 1970'erne og omkring årtusindskiftet, men årene har budt på perioder i de fem øverste rækker - blandt andet på grund af økonomiske problemer og konkurser.

Perugias slutpositioner i den italienske fodboldliga siden den første sæson med en landsdækkende Serie A (1929/30)

De bedste resultater hidtil er en sejr i Intertoto Cuppen i 2003 og en andenplads i Serie A i sæsonen 1978-79.

Historie

A.C. Perugia blev grundlagt i 1905 med udgangspunkt i idrætsklubben Società Sportiva Braccio Fortebraccio, der havde eksisteret siden 1890.[1]

Det lokale udgangspunkt

I de første årtier efter oprettelsen deltog klubben i forskellige lokale og regionale turneringer uden at gøre sig gældende på landsplan. Efter indførslen af de nationale ligaer i 1930 blev Perugia placeret i den tredjebedste række.

I 1933 rykkede Perugia op i Serie B, men det blev kun til to sæsoner i den næstbedste række, før man rykkede ned og sank hen i økonomisk dynd. I 1940 måtte man sidde udenfor turneringen af økonomiske årsager, mens den facististiske studenterorganisation Il Gruppo Universitario Fascista tog holdets plads i den fjerdebedste række under navnet G.U.F. Perugia. I 1946 blev holdet placeret i den store Serie B, der blev skabt eftter Anden Verdenskrig, men niveauet var ikke til det.

Mod de højeste tinder

Først i 1960'erne stabiliserede Perugia sig i Serie C. Herfra gik det raskt imod klubben storhedstid med oprykning til Serie B i 1967 og Serie A i 1975. Det var med spillere som Renato Curi, Franco Vannini, Mario Scarpa og klubbens senere træner Walter Novellino på holdet. I klubbens jubelår ramte tragedien desværre også, da Renato Curi faldt om og døde af et hjerteanfald under en kamp mod Juventus den 30. oktober 1977.

Perugias hold før sæsonen 1974–75

I 1979 fik Perugia sin hidtil bedste placering med en andenplads i Serie A med bl.a. den senere italienske mester og landsholdspiller Salvatore Bagni på midtbanen. Det var overraskende, at lille Perugia klarede sig så godt, men det mest utrolige var, at klubben gik gennem sæsonens 30 kampe med 11 sejre og hele 19 uafgjorte, hvilket gør Perugia til den eneste klub i italiensk fodbolds historie, der er gået ubesejret gennem en sæson uden at vinde mesterskabet.

Storhedstiden sluttede i 1981, hvor man efter en straf på fem point oven på den store Totoneroskandale rykkede ned i Serie B. I 1986 blev Perugia oven i købet tvangsnedrykket til den fjerdebedste række efter igen at have deltaget i aftalt spil og ulovlig betting.

Den opsigtsvækkende tid under Gaucci

Den kontroversielle forretningsmand Luciano Gaucci købte i 1991 Perugia med klubben på randen af fallit. Gaucci var bl.a. blevet rig på at handle med heste. Under hans ledelse fik klubben atter succes på banen og opmærksomhed uden for Italiens grænser. Gaucci lagde ud med en lyksky affære, da han i 1993 solgte en væddeløbshest til en dommer, der efterfølgende dømte påfaldende til Perugias fordel i en kamp mod Siracusa i Serie C.[2] Perugia fik frataget sin oprykning, og Gaucci fik tre års karantæne. Det holdt dog hverken ham eller klubben tilbage i længere tid.

I 1996 rykkede Perugia op i Serie A for anden gang i klubbens historie. Klubben blev under Gaucci kendt for at gå egne veje på især transfermarkedet. Japanske Hidetoshi Nakata blev en stor succes både på og uden for banen, mens købet af Al-Saadi Muammar Gaddafi, søn af den libiske diktator Muammar Gaddafi, var helt uden sportslig værdi. I 2002 fyrede en vred Gaucci i pressen klubbens sydkoreanske spiller Ahn Jung-hwan, der netop havde med et afgørende mål havde sendt Italien hjem fra VM. Fyringen blev senere trukket tilbage, bl.a. efter pres fra sydkoreanernes træner Guus Hiddink, men Ahn Jung-hwan vendte aldrig tilbage til Italien.

Pasquale Rocco viser trøjen med griffen frem i 1997.

I 1999 ansatte Gaucci som den første klubejer i Italien en kvindelig træner til et professionelt herrehold, da han hyrede Carolina Morace som træner for sin anden klub Viterbese i Serie C. Morace holdt dog kun to kampe. Gaucci flirtede også med idéen om at Perugia skulle være den første klub, der købte en kvindelig spiller til herrerholdet, da han i 2003 forsøgte af overtale den tyske stjerne Birgit Prinz til at tørne ud for Griffene.

Succes på banen

Efter Perugias standarder opnåede holdet i slutningen af 1990'erne og starten af det nye årtusinde pæn succes. Bl.a. sejrede de på sidste spilledag i sæsonen 1999/2000 1-0 over Juventus og sendte mesterskabet til Lazio.

Med seks sæsoner i træk i den bedste række tangerede man sin hidtidige rekord fra 1970'erne. Med spillere som Fabio Grosso, Manuele Blasi og Mauro Milanese opnåede man i 2002 en fin ottendeplads i Serie A, og året efter triumferede holdet fra Umbrien i UEFA Intertoto Cup med finalesejr over Wolfsburg.

Nye nedture rammer

Klubbens første europæiske trofæ viste sig også at være kulminationen på en vild og gylden tid. I 2004 ramte nedrykningen, og Perugia har ikke siden været i Serie A. Luciano Gaucci måtte på grund af sine økonomiske ulovligheder flygte fra myndighederne, og i 2005 gik hans klub konkurs.[3] En æra, der huskes overalt i Italien, var forbi. Perugia gik igen konkurs i 2010, og selvom den efterfølgende årti bød på flere sæsoner i Serie B, var man langt fra fortidens kampe på øverste hylde.

Kendte spillere gennem tiden

Midtbanespilleren og venstrefløjsaktivisten Paolo Sollier ser på bøger. Året er 1975.

Danske spillere


FodboldSpire
Denne artikel om en fodboldklub er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ https://www.acperugiacalcio.com/club/storia/
  2. ^ https://thesefootballtimes.co/2019/05/20/the-madness-of-luciano-gaucci-the-owner-who-took-perugia-to-serie-a-through-whatever-means-necessary/
  3. ^ https://thesefootballtimes.co/2019/05/20/the-madness-of-luciano-gaucci-the-owner-who-took-perugia-to-serie-a-through-whatever-means-necessary/
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=A.C._Perugia_Calcio&oldid=10653588"