Metal: Forskelle mellem versioner
→Se også: +1 |
Andre betydninger (der er et par mere, jeg lige skal grave i) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
== Metallers egenskaber == |
== Metallers egenskaber == |
||
Fælles for metaller er tre egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], gode [[varme]]ledere og har metalglans. Egenskaberne er resultatet af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De afgivne frie elektroner danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Hvis metallets overflade er iltet eller anløbet, kan det være nødvendigt at skrabe lidt i metallet med f.eks. en kniv. |
Fælles for metaller er tre egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], gode [[varme]]ledere og har metalglans. Egenskaberne er resultatet af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De afgivne frie elektroner danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Hvis metallets overflade er iltet eller anløbet, kan det være nødvendigt at skrabe lidt i metallet med f.eks. en kniv. |
||
==Andre betydninger== |
|||
Inden for [[kemi]]en kan [[brint]] bringes i en [[Metallisk hydrogen|metallisk form]] under stort tryk. |
|||
Inden for [[heraldik]]ken benyttes betegnelsen metaller om farverne hvid og gul, som betegnes henholdsvis ''argent'' (sølv) og ''or'' (guld)<ref> {{kilde bog |efternavn=Demmin |fornavn=August |titel=Handbuch der bildenden & gewerblichen Künste, I. Bd. |sted=Leipzig |udgiver=Karl Scholtze |side=133 |sprog=de }}</ref>. |
|||
==Kilder== |
|||
{{reflist}} |
|||
== Ekstern henvisning == |
== Ekstern henvisning == |
||
Versionen fra 27. jul. 2021, 19:43
For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)
Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne. Man taler eksempelvis om 'jern og metal'.
De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf som stål, messing og bronze.
De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, fx platin, sølv og guld.
Metallers egenskaber
Fælles for metaller er tre egenskaber: De er strømledende, gode varmeledere og har metalglans. Egenskaberne er resultatet af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De afgivne frie elektroner danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Hvis metallets overflade er iltet eller anløbet, kan det være nødvendigt at skrabe lidt i metallet med f.eks. en kniv.
Andre betydninger
Inden for kemien kan brint bringes i en metallisk form under stort tryk.
Inden for heraldikken benyttes betegnelsen metaller om farverne hvid og gul, som betegnes henholdsvis argent (sølv) og or (guld)[1].
Kilder
- ^ Demmin, August. Handbuch der bildenden & gewerblichen Künste, I. Bd (tysk). Leipzig: Karl Scholtze. s. 133.
Ekstern henvisning
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |