Stedord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Økonom (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pelle S.H., fjerner ændringer fra 87.104.79.12 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Stedord''' eller '''pronomen''' er en [[ordklasse]] i adskillige sprog, herunder dansk |
'''Stedord''' eller '''pronomen''' er en [[ordklasse]] i adskillige sprog, herunder dansk. |
||
Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper: |
Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper: |
Versionen fra 20. apr. 2021, 09:12
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper:
- Personlige stedord (personligt pronomen):
grundled | genstandsled | hensynsled | |
1. person ental | jeg | mig | mig |
2. person ental | du, De | dig, Dem | dig, Dem |
3. person ental | han, hun, den, det | ham, hende, den, det | ham, hende, den, det |
1. person flertal | vi | os | os |
2. person flertal | I, De | jer, Dem | jer, Dem |
3. person flertal | de | dem | dem |
F.eks.: Jeg er rask, han er syg.
- Ejestedord (possesivt pronomen):
Fælleskøn | Intetkøn | Pluralis | |
1. person ental | min | mit | mine |
2. person ental | din, Deres | dit, Deres | dine, Deres |
3. person ental | sin, hans, hendes, dens, dets | sit, hans, hendes, dens, dets | sine, hans, hendes, dens, dets |
1. person flertal | vor, vores | vort, vores | vore, vores |
2. person flertal | jeres, Deres | jeres, Deres | jeres, Deres |
3. person flertal | deres | deres | deres |
F.eks.: Det er hans børn, men vores hus.
- Henførende stedord (relativt pronomen): [der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis]
- F.eks.: Det er alt, hvad jeg ved.
- Påpegende stedord (demonstrativt pronomen): [den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin]
- F.eks.: Jeg beholder denne bog.
- Gensidige stedord (reciprokt pronomen): [hinanden, hverandre]
- F.eks.: De kunne lide hinanden.
- Ubestemte stedord (indefinit pronomen): [en, et, man, ingen, nogen, nogle, hver, nogenting, ingenting, enhver, al, alting]
- F.eks.: Det ved enhver.
- Spørgende stedord (interrogativt pronomen): [hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke][1]
- F.eks.: Hvad er klokken?
- Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen): [mig, dig, sig, os, jer]
- F.eks.: Han slog sig på armen.
Reference
- Mønsteds Kursus i Modersmålet, hæfte 13 og 14, januar 1999.
- På den danske wiktionary kan man finde omtale af personlige pronominer på dansk.
Henvisninger
- ^ Lone Milling, Elisabeth Nedergaard og Heine Norsk (2004). Fra ord til sætning: En introduktion til almen grammatik. Systime. ISBN 978-87-616-1001-0.