Homogenisering: Forskelle mellem versioner
Hede2000 (diskussion | bidrag) m kat |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Homogenisering''' er en proces der forhindrer [[fedt]]et i [[mælk]] i at klumpe sammen på overfladen. I [[Danmark]] homogeniseres konventionel [[sødmælk|sød-]], [[letmælk|let]]-, [[kærnemælk|kærne-]] og [[minimælk]], samt fede syrnede mælkeprodukter, mens alle [[økologi]]ske mælkeprodukter sælges uhomogeniseret. [[Skummetmælk]] indeholder kun 0,1 pct. fedt og det er derfor urelevant at homogenisere. |
'''Homogenisering''' er en proces der forhindrer [[fedt]]et i [[mælk]] i at klumpe sammen på overfladen. I mælken er fedtets tilstand som små kugler af fedt og protein, der indeholder fedtsyrerne. Da de har forskellige størrelse, fra 1 til 10 mikron i diameter, vil de stige op i mælken på grund af fedtets lavere vægtfylde end den omgivende væske. Ved at homogenisere findeler man disse fedtkugler til en mindre størrelse, så de er mindre tilbøjelige til at stige op i mælken. I [[Danmark]] homogeniseres konventionel [[sødmælk|sød-]], [[letmælk|let]]-, [[kærnemælk|kærne-]] og [[minimælk]], samt fede syrnede mælkeprodukter, mens alle [[økologi]]ske mælkeprodukter sælges uhomogeniseret. [[Skummetmælk]] indeholder kun 0,1 pct. fedt og det er derfor urelevant at homogenisere. [[Fløde]] skal kunne piskes stift, derfor homogeniseres det heller ikke. Samtidig betyder den kraftige mekaniske behandling, at mange af de fedtkugler der flyder opslæmmet i mælken ødelægges, fedtet vil flyde ud og derved vil fløden være mere tilbøjelig til at harske, idet enzymer i fløden angriber det frie fedt. |
||
Homogeniseringen foregår på [[mejeri]]et ved at mælken sendes gennem nogle små dyser under højt tryk, hvorved partiklerne gøres så små, at de ikke længere klumper. |
Homogeniseringen foregår på [[mejeri]]et ved at mælken sendes gennem nogle små dyser under højt tryk, hvorved partiklerne gøres så små, at de ikke længere klumper. |
||
Versionen fra 10. jan. 2007, 04:37
Homogenisering er en proces der forhindrer fedtet i mælk i at klumpe sammen på overfladen. I mælken er fedtets tilstand som små kugler af fedt og protein, der indeholder fedtsyrerne. Da de har forskellige størrelse, fra 1 til 10 mikron i diameter, vil de stige op i mælken på grund af fedtets lavere vægtfylde end den omgivende væske. Ved at homogenisere findeler man disse fedtkugler til en mindre størrelse, så de er mindre tilbøjelige til at stige op i mælken. I Danmark homogeniseres konventionel sød-, let-, kærne- og minimælk, samt fede syrnede mælkeprodukter, mens alle økologiske mælkeprodukter sælges uhomogeniseret. Skummetmælk indeholder kun 0,1 pct. fedt og det er derfor urelevant at homogenisere. Fløde skal kunne piskes stift, derfor homogeniseres det heller ikke. Samtidig betyder den kraftige mekaniske behandling, at mange af de fedtkugler der flyder opslæmmet i mælken ødelægges, fedtet vil flyde ud og derved vil fløden være mere tilbøjelig til at harske, idet enzymer i fløden angriber det frie fedt.
Homogeniseringen foregår på mejeriet ved at mælken sendes gennem nogle små dyser under højt tryk, hvorved partiklerne gøres så små, at de ikke længere klumper. Ifølge producenter af homogeniseringsudstyr giver processen også en bedre holdbarhedstid og smag, hvor det på den modsatte side er økologernes holdning at man bør undgå den slags ekstra forarbejdning.