Datid: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Præteritum''' eller '''datid''' (latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble''; ''han fik tusind kroner''. |
|||
(latin ''praeteritum tempus'' 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. ''han spiste et æble''; ''han fik tusind kroner''. |
|||
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
||
Versionen fra 29. apr. 2021, 17:37
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. han spiste et æble; han fik tusind kroner.
Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.
Imperfektum bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til perfektum (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, stand i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ist reingetreten, er trådt ind, trådte ind.[1]
Når vi på dansk siger imperfektum om datid, menes egentlig præteritum, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges perfektum om førnutid.[2]
Referencer