Begrebshistorie: Forskelle mellem versioner
Nyligt tilføjet link til Dansk Leksikon Museum præciseret, gjort 'dybere' Tag: Tilbagerullet |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 62.44.138.151 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Begrebshistorie''' er en tilgang til [[historie]]faget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring. Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens [[sprog]]. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske [[disciplin]] kendes først og fremmest fra den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]], der var medredaktør af [[Leksikon|leksikonet]] ''Geschichtliche Grundbegriffe''. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”[[samfund]]”, ”[[demokrati]]”, ”[[familie (menneske)|familie]]”, ”[[arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]]” og ”[[politik]]”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under [[Franske revolution|den franske revolution]] har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale. |
'''Begrebshistorie''' er en tilgang til [[historie]]faget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring. Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens [[sprog]]. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske [[disciplin]] kendes først og fremmest fra den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]], der var medredaktør af [[Leksikon|leksikonet]] ''Geschichtliche Grundbegriffe''. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”[[samfund]]”, ”[[demokrati]]”, ”[[familie (menneske)|familie]]”, ”[[arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]]” og ”[[politik]]”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under [[Franske revolution|den franske revolution]] har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale. |
||
Fra Danmark findes ressourcen ''Dansk Leksikon Museum''<ref>[http://leksikonmuseum.dk/ |
Fra Danmark findes ressourcen ''Dansk Leksikon Museum''<ref>[http://leksikonmuseum.dk/ Dansk Leksikon Museum]</ref>, hvor dels [[begreb|begreber]] som ovenfor i ''Geschichtliche Grundbegriffe'' (f.eks. [[racisme]]), dels [[fænomen|fænomener]] som f.eks. [[asbest]] udstilles gennem adskillige leksikonartikler fra [[fortiden]] frem til [[nutiden]]. |
||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
Versionen fra 10. apr. 2021, 20:15
Begrebshistorie er en tilgang til historiefaget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring. Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens sprog. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske disciplin kendes først og fremmest fra den tyske historiker Reinhart Koselleck, der var medredaktør af leksikonet Geschichtliche Grundbegriffe. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”samfund”, ”demokrati”, ”familie”, ”arbejde” og ”politik”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under den franske revolution har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale.
Fra Danmark findes ressourcen Dansk Leksikon Museum[1], hvor dels begreber som ovenfor i Geschichtliche Grundbegriffe (f.eks. racisme), dels fænomener som f.eks. asbest udstilles gennem adskillige leksikonartikler fra fortiden frem til nutiden.
Litteratur
- Reinhart Koselleck (2007) Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels Forlag.
Eksterne henvisninger
Introduktionstekster:
Institutioner: