Halfdan Rasmussen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
sveine heine sveine heine
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra 152.115.162.62 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 18: Linje 18:
| har påvirket =
| har påvirket =
}}
}}
'''Halfdan Wedel Rasmussen''' (født [[29. januar]] [[1915]] på [[Christianshavn]] i [[København]]<ref name=kirkebogVorFrelsKbh/>, død [[2. marts]] [[2002]] i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]]<ref name=gravsted_dk/>) var en af Danmarks mest populære [[digter]]e. I den brede offentlighed er det nok hans [[børnerim]], der er mest kendt. I [[1958]] vandt han [[De Gyldne Laurbær]] for digtsamlingen ''[[Torso (digte)|Torso]]'', der var produktet af en rejse til [[Grækenland]] sammen med tegneren Ernst Clausen. I [[1978]] modtog Halfdan Rasmussen [[Herman Bangs Mindelegat]] og i [[1988]] [[Det Danske Akademi]]s Store fise
'''Halfdan Wedel Rasmussen''' (født [[29. januar]] [[1915]] på [[Christianshavn]] i [[København]]<ref name=kirkebogVorFrelsKbh/>, død [[2. marts]] [[2002]] i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]]<ref name=gravsted_dk/>) var en af Danmarks mest populære [[digter]]e. I den brede offentlighed er det nok hans [[børnerim]], der er mest kendt. I [[1958]] vandt han [[De Gyldne Laurbær]] for digtsamlingen ''[[Torso (digte)|Torso]]'', der var produktet af en rejse til [[Grækenland]] sammen med tegneren Ernst Clausen. I [[1978]] modtog Halfdan Rasmussen [[Herman Bangs Mindelegat]] og i [[1988]] [[Det Danske Akademi]]s Store Pris.


De tidligste digte skrev han under indtryk af [[depressionen]] i [[1930'erne]] og [[besættelsen]]. De var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der indimellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre ''Tosserier'' og ''Børnerim'', fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som [[Johannes Møllehave]] udtrykte det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.
De tidligste digte skrev han under indtryk af [[depressionen]] i [[1930'erne]] og [[besættelsen]]. De var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der indimellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre ''Tosserier'' og ''Børnerim'', fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som [[Johannes Møllehave]] udtrykte det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.


Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte, mens de dumme svine heine dumme svaine heine senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Selv om de alvorlige voksendigte holder et ganske højt niveau, er det i de legende tosserier og børnerim, hans sproglige talent for alvor folder sig ud.
Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Selv om de alvorlige voksendigte holder et ganske højt niveau, er det i de legende tosserier og børnerim, hans sproglige talent for alvor folder sig ud.


Politisk<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=2126 Om Halfdan Rasmussen ] leksikon.org </ref> var Halfdan Rasmussen en engageret kunstner, eksempelvis i [[Kampagnen mod Atomvåben]], [[Folkebevægelsen mod EU]] og [[Amnesty International]]. Derudover var han særligt i sine ungdomsår også aktiv inden for [[anarkosyndikalisme]]. Fra [[1935]] var han skribent ved det [[syndikalistiske]] ugeblad Arbejdet, i [[1961]]-[[1962|62]] redigerede og udgav han den revolutionær syndikalistleder [[Christian Christensen (forfatter)|Christian Christensens]] erindringsbøger<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=3710#1 Om ''Christian Christensen'' af Halfdan Rasmussen] på leksikon.org</ref>. Hans politiske overbevisning kom også til syne i sangtekster. Fra sangeren [[Otto Brandenburg|Otto Brandenburgs]] album "Noget om..." fra [[1976]] kan særligt nævnes skæringen "Noget om helte".
Politisk<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=2126 Om Halfdan Rasmussen ] leksikon.org </ref> var Halfdan Rasmussen en engageret kunstner, eksempelvis i [[Kampagnen mod Atomvåben]], [[Folkebevægelsen mod EU]] og [[Amnesty International]]. Derudover var han særligt i sine ungdomsår også aktiv inden for [[anarkosyndikalisme]]. Fra [[1935]] var han skribent ved det [[syndikalistiske]] ugeblad Arbejdet, i [[1961]]-[[1962|62]] redigerede og udgav han den revolutionær syndikalistleder [[Christian Christensen (forfatter)|Christian Christensens]] erindringsbøger<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=3710#1 Om ''Christian Christensen'' af Halfdan Rasmussen] på leksikon.org</ref>. Hans politiske overbevisning kom også til syne i sangtekster. Fra sangeren [[Otto Brandenburg|Otto Brandenburgs]] album "Noget om..." fra [[1976]] kan særligt nævnes skæringen "Noget om helte".

Versionen fra 4. maj 2021, 13:35

Halfdan Wedel Rasmussen
Dansk litteratur
20. århundrede
Personlig information
Født Halfdan Wedel Rasmussen Rediger på Wikidata
29. januar 1915(1915-01-29) på
Christianshavn i København[2]
Død 2. marts 2002 (87 år) i Hornbæk[1]
Hornbæk, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Hellebæk Kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefæller Signe Plesner,
Ester Nagel (1943-1973) Rediger på Wikidata
Børn Tom Nagel Rasmussen,
Iben Nagel Rasmussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter, digter, lyriker Rediger på Wikidata
Fagområde Poesi, litteratur Rediger på Wikidata
Genre digte
Nomineringer og priser
Udmærkelser De Gyldne Laurbær (1957),
Det Danske Akademis Store Pris (1988) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Halfdan Wedel Rasmussen (født 29. januar 1915 på Christianshavn i København[2], død 2. marts 2002 i Hornbæk[1]) var en af Danmarks mest populære digtere. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I 1958 vandt han De Gyldne Laurbær for digtsamlingen Torso, der var produktet af en rejse til Grækenland sammen med tegneren Ernst Clausen. I 1978 modtog Halfdan Rasmussen Herman Bangs Mindelegat og i 1988 Det Danske Akademis Store Pris.

De tidligste digte skrev han under indtryk af depressionen i 1930'erne og besættelsen. De var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der indimellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre Tosserier og Børnerim, fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som Johannes Møllehave udtrykte det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.

Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Selv om de alvorlige voksendigte holder et ganske højt niveau, er det i de legende tosserier og børnerim, hans sproglige talent for alvor folder sig ud.

Politisk[3] var Halfdan Rasmussen en engageret kunstner, eksempelvis i Kampagnen mod Atomvåben, Folkebevægelsen mod EU og Amnesty International. Derudover var han særligt i sine ungdomsår også aktiv inden for anarkosyndikalisme. Fra 1935 var han skribent ved det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, i 1961-62 redigerede og udgav han den revolutionær syndikalistleder Christian Christensens erindringsbøger[4]. Hans politiske overbevisning kom også til syne i sangtekster. Fra sangeren Otto Brandenburgs album "Noget om..." fra 1976 kan særligt nævnes skæringen "Noget om helte".

Senere udgav Halfdan Rasmussen mange udgaver af "Tosserier", som i højere grad end efterkrigstidens triste digte fandt et stort og lydhørt publikum. Mest kendt er "Halfdans ABC", sjove digte med hvert af alfabetets bogstaver. Om sine forskellige genrer skriver han:

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.

Censur

Halfdan Rasmussens børnerim er blandt de tekster der i de senere år har været udsat for censur. Gyldendal der udgiver dem har ment at enkelte ord i samlingen, i dag kunne forstås racistisk, og at man ikke bør lære børnene at bruge ordene. Ændringerne har været stærkt omdiskuteret.[5]

Privat

Han var 1943–1973 gift med forfatterinden Ester Nagel (1918–2005), med hvem han fik to børn, skuespilleren Iben Nagel Rasmussen og musikeren Tom Nagel Rasmussen. I den sidste del af sit liv var han gift med sin gode ven Benny Andersens første kone, Signe Plesner.

Bibliografi

Litteratur

Forslag til yderligere læsning:

  • "Halfdan Rasmussen" – forfatterskabsportræt i Danske digtere i det 20. århundrede bd. II (2001)
  • Lene Bredsdorff: Halfdan: En biografi om Halfdan Rasmussen, Aschehoug, 2005. ISBN 978-87-11-41212-1.

Referencer

  1. ^ a b Halfdan Rasmussen på gravsted.dk
  2. ^ a b Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1914-1919" s. 25; opslag 26, nr. 12) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  3. ^ Om Halfdan Rasmussen leksikon.org
  4. ^ Om Christian Christensen af Halfdan Rasmussen på leksikon.org
  5. ^ De store forfattere: Halfdan Rasmussen af Mette Edelmann Keinicke 22.08.19 på genbib.dk

Eksterne henvisninger

 Wikiquote har citater relateret til:
Artiklen om Halfdan Rasmussen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Halfdan_Rasmussen&oldid=10758309"