Forordning (Danmark): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. maj 2021, 17:18

Denne artikel omhandler forordninger i dansk historisk lovgivning. Opslagsordet har også en anden betydning, se Forordning (EU).

En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen. I modsætning til et reskript som var en befaling der kun var rettet mod kollegier og andre underordnede myndigheder. Dengang brugte man kun ordet lov om de allervigtigste som Kongeloven og Danske Lov. Efter indførelsen af en demokratisk forfatning med Junigrundloven i 1849 anvendtes udelukkende love og anordninger i dansk lovgivning.

Forordningerne, som i første omgang blev trykt og udgivet enkeltvis, blev også udgivet samlet i årgange til brug for jurister. Juristen Jacob Henric Schou udarbejdede fra 1770'erne et værk der bestod af udtog af alle udgivne forordninger fra 1660 og frem, heri tilføjede han desuden de senere ændringer i lovgivningen som havde relevans for de enkelte forordninger. Værket blev efter hans død fortsat af Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge og ført frem til 1849. Desuden blev mange forordninger publiceret i tidsskriftet Collegial-Tidende, som begyndte at udkomme i 1798.

Kilder

Forordning (Historisk):

Håndbog for danske Lokalhistorikere

Eksterne henvisninger

Schous forordninger Arkiveret 14. maj 2009 hos Wayback Machine – 1. bind af Schous værk, indeholdende forordningerne udstedt under Christian 5., i digitaliseret udgave.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Harflertydig3|forordninger i dansk historisk lovgivning|Forordning (EU)}}
-En '''Forordning''' svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af [[enevælde]]n i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen. I modsætning til et [[reskript]] som var en befaling der kun var rettet mod [[Kollegium (flertydig)|kollegier]] og andre underordnede myndigheder. Dengang brugte man kun ordet ''lov'' om de allervigtigste som [[Kongeloven]] og [[Danske Lov]]. Efter indførelsen af en demokratisk forfatning med [[Junigrundloven]] i [[1849]] anvendtes udelukkende love og anordninger i dansk lovgivning.
+En '''Forordning''' svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af [[enevælde]]n i Danmark, til det vi i dag kalder en [[Lov (jura)|lov]] rettet mod hele befolkningen. I modsætning til et [[reskript]] som var en befaling der kun var rettet mod [[Kollegium (flertydig)|kollegier]] og andre underordnede myndigheder. Dengang brugte man kun ordet ''lov'' om de allervigtigste som [[Kongeloven]] og [[Danske Lov]]. Efter indførelsen af en demokratisk forfatning med [[Junigrundloven]] i [[1849]] anvendtes udelukkende love og anordninger i dansk lovgivning.
 Forordningerne, som i første omgang blev trykt og udgivet enkeltvis, blev også udgivet samlet i årgange til brug for jurister. Juristen [[Jacob Henric Schou]] udarbejdede fra 1770'erne et værk der bestod af udtog af alle udgivne forordninger fra [[1660]] og frem, heri tilføjede han desuden de senere ændringer i lovgivningen som havde relevans for de enkelte forordninger. Værket blev efter hans død fortsat af [[Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge]] og ført frem til 1849. Desuden blev mange forordninger publiceret i tidsskriftet ''[[Collegial-Tidende]]'', som begyndte at udkomme i [[1798]].