Forskel mellem versioner af "Bruger:Metalindustrien/grundstof"

Spring til navigation Spring til søgning
 
 
 
==Kemiske egenskaber==
{| class="wikitable" style="float:right; clear:right; margin-left:1em; margin-top:0;"
|+ Oxideringstrin og stereokemi<ref name=Greenwood1179/>
|-
! Oxideringstrin !! Koordinationstal !! Stereokemi !! Repræsentativ<br />forbindelse
|-
| 0 (d<sup>10</sup>s<sup>1</sup>) || 3 || Plan || Ag(CO)<sub>3</sub>
|-
| rowspan="4" | 1 (d<sup>10</sup>) || 2 || Lineær || [Ag(CN)<sub>2</sub>]<sup>−</sup>
|-
| 3 || Trigonal plan || AgI(PEt<sub>2</sub>Ar)<sub>2</sub>
|-
| 4 || Tetrahedral || [Ag(diars)<sub>2</sub>]<sup>+</sup>
|-
| 6 || Octahedral || AgF, AgCl, AgBr
|-
| 2 (d<sup>9</sup>) || 4 || Firkantet plan || [Ag(py)<sub>4</sub>]<sup>2+</sup>
|-
| rowspan="2" | 3 (d<sup>8</sup>) || 4 || Firkantet plan || [AgF<sub>4</sub>]<sup>−</sup>
|-
| 6 || Octahedral || [AgF<sub>6</sub>]<sup>3−</sup>
|}
Sølv er et relativt ureaktivt metal, da dets fyldte 4d-skal ikke er særligt effektiv til at skærme de elektrostatiske tiltrækningskrafter fra kernen til den yderstliggende 5s-elektron, og sølv er derfor placeret nær bunden af den [[elektrokemiske serie]] (''E''<sup>0</sup>(Ag<sup>+</sup>/Ag) = +0.799&nbsp;V).<ref name=Greenwood1177/> I gruppe 11 har sølv den laveste førsteioniseringsenergi (hvilket viser 5s-orbitalens ustabilitet), men har højere anden- og tredjeioniseringsenergier end kobber og guld (hvilket viser 4d-orbitalernes stabilitet), og sølvets kemi er derfor hovedsageligt i et [[oxidationstrin]] på +1, hvilket viser det gradvist mere begrænsede interval af oxidationstrin langs overgangsserien, da d-orbitalerne fyldes og stabiliseres.<ref name=Greenwood1180>Greenwood and Earnshaw, p. 1180</ref> For kobber forklarer Cu<sup>2+</sup>'s store [[hydrationsenergi]] sammenlignet med Cu<sup>+</sup> hvorfor den førstnævnte er mere stabil i vandholdige opløsninger og fastform på trods af manglen på sidstnævntes stabile, fyldte d-underskal. I sølv bliver denne effekt dog tilsidesat af dets store andenioniseringsenergi, og følgelig er Ag<sup>+</sup> den stabile art i vandige opløsninger og fastform, mens Ag<sup>2+</sup> er meget mindre stabil, da den oxiderer vand.<ref name=Greenwood1180/>
 
De fleste sølvforbindelser har tydelige [[Kovalent binding|kovalente]] egenskaber på grund af sølvs lille størrelse og høje første ioniseringsenergi (730,8&nbsp;kJ/mol).<ref name=Greenwood1177/> Derudover er sølvs Pauling-[[elektronegativitet]] på 1,93 højere end [[bly]]s (1,87) og dets [[elektronaffinitet]] på 125,6&nbsp;kJ/mol er meget højere end [[brint]]s (72,8&nbsp;kJ/mol) og kun lidt under [[ilt]]s (141,0&nbsp;kJ/mol).<ref name=Greenwood1176>Greenwood and Earnshaw, p. 1176</ref> På grund af dets fulde d-underskal udviser sølv i dets primære +1-oxidationstrin relativt få egenskaber fra de egentlige [[overgangsmetal]]ler fra [[Gruppe (periodiske system)|gruppe]] 4 til 10, danner relativt ustabile [[metalorganisk kemi|metalorganiske forbindelser]], danner lineære komplekser, der viser meget lave [[koordinationstal]] såsom 2, samt danner et amfotært oxid<ref>Lidin RA 1996, ''Inorganic substances handbook'', Begell House, New York, {{ISBN|1-56700-065-7}}. p. 5</ref> såvel som [[Zintl-fase]]r ligesom [[andre metaller]].<ref>Goodwin F, Guruswamy S, Kainer KU, Kammer C, Knabl W, Koethe A, Leichtfreid G, Schlamp G, Stickler R & Warlimont H 2005, 'Noble metals and noble metal alloys', in ''Springer Handbook of Condensed Matter and Materials Data,'' W Martienssen & H Warlimont (eds), Springer, Berlin, pp.&nbsp;329–406, {{ISBN|3-540-44376-2}}. p. 341</ref> Sølvs +1-oxidationstrin er, i modsætning til de foregående overgangsmetaller, stabilt selv i manglen på [[pi-bagdonation|π-acceptorligander]].<ref name=Greenwood1180/>
 
Sølv reagerer ikke med luft, selv ved rød varme, og blev derfor af [[alkymist]]er anset som et [[ædelmetal]] på linje med [[guld]]. Dets reaktivitet ligger mellem kobbers (som danner [[kobber(I)oxid]] når det opvarmes i luften til rød varme) og gulds. Sølv reagerer, ligesom kobber, med [[svovl]] og dets forbindelser, som misfarver det i luften og danner [[sølvsulfid]] (kobber danner i stedet det grønne [[sulfat]], mens guld slet ikke reagerer). I modsætning til kobber så vil sølv ikke reagere med [[halogen]]er, med undtagelse af [[fluor]]gas, som det danner [[sølv(II)fluorid|difluorid]] med. Selvom sølv ikke angribes af ikke-oxiderende syrer så vil det stadig kunne opløses i varm, koncentreret [[svovlsyre]], såvel som i fortyndet eller koncentreret [[salpetersyre]]. Ved tilstedeværelsen af luft, og især ved tilstedeværelsen af [[brintoverilte]], vil sølv nemt opløses i vandige opløsninger af [[cyanid]].<ref name=Greenwood1179>Greenwood and Earnshaw, p. 1179</ref>
 
Historiske [[Artefakt (arkæologi)|sølvartefakter]] er typisk blevet forringet på tre primære måder: misfarvning, dannelse af [[sølvklorid]] pga. længerevarende nedsænkning i saltvand samt gennem reaktioner med [[nitrat]]ioner eller ilt. Frisk sølvklorid er bleggylt og bliver lilla ved at blive udsat for lys; det projicerer en smule fra artefaktens overflade. [[Fældning (kemi)|Udfældning]]en af kobber i oldtidens sølv kan anvendes til at datere artefakter, da kobber næsten altid er en bestanddel i [[legering|sølvlegeringer]].<ref>[https://web.archive.org/web/20130509014548/http://events.nace.org/library/corrosion/Artifacts/silver.asp "Silver Artifacts"] in ''Corrosion – Artifacts''. NACE Resource Center</ref>
 
Sølvmetal kan angribes af stærke oxidationsmidler såsom [[kaliumpermanganat]] ({{chem|KMnO|4}}) og [[kaliumdichromat]] ({{chem|K|2|Cr|2|O|7}}), samt ved tilstedeværelsen af [[kaliumbromid]] ({{chem|KBr}}). Disse forbindelser anvendes indenfor [[fotografering]] til at [[blegning|blege]] sølvbilleder idet man konverterer dem til sølvbromid, der enten kan fastsættes med [[thiosulfat]] eller genudvikles og dermed intensivere det oprindelige billede. Sølv danner [[cyanid]]komplekser ([[sølvcyanid]]), der er opløselige i vand ved tilstedeværelsen af et overskud af cyanidioner. Sølvcyanidopløsninger kan anvendes til [[galvanisering]] af sølv.<ref name=photo>{{cite book| pages = [https://archive.org/details/silverhalidereco00bjel/page/n172 156]–66| title=Silver-halide recording materials: for holography and their processing| url = https://archive.org/details/silverhalidereco00bjel| url-access = limited| last = Bjelkhagen |first=Hans I.| publisher= Springer| date =1995| isbn = 978-3-540-58619-7}}</ref>
 
Sølvs mest udbredte [[oxidationstrin]] er (fra mest til mindst udbredt): +1 (den mest stabile tilstand; for eksempel [[sølvnitrat]], AgNO<sub>3</sub>); +2 (stærkt oxiderende; for eksempel [[sølv(II)fluorid]], AgF<sub>2</sub>); og meget sjældent +3 (ekstremt oxiderende; for eksempel kaliumtetrafluoroargentat(III), KAgF<sub>4</sub>).<ref>{{cite journal |last1=Riedel |first1=Sebastian |last2=Kaupp |first2=Martin |date=2009 |title=The highest oxidation states of the transition metal elements |journal=Coordination Chemistry Reviews |volume=253 |issue=5–6 |doi=10.1016/j.ccr.2008.07.014|pages=606–24}}</ref> +1-tilstanden er langt den mest udbredte, fulgt af den let reducerbare +2-tilstand. For at opnå +3-tilstanden kræve meget stærke oxidationsmidler såsom [[fluor]] eller [[peroxodisulfat]], og nogle sølv(III)forbindelser reagerer med atmosfærisk fugt og angriber glas.<ref name=Greenwood1188>Greenwood and Earnshaw, p. 1188</ref> Sølv(III)fluorid opnås normalt ved at få sølv eller sølvmonofluorid til at reagere med det stærkeste kendte oxidationsmiddel, [[kryptondifluorid]].<ref name=Greenwood903>Greenwood and Earnshaw, p. 903</ref>
 
==Compounds==

Navigationsmenu