Lyngen: Forskelle mellem versioner
Nordfra (diskussion | bidrag) →Historie: Lyngenlinjen 1944/45. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Geografi: Fotos. |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Da tyske styrker trak sig tilbage fra [[Finnmark]]en i oktober [[1944]] og [[brændt jords taktik|nedbrændte en femtedel af norsk område]], var de overbevist om, at [[Den røde hær]] ville trænge så langt syd i Norge som [[Narvik]]. Derfor etablerede general Lothar Rendulic<ref>[https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/lothar-rendulic-hitlers-austrian-fireman.html General Rendulic]</ref> en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme [[resurse]]r, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden [[1. maj]] [[1945]]. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[krigsfange]]r i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.<ref>[https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/35-av-272-krigsfanger-overlevde-1.12009180 35 overlevende af 272 krigsfanger]</ref> Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret [[krigsforbryder]]kommission afdækkede tre tilfælder af [[kannibalisme]] blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist [[hjerne]]n til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.<ref>[https://www.nordlys.no/nyheter/utsultede-fanger-drevet-til-kannibalisme/s/1-79-6014819 Fanger drevet til kannibalisme]</ref> |
Da tyske styrker trak sig tilbage fra [[Finnmark]]en i oktober [[1944]] og [[brændt jords taktik|nedbrændte en femtedel af norsk område]], var de overbevist om, at [[Den røde hær]] ville trænge så langt syd i Norge som [[Narvik]]. Derfor etablerede general Lothar Rendulic<ref>[https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/lothar-rendulic-hitlers-austrian-fireman.html General Rendulic]</ref> en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme [[resurse]]r, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden [[1. maj]] [[1945]]. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[krigsfange]]r i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.<ref>[https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/35-av-272-krigsfanger-overlevde-1.12009180 35 overlevende af 272 krigsfanger]</ref> Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret [[krigsforbryder]]kommission afdækkede tre tilfælder af [[kannibalisme]] blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist [[hjerne]]n til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.<ref>[https://www.nordlys.no/nyheter/utsultede-fanger-drevet-til-kannibalisme/s/1-79-6014819 Fanger drevet til kannibalisme]</ref> |
||
[[Fil:Otertinden_as_seen_from_the_southeast,_Signaldalen,_2011_June.jpg|thumb|Otertind i Signaldalen.]] |
|||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Lyngen kommune udgør det meste af halvøen mellem Lyngenfjorden og Ullsfjorden; afstanden mellem fjordene er kun 3 kilometer. |
Lyngen kommune udgør det meste af halvøen mellem Lyngenfjorden og Ullsfjorden; afstanden mellem fjordene er kun 3 kilometer. |
||
Landskabet domineres af |
Landskabet domineres af fjelde, særlig [[bjergmassiv]]et [[Lyngsalperne]], som også har fylkets højeste top [[Jiehkkevárri]] (1.833 m). |
||
Navnet Lyngen refererer oprindelig til Lyngenfjorden og kommer af det [[norrøn]]e ord ''logn'' som betyder ''stille'' eller ''rolig''. Fjorden er fylkets største og den skærer 85 km ind i landet. |
Navnet Lyngen refererer oprindelig til Lyngenfjorden og kommer af det [[norrøn]]e ord ''logn'' som betyder ''stille'' eller ''rolig''. Fjorden er fylkets største og den skærer 85 km ind i landet. |
||
Den [[20. februar]] [[2004]] blev [[Lyngsalpan landskabsbeskyttelsesområde]] oprettet i statsrådet. Dette sikrer et af [[Nord- |
Den [[20. februar]] [[2004]] blev [[Lyngsalpan landskabsbeskyttelsesområde]] oprettet i statsrådet. Dette sikrer et af [[Nord-Norge]]s mest storslåede og markante fjeldområder for fremtiden. Det fredede område er præget af dramatiske tinder, bræer, vilde og trange dale og landskaber som styrter fra højfjeld og direkte ned i havet. |
||
[[Fil:Skibotndalen_Storfjord_kommune.jpg|thumb|Skibotndalen.]] |
|||
Lyngen ligger i Nord-Troms, som sammen med [[Finnmark]] fylke har særregler for [[skat]] og eftergivelse af [[studielån]]. |
Lyngen ligger i Nord-Troms, som sammen med [[Finnmark]] fylke har særregler for [[skat]] og eftergivelse af [[lån|studielån]]. |
||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Versionen fra 23. mar. 2021, 16:03
Koordinater: 69°34′34″N 20°13′4″Ø / 69.57611°N 20.21778°Ø
| Lyngen | |
| Våben | Kort |
|---|---|
|
|
| Fakta om Lyngen | |
| Kommunenummer: | 5424 |
| Fylke: | Troms og Finnmark |
| Kommunesæde: | Lyngseidet |
| Areal: | 810 km² |
| Indbyggere: | 2.714 (1. januar 2023) |
| Politik | |
| Borgmester: | Dan Håvard Johnsen (fra 2015) 
|
| Sprog: | Neutral |
| Websted: | www.Lyngen.kommune.no |
 Lyngen på Commons
| |
Lyngen kommune (samisk Ivggu gielda) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge. Kommunen ligger mellem fjordene Lyngen og Ullsfjorden. Kommunen grænser i vest til kommunerne Karlsøy og Tromsø og i øst til Skjervøy, Nordreisa, Kåfjord og Storfjord. Administrationscentret er Lyngseidet, med 854 indbyggere (1. jan. 2006, SSB).
Historie
De ældste tegn på bosættelse i Lyngen er fra yngre stenalder (fra 3000 f.Kr. til år 1). Der findes dog endnu ældre tegn til menneskelig bosættelse, fra helt op til 4.000-5000 f.Kr. i Karlsøy og Tromsø kommune. De ældste skriftlige beretninger om befolkningen på Nordkalotten er fra den romerske historiker Tacitus. I bogen Germania fra år 98 e.Kr. beskriver han samerne. De var dygtige jægere, boede i telte, og kaldte hjemlandet Sápmi. Også Ottar fra Hålogaland, høvdingen sandsynligvis bosat et sted i Malangen, nævner samerne i sin beretning fra ca. år 890 e.Kr. Han fortæller, at nord for hvor han selv bor, er landet øde med undtagelse af fiskere, fuglefangere og jægere.
Udbredelsen af fiskeri og handel med fisk udviklede sig i 1100-tallet. De rige fiskeforekomster og gode muligheder for handel med fisk og import af bl.a. korn via hanseaternes handelsnet fra Bergen videre ud i Europa, førte til øget norsk bosættelse i regionen. I Nord-Troms voksede de første fiskelejer op i 1300-tallet på Torsvåg, Kvitnes og Karlsøy. Fra 1700 fulgte også en kirkebygning. I Lyngen blev den første kirke opført på Karnes i 1731.
Da tyske styrker trak sig tilbage fra Finnmarken i oktober 1944 og nedbrændte en femtedel af norsk område, var de overbevist om, at Den røde hær ville trænge så langt syd i Norge som Narvik. Derfor etablerede general Lothar Rendulic[1] en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme resurser, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden 1. maj 1945. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal sovjetiske krigsfanger i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.[2] Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret krigsforbryderkommission afdækkede tre tilfælder af kannibalisme blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist hjernen til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.[3]
Geografi
Lyngen kommune udgør det meste af halvøen mellem Lyngenfjorden og Ullsfjorden; afstanden mellem fjordene er kun 3 kilometer.
Landskabet domineres af fjelde, særlig bjergmassivet Lyngsalperne, som også har fylkets højeste top Jiehkkevárri (1.833 m).
Navnet Lyngen refererer oprindelig til Lyngenfjorden og kommer af det norrøne ord logn som betyder stille eller rolig. Fjorden er fylkets største og den skærer 85 km ind i landet.
Den 20. februar 2004 blev Lyngsalpan landskabsbeskyttelsesområde oprettet i statsrådet. Dette sikrer et af Nord-Norges mest storslåede og markante fjeldområder for fremtiden. Det fredede område er præget af dramatiske tinder, bræer, vilde og trange dale og landskaber som styrter fra højfjeld og direkte ned i havet.
Lyngen ligger i Nord-Troms, som sammen med Finnmark fylke har særregler for skat og eftergivelse af studielån.
Geografi
Lyngen kommune udgør det meste af halvøen mellem Lyngenfjorden og Ullsfjorden; afstanden mellem fjordene er kun 3 kilometer.
Landskabet domineres af fjeld, særlig fjeldmassivet Lyngsalperne som også har fylkets højeste top Jiehkkevárri (1.833 m).
Navnet Lyngen refererer oprindelig til Lyngenfjorden og kommer af det norrøne ord logn som betyder stille eller rolig. Fjorden er fylkets største og den skærer 85 km ind i landet.
Den 20. februar 2004 blev Lyngsalpan landskabsbeskyttelsesområde oprettet i statsrådet. Dette sikrer et af Nord-Norges mest storslåede og markante fjeldområder for fremtiden. Det fredede område er præget af dramatiske tinder, bræer, vilde og trange dale og landskaber som styrter fra højfjeld og direkte ned i havet.
Lyngen ligger i Nord-Troms, som sammen med Finnmark fylke har særregler for skat og eftergivelse af studielån.
Personer fra Lyngen
- Charlotte Gotaas (†1887), skribent[4][5][6]
- Joachim Giæver († 1925)[7]
- Just Qvigstad († 1957)[8]
- Kirsten Hansteen († 1974), politiker, Norges første kvindelige regerinsmedlem
- Paulus Utsi († 1975), samisk digter[9]
- Sigmund Steinnes, politiker, stortingsmand († 2018)
- Trond Berg (1934), biolog, professor[10][11]
- Arne Blix (1954–), chefredaktør
- Ole-Anton Teigen (1954–), politiker, stortingsmand
- Runo Isaksen (1968–), forfatter
Referencer
- ^ General Rendulic
- ^ 35 overlevende af 272 krigsfanger
- ^ Fanger drevet til kannibalisme
- ^ Skabelon:Kilde bok
- ^ Skabelon:Kilde bok
- ^ Skabelon:Kilde bok
- ^ Joachim Giæver – Norsk biografisk leksikon
- ^ Just Knud Qvigstad – Store norske leksikon
- ^ Paulus Utsi – Store norske leksikon
- ^ "Fridthjof Nansens belønning til fremragende forskere".
- ^ "Trond Bergs forskergruppe ved Universitetet i Oslo".
Eksterne henvisninger
- Kultur i Lyngen på kort fra Kulturnett.no
- Lyngsalpan landskapsvernområde
- Nettsamfunn for personer med kjennskap til Lyngen
