Bjørnedyr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m rettede kommaer
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
kommatering
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 30: Linje 30:


Bjørnedyr lever næsten overalt på [[jorden]]:<ref name="tardigradanet"/>
Bjørnedyr lever næsten overalt på [[jorden]]:<ref name="tardigradanet"/>
* På [[Sø]]bunde.
* På [[sø]]bunde.
* I [[hav]]et ned til 4,7 kilometers dybde.
* I [[hav]]et ned til 4,7 kilometers dybde.
* I [[jordens atmosfære|atmosfæren]] op til 10 kilometers højde.
* I [[jordens atmosfære|atmosfæren]] op til 10 kilometers højde.

Versionen fra 30. jul. 2021, 23:56

Bjørnedyr
Hypsibius dujardini
Hypsibius dujardini
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Tardigrada (Bjørnedyr)
Hjælp til læsning af taksobokse
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret Hypsibius dujardini og en nematode (Caenorhabditis elegans).
Eutardigrada, voksen Hypsibius dujardini.
Heterotardigrada, Echiniscus L.
Heterotardigrada, Echiniscus art.

Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyrerække. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776.[1]

De menes at være opstået under den Kambriske Eksplosion for ca. 540 millioner år siden, men man har ikke fundet fossillerede bjørnedyr. Der er fundet bjørnedyr i ca. 100 millioner gammelt kridttids rav, som ligner dagens bjørnedyr.[2]

Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2011) beskrevet ca. 1150 arter,[3] men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. Befrugtningen af æggene foregår uden for hunnens krop.[4] De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm.[5]

Bjørnedyr er utroligt hårdføre.[6] Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter, og på landjorden findes de fortrinsvis på mosser og lav. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne, når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftig, og spænder fra røde og gule til olivengrøn. Udtørrede bjørnedyr kan svæve med vinden, typisk bærende små stykker udtørret mos.[2]

Bjørnedyr deles op tre klasser. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada.

  • Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan.
  • Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr.
  • Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art.

Levesteder

Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:[5]

Overlevelsesevne

Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorunder deres stofskifte falder til mindre end 0,01% af det normale. I denne tilstand kan de overleve utrolige ting:[7][8][9]

  • De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker i dvaletilstand.[10]
  • De kan kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151 °C til -270 °C.
  • Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
  • Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk,[11] men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.[12]
  • De kan overleve vakuum[13] og en kort rumtur.[12]
  • Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.

Netop på grund af bjørnedyrets mange overlevelsesmuligheder i dvaletilstand, anses bjørnedyret som et af de mest succesfulde, flercellede organismer til at overleve i ekstreme miljøer.

På grund af deres overlevelsesevne er bjørnedyr sendt ud i rummet.[14][15]

Klassifikation

Ifølge ([16][17]) er der følgende klassifikation:

  • Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
    • Klasse Heterotardigrada
      • Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
      • Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art)
    • Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
    • Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
      • Orden Apochaela, Apochela
      • Orden Parachaela , Parachela

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ Verdens mest hårdføre dyr bliver også ramt af klimaforandringerne. DR Vores Natur 2020
  2. ^ a b 09/01/02, astrobio.net: Extreme Animals Citat: "...they are carried on the wind, still clinging to their little bits of dried moss..."
  3. ^ Zhang, Z.-Q. (2011). "Animal biodiversity: An introduction to higher-level classification and taxonomic richness". Zootaxa 3148: 7–12
  4. ^ We finally have footage of tardigrade mating, and it's even weirder than expected ScienceAlert 2016
  5. ^ a b "tardigrada.net: What are those... tardigrades???". Arkiveret fra originalen 27. juni 2012. Hentet 24. juni 2012. {{cite web}}: Ugyldig |url-status=yes (hjælp)
  6. ^ Tardigrades’ List of Super Powers Grows Ever Longer. The Scientist 2021
  7. ^ Earth’s Most Indestructible Creature Identified: Tardigrade. Scinews 2017
  8. ^ "tardigrades.net: Tolerance of tardigrades to extremes". Arkiveret fra originalen 30. august 2011. Hentet 24. juni 2012. {{cite web}}: Ugyldig |url-status=yes (hjælp)
  9. ^ Web archive backup: DR.DK: Mystisk liv på mystiske steder. Bjørnedyr er sjove dyr. Af Reinhardt Møbjerg Kristensen Citat: "...i det udtørrede stadium er bjørnedyr fantastisk modstandsdygtige over for skrappe påvirkninger som radioaktiv bestråling, vakuum og organiske opløsningsmidler som 96 procent alkohol, æther o.lign... uden at de tager skade....Grønlands almindeligste dyr..."
  10. ^ tardigrades.de (engelsk) Citat: "...During active life they are vulnerable by radiation, as shown by Josh Middleton..."
  11. ^ Nature 395, 853-854 (29 October 1998), doi:10.1038/27576: Preserving tardigrades under pressure Citat: "...survive not only high-speed compression under a hydrostatic pressure of 600 MPa (equivalent to six times the pressure of sea water at a depth of 10,000 metres), but also being maintained at this pressure, and high-speed decompression as well..."
  12. ^ a b 8 September 2008, space.com: Creature Survives Naked in Space
  13. ^ Web archive backup: DR.DK, Viden Om: Dyrene der ikke burde være,
  14. ^ A CRASHED ISRAELI LUNAR LANDER SPILLED TARDIGRADES ON THE MOON. Wired Science 2019
  15. ^ Microscopic Superheroes to Help Protect Astronaut Health in Space. Technology.org 2021
  16. ^ tardigrades.de: systematics
  17. ^ itis.gov: Tardigrada TSN 155166

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bjørnedyr&oldid=10822915"