Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse: Forskelle mellem versioner
m var, ikke er |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
hører vi dog endnu dets navn som ved udsættelsen af de 4 romancer [[1828]], der kaldte flere af Danmarks yngre sangere frem. |
hører vi dog endnu dets navn som ved udsættelsen af de 4 romancer [[1828]], der kaldte flere af Danmarks yngre sangere frem. |
||
Selskabets beskedne formue overgik i slutningen af det [[19. århundrede]] til [[Dansk Forfatterforening]]. I [[1966]] blev Selskabet forenet med [[Det Danske Akademi]].<ref> |
Selskabets beskedne formue overgik i slutningen af det [[19. århundrede]] til [[Dansk Forfatterforening]]. I [[1966]] blev Selskabet forenet med [[Det Danske Akademi]].<ref>{{Cite web |url=http://www.danskeakademi.dk/priser/taler/99SelskabetBilleskov.htm |title=danskeakademi.dk F. J. Billeskov Jansens tale for Thomas Bredsdorff, 1999 |access-date=18. juni 2009 |archive-date=10. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070910000823/http://www.danskeakademi.dk/priser/taler/99SelskabetBilleskov.htm |url-status=yes }}</ref> |
||
== Henvisninger == |
== Henvisninger == |
||
Versionen fra 25. apr. 2021, 01:36
Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse var et dansk selskab stiftet 1759 i København var at fremme poesi og veltalenhed.
Selskabet blev sandsynligvis stiftet på foranstaltning af medlemmer af den minoritet, måske i første række J.A. Cramer og Klopstock. Selskabets Opgave var at fremme poesi og veltalenhed på grundlag af en forening af det nyttige og det skønne, hvilket på det nøjeste faldt sammen med oplysningstidens æstetiske grundanskuelse.
Selskabet søgte at nå sit mål ved udsættelse af årlige priser for den bedste poetiske og prosaiske udarbejdelse af et givent emne i I det danske sprog; samtidig planlagdes et periodisk skrift, der kunne "fritage Nationens skiønne Aander fra at sørge for Trykningen af deres mest udsøgte Arbejder". Frederik 5. tilstod selskabet 400 rigsdaler årligt, og samtidens fineste litterære navne tog plads i dets bestyrelse, således Bolle Willum Luxdorph og Adolph Gotthard Carstens.
Den første prisopgave, selskabet udsatte, var den af Christian Braunmann Tullin besvarede Søfartens Oprindelse og Virkninger, en udmærket prøve på læredigtet, således som dette var det "smagende" selskabs litterære ideal. I 18. århundrede var selskabets rolle ret betydelig; senere glider det mere og mere ud af litteraturhistorien. Af og til hører vi dog endnu dets navn som ved udsættelsen af de 4 romancer 1828, der kaldte flere af Danmarks yngre sangere frem.
Selskabets beskedne formue overgik i slutningen af det 19. århundrede til Dansk Forfatterforening. I 1966 blev Selskabet forenet med Det Danske Akademi.[1]
Henvisninger
- ^ "danskeakademi.dk F. J. Billeskov Jansens tale for Thomas Bredsdorff, 1999". Arkiveret fra originalen 10. september 2007. Hentet 18. juni 2009.
{{cite web}}: Ugyldig|url-status=yes(hjælp)
Eksterne henvisninger
- Om Selskabet på Litteraturpriser.dk
Kilder
- K.F. Plesner: Det smagende Selskab. Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse. 1759-1959. Gyldendal, 1959.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |