Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann
Selvportræt, ca. 1850, Det Nationalhistoriske Museum
Personlig information
Født	21. november 1819 Warszawa, Polen
Død	11. juli 1881 (61 år) København, Danmark
Nationalitet	Polsk / Dansk
Uddannelse og virke
Felt	Maleri
Uddannelses­sted	Düsseldorf/Rom
Periode	Romantikken
Beskyttere	Dronning Louise af Hessen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (født 27. november 1819 i Warszawa, død 11. juli 1881 i København) kaldet Lisinska, var polsk/tysk-dansk kunstmaler og forfatter. Jerichau Baumann er født i Polen, som datter af en tysk fabrikant og fra 1849 bosat i Danmark.

Liv

Elisabeth Baumann var født i Zoliborz, en forstad til Warszawa, som datter af kortfabrikant Philip Adolph Baumann (1776-1863) fra Prenzlau i preussisk Pommern og Johanne Frederikke Reyer (1790-1854) fra Danzig i Pommern.

Fra 1838 til 45 var hun i Düsseldorf for at studere kunst. Düsseldorf var et af de mest indflydelsesrige europæiske kunstcentre. Selv om kunstakademiet ikke tillod optagelse af kvinder, lykkedes det hende at skabe kontakt med andre malere i byen og derved opnå oplæring. I 1844 offentliggjorde hun således sit første maleri, et billede af en polsk familie på ruinerne af et nedbrændt hus. Motivet indskriver sig i den socialkritiske tradition, der var udbredt i Düsseldorf.

Året efter flyttede hun som 25-årig alene til Rom. Her indgik hun i den store tyske kunstnerkoloni, hvor også den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau havde sin gang. De to fattede snart sympati for hinanden og blev forlovet anden juledag samme år og gift 19. februar det følgende år. Nu tilføjede hun mellemnavnet Jerichau til sin navn. Hun lærte sig hurtigt dansk idet hun rejste alene til København i 1848, men det var først i 1849, efter at Jens Adolf Jerichau var blevet udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved det Det Kongelige Danske Kunstakademi, at parret tog permanent ophold i Danmark. Hun fødte fra 1846 til 1861 ni børn, heriblandt malerne Holger H. og Harald Jerichau. Ægteskabet var ukonventionelt, idet parret tilbragte længere perioder adskilt eller sammen på rejse i udlandet.

I 1858 blev kunstneren tildelt udstillingsmedaljen på Charlottenborg (også kaldet Thorvaldsen Medaljen) for maleriet Husandagt (findes i flere versioner) og i 1861 blev hun medlem af Kunstakademiet i København, mens hun i 1880 blev udenlandsk medlem af Kunstakademiet i Stockholm.

Elisabeth Jerichau Baumann døde den 11. juli 1881 og ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård (3. Afdeling, Litra A-B Familiegravstederne, nr. 52) på Frederiksberg.

Maleriet

I Danmark

Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark eller Danmark, 1851, Ny Carlsberg Glyptotek.

Jerichau Baumann blev ikke vel modtaget af dansk kulturliv, som var mere optaget af en videreførelse af arven fra den danske guldalder som udtrykt ved C.W. Eckersberg og N.L. Høyen. Hun lod sig dog ikke afskrække og prøvede at tilpasse sig og finde motiver, der kunne appellere til et dansk publikum, hvilket et par år efter ankomsten til København fik hende til at skildre Danmark (1851), en allegori over sit nye hjemland, der netop var gået sejrrig ud af Treårskrigen. Jerichau Baumann blev ansporet til dette maleri af sin mand i et brev 30. juli 1850, sammen sørgede de over oberst Frederik Læssøe, bror til Jens Adolf Jerichaus ungdomsven Thorald Læssøe, der var faldet under Slaget ved Isted. Det forestiller en blond kvinde, der skrider gennem en moden kornmark bærende på et dannebrog og et sværd. Maleriet, der nu er på Ny Carlsberg Glyptoteket, fik en vis omtale, men generelt havde hun mere succes med genremalerier og portrætmalerier af kendte danskere. Hun portrætterede bl.a. politikeren Orla Lehmann (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot), Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersen, lige som hun malede adskillige billeder af dronning Louise af Hessen og hendes døtre (Amalienborgmuseet), som fortsatte med at korrespondere med hende. Men på trods af den royale velvillighed vedblev den danske kunstverden at være forbeholden, og det var ikke før 1867, at Statens Museum for Kunst erhvervede et af hendes malerier, En såret dansk kriger. Det vedblev med at være det eneste af hendes malerier, der blev udstillet her. Ud over portrætmalerier af H.C. Andersen malede Elisabeth også flere havfruemalerier – det første, fra 1863, forærede hun til H.C. Andersen i 1868. Som tak skrev han et digt til hende:

„	Du raader over Farvernes Pragt! Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt: Et Blink fra Dig selv, fra Aandens Magt! Min Tak her i fattige Ord er sagt.''	“
	— H.C. Andersen

I Europa

Elisabeth Jerichau Baumann, En såret dansk kriger, 1865, Statens Museum for Kunst.

Elisabeth Jerichau Baumanns manglende gennemslagskraft i Danmark stod i kontrast til hendes succes uden for landet. Hun var vellidt i Frankrig, hvor hun opholdt sig i foråret 1860 og 1861, mens hun to gange var repræsenteret på Verdensudstillingen i Paris, i 1855 og i 1867.

Til sammenligning indtog London dog en særstilling, da hun her havde mere ti længerevarende ophold, hvor hun bl.a. udstillede på Royal Academy, var repræsenteret på det kommercielle the French Gallery og deltog i verdensudstillingen i 1862. Under sit første besøg i 1852 udstillede hun nogle af sine malerier på et privatejet galleri, hvorefter dronning Victoria inviterede hende til at udstille sine kunstværker på Buckingham Palace. Blandt malerierne var et portræt af den internationalt kendte digter H.C. Andersen fra 1850 og derudover erhvervede dronning Victoria et maleri af en islandsk kvinde, i dag kendt som The Norwegian Widow Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (findes i Royal Collection). Frem til midten af 1870'erne rejste Jerichau Baumann til London, hvor hun fik skabt sig et navn og gennem hårdt arbejde fik etableret en kundekreds.

I tyrkiske haremmer

Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1878, Statens Museum for Kunst.

I perioden 1869-1870 var hun på længerevarende rejser i områderne langs det østlige Middelhav og i Mellemøsten, en rejseaktivitet hun gentog i 1874-1875, denne gang sammen med sin søn Harald. Som kvinde fik hun for europæiske kunstnere en helt exceptionel adgang til de tyrkiske haremmer, og hun kunne således male haremsscener ud fra personlige observationer, mens de fleste andre samtidige kunstnere byggede deres kompositioner udelukkende ud fra fantasien. Tyrkiske haremsscener var et yndet motiv i tiden, men på trods af hendes mere realistiske og personlige erfaringer og observationer, lykkedes det hende ikke at ændre stort på den måde, motivet traditionelt var blevet fremstillet på, idet motiverne i højere grad tilpasser sig til det mondæne kunstmarkeds præferencer.

I 1869 fik Jerichau Baumann adgang til haremmet tilhørende Mustafa Fazil Paşa, godt hjulpet på vej af sine danske royale kontakter. Hun medbragte her et introduktionsbrev fra prinsesse Alexandra af Danmark, som var prinsesse af Wales. Prinsessen havde selv besøgt det Osmanniske rige sammen med sin mand og kommende konge af Storbritannien Edward tidligere samme år og havde af samme grund en stor indflydelse. Men også Mustafas progressive og fremsynede indstilling og interesse for vestlige former for regeringsførelse og modernisering hjalp Baumann med sit forehavende. Hun blev guidet gennem haremmet af Mustafas datter Nazlı og skrev hjem til sin mand og børn om oplevelsen: "I går blev jeg forelsket i en smuk tyrkisk prinsesse."

Hendes arbejde fra denne periode er dekorativt og ofte sentimentalt, men med en fin sans for farver og lys. Sensualiteten i visse af malerierne blev stadig anset for tabu i dele af Europa, og den officielle danske kunstverden prøvede at holde malerierne væk fra offentligheden. Indtil for nylig blev hendes malerier gemt væk i museernes magasiner. De erotiske elementer i mange af hendes mands skulpturer har antagelig hjulpet hende til at se stort på den danske kunstverdens provinsialisme, på trods af de åbenlyse sociale bånd en kvinde levede under i tidens samfund.

En familie af kunstnere

Elisabeth Jerichau-Baumann : H. C. Andersen læser eventyret Englen for hendes datter Louise, der er sløj, samt nogle andre af hendes børn, 1862

Af Jens og Elisabeth Jerichaus ni børn døde de to som små. Af de syv andre blev adskillige kompetente malere, herunder

• Harald Jerichau, som dog døde ung af malaria og tyfus kort efter sin rejse til Mellemøsten med moderen; og
• Holger, som primært beskæftigede sig med den impressionistiske stilgenre. Hans landskabsmalerier fandt en mæcen i den russiske zarfamilie Romanov, hvorigennem han kunne skaffe midler til udenlandsrejser. Han blev beskrevet som ”en ægte visionær og talentfuld kunstner” af samtidige kunstkritikere og havde mange succesfulde udstillinger, men som sin bror døde han ung, i en alder af 39.

Efter Haralds død skrev Elisabeth Jerichau Baumann mindeskriftet Til Erindring om Harald Jerichau (1879) og siden erindringsværket Brogede Rejsebilleder (1881). Denne bog udkom posthumt og er illustreret med talrige værker af Harald Jerichau og Elisabeth Baumann.

Ligeledes blev flere af Jens og Elisabeth Jerichaus børnebørn talentfulde kunstnere som Jens Adolf Jerichau, som var en Danmarks mest talentfulde modernistiske malere.

Børn

• Caroline (1846)^{[kilde mangler]}
• Thorald Harald Adolph Carol Lorentz (1848)
• Marie (1850)
• Harald (1851)
• Caroline Elisabeth Nanny (1853)
• Louise (1859)
• Sophie Dagmar Elisabeth (1859) ægtede 4. november 1878 Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou
• Holger Hvitfeldt (1861)

Værker (udvalg)

Portrætter Selvportrætter Selvportræt (1850, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot) Selvportræt (1858, Fyns Kunstmuseum) Selvportræt (Odense Bys Museer, Odense) Selvportræt (Museerne på Vestfyn) Portrætter af personer i samtiden Emma Kraft (ca. 1846, Statens Museum for Kunst, København) Jens Adolf Jerichau (1846, privateje) Orla Lehmann (1848, Frederiksborgmuseet, Hillerød) Holger Aagaard Hammerich som 4-årig (1849, Statens Museum for Kunst, dep. hos Sydsjællands Museum) H.C. Andersen (1850, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot) Meïr Goldschmidt (1852, Frederiksborgmuseet) Johanne Luise Heiberg (1852, Glyptoteket, dep. hos Teatermuseet i Hofteatret, København) P.C. Damborg (1853) Tre børn af familien Trap (1854, solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 8. december 2006 som lot nr. 2418) Frederik Treschow (1854) Brødrene Grimm (ca. 1855, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborgmuseet) Grevinde Danner (1856, privateje) Frees Emil Horneman (1858, privateje) H.C. Andersen læser historien om englen (1865, H.C. Andersens Hus, Odense) Emil von Holstein-Rathlou (1876, privateje) Robert Henriques (1876-78, privateje) Prinsesse Alexandra som ung (Amalienborgmuseet, København) Grevinde Louise Ahlefeldt-Laurvig til Møllerup (privateje) Kunstnerens søn Harald, (Museerne på Vestfyn) Thorald Jerichau (privateje) Carl Christian Jerichau (privateje) Harald Conradsen (privateje) Conrad Engelhardt (privateje) Portræt af Jutta Sandholdt (privateje) Portræt af Elisabeth Sandholdt (privateje) Lubbi (Lensgreve C.C. Lubbi Lerche) (privateje)

Anonyme portrætter og genrestykker Italienerinde med barn (1854/55, Københavns Museum, København) Pottesælgerske ved Gizeh (1876-78, Statens Museum for Kunst, København) Ægypterinde med barn (1879, privateje) Italienerinde med koralhalskæde og øreringe (1879, privateje) Portræt af ung kvinde (1879) Italienerinde, (ARoS, Aarhus) Polsk balalajkaspiller (privateje) Amagerpigen (Dragør Rådhus, Dragør) Stående pige (privateje) Napolitansk fisker (privateje) Pige med kirsebær (privateje) Konstantinopolitanerinden (privateje) Syditalienerinde med børn foran antik søjle (privateje) En sardinerinde (privateje) Italiensk tiggerdreng (privateje) Romerske småpiger falbyder violer (privateje) Moderglæde, 1858 (privateje) Tre kompagnoler i et osteri (privateje) Portræt af ægypterinde (privateje) Tiggerske med børn foran Hofteateret (privateje) Ung pige med blind tigger (privateje) Andagten, 1854 (privateje) Ung kvinde og pige ved båd (privateje) Pige læser i poesibog (privateje) Lille pige med bog (privateje) Pige med spejl (privateje)

Dreng med rød trompet (privateje) Barneportræt (privateje) Landskab (privateje) Romerinde (Statens Museum for Kunst) Prinsesse Nazili Hanum, Stambul (1875, privateje) Historiemalerier Danmark (1851, Glyptoteket, København) Moder Polen (1857, privateje) Havfrue (1863, Odense Bys Museer) En såret dansk kriger (1865, Statens Museum for Kunst) En Strandingsscene (ca. 1865, Kunsten, Aalborg) Havfrue (1873, Glyptoteket, København) Britania (1873, Kunsten, Aalborg) Erik XIV og Karin Månsdatter (Odder Museum, Odder) De kristelige martyrinder i Roms katakomber (1872, Blåhøj Kirke)

Udvalgte malerier og fotografier

• 
  Brødrene Grimm, ca. 1855, Staatliche Museen zu Berlin
• 
  Selvportræt, 1858, Fyns Kunstmuseum
• 
  En havfrue, 1873, Ny Carlsberg Glyptotek
• 
  Portræt af ung kvinde, 1879.
• 
  Portræt af billedhuggeren J.A. Jerichau, ca. 1846, Ny Carlsberg Glyptotek
• 
  Peter Martin Orla Lehmann, 1912, Danske Stormænd fra de seneste aarhundreder af L.F. La Cour og Knud Fabricius
• 
  Elisabeth Baumann, 1860'erne. Det kongelige bibliotek
• 
  Elisabeth Baumann og hendes søn Harald Jerichau samt Pietro Krohn, ca.1873,
  Foto: Pietro Boyesen

Litteratur

• Max Bendixen, Verdensdamen Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 978-87-7081-031-9
• Nicolaj Bøgh: Elisabeth Jerichau Baumann, 1886
• Sine Krogh og Birgitte Fink, Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden, Strandberg Publishing & Ny Carlsbergfondet 2018

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Elisabeth Jerichau Baumann
• Elisabeth Jerichau Baumann på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
• Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Elisabeth Jerichau Baumann Arkiveret 3. august 2018 hos Wayback Machine
• 438 (Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst – Juul) Arkiveret 26. august 2010 hos Wayback Machine
• Portrætfilm og biografi Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine på Statens Museum for Kunst
• Elisabeth Jerichau Baumann på gravsted.dk

LA-ikon