Fire gamle partier: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tilføjede tabel, andre ændringer.
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
⚫
De '''fire gamle partier''' eller '''de gamle partier''' er et begreb i dansk politik, som omfatter [[Socialdemokratiet]], [[Venstre]], [[Det Konservative Folkeparti]] og [[Radikale Venstre]]. Disse [[politisk parti|partier]] var stort set enerådende i adskillige årtier, og udgør stadig grundstammen i Danmarks politiske spektrum.
⚫
{| class="wikitable sortable floatright"

⚫
|+De gamle partiers samlede mandattal (ud af 179)
Fra [[1920]]'erne havde [[Retsforbundet]] og [[Danmarks Kommunistiske Parti]] ganske vist gjort sig gældende, men uden særlig megen indflydelse. Fra [[Folketingsvalget 1960|1960]] kom [[Socialistisk Folkeparti|SF]] til, og fra 1973 også [[Centrum-Demokraterne]]. Ved [[Folketingsvalget 1973|Jordskredsvalget i 1973]] stormede mange nye og mindre partier ind i Folketinget, og de fire gamle partier har sidenhen haft en væsentlig mindre andel af pladser i Folketinget, men de fire har selv efter 1973 altid haft nok mandater til et flertal.

⚫
Begrebet bruges mest i neutral betydning, men kan også være let [[Polemik|polemisk]]. I så fald er det dels udtryk for en kritik af partiernes dominerende stilling eller magtmonopol, dels en kritik af, at de grundlæggende er enige om de politiske rammer. Ordet ''gammel'' antyder manglende vilje til forandring.

⚫
Fra [[partibogstav]]ets indførelse ved [[Folketingsvalget 1943|valget i 1943]] og indtil 1970 stod de fire gamle partier øverst på stemmesedlen, idet Venstre havde bogstavet D.

⚫
{| class="wikitable plainrowheaders"
⚫
|+ De gamle partiers samlede mandattal (ud af 179)
|-
|-
! scope="row" | Folketingsvalg
⚫
! Folketingsvalg !! Mandattal
| [[Folketingsvalget 22. september 1953|1953]] || [[Folketingsvalget 1957|1957]] || [[Folketingsvalget 1960|1960]] || [[Folketingsvalget 1964|1964]] || [[Folketingsvalget 1966|1966]] || [[Folketingsvalget 1968|1968]] || [[Folketingsvalget 1971|1971]] || [[Folketingsvalget 1973|1973]] || [[Folketingsvalget 1975|1975]] || [[Folketingsvalget 1977|1977]] || [[Folketingsvalget 1979|1979]] || [[Folketingsvalget 1981|1981]]
|-
|-
⚫
! scope="row" | Mandattal
| [[Folketingsvalget 22. september 1953|1953]] || 160
| 160 || 159 || 157 || 160 || 151 || 160 || 158 || 104 || 118 || 107 || 122 || 114
⚫
|}

{| class="wikitable plainrowheaders"
|+ De gamle partiers samlede mandattal (ud af 179)
|-
|-
! scope="row" | Folketingsvalg
| [[Folketingsvalget 1957|1957]] || 159
| [[Folketingsvalget 1984|1984]] || [[Folketingsvalget 1987|1987]] || [[Folketingsvalget 1988|1988]] || [[Folketingsvalget 1990|1990]] || [[Folketingsvalget 1994|1994]] || [[Folketingsvalget 1998|1998]] || [[Folketingsvalget 2001|2001]] || [[Folketingsvalget 2005|2005]] || [[Folketingsvalget 2007|2007]] || [[Folketingsvalget 2011|2011]] || [[Folketingsvalget 2015|2015]] || [[Folketingsvalget 2019|2019]]
|-
|-
! scope="row" | Mandattal
| [[Folketingsvalget 1960|1960]] || 157
| 130 || 122 || 122 || 135 || 139 || 128 || 133 || 134 || 118 || 116 || 95 || 119
⚫
|-
| [[Folketingsvalget 1964|1964]] || 160
|-
| [[Folketingsvalget 1966|1966]] || 151
|-
| [[Folketingsvalget 1968|1968]] || 160
|-
| [[Folketingsvalget 1971|1971]] || 158
|-
| [[Folketingsvalget 1973|1973]] || 104
|-
| [[Folketingsvalget 1975|1975]] || 118
|-
| [[Folketingsvalget 1977|1977]] || 107
|-
| [[Folketingsvalget 1979|1979]] || 122
|-
| [[Folketingsvalget 1981|1981]] || 114
|-
| [[Folketingsvalget 1984|1984]] || 130
|-
| [[Folketingsvalget 1987|1987]] || 122
|-
| [[Folketingsvalget 1988|1988]] || 122
|-
| [[Folketingsvalget 1990|1990]] || 135
|-
| [[Folketingsvalget 1994|1994]] || 139
|-
| [[Folketingsvalget 1998|1998]] || 128
|-
| [[Folketingsvalget 2001|2001]] || 133
|-
| [[Folketingsvalget 2005|2005]] || 134
|-
| [[Folketingsvalget 2007|2007]] || 118
|-
| [[Folketingsvalget 2011|2011]] || 116
|-
| [[Folketingsvalget 2015|2015]] || 95
|-
| [[Folketingsvalget 2019|2019]] || 119
|}
|}

⚫
De '''fire gamle partier''' eller '''de gamle partier''' er et begreb i dansk politik, som omfatter [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]], [[Venstre]], [[Det Konservative Folkeparti]] og [[Det radikale Venstre|Det Radikale Venstre]].

Disse [[politisk parti|partier]] udgør stadig grundstammen i Danmarks politiske spektrum, og de var stort set enerådende indtil Jordskredsvalget i [[Folketingsvalget 1973|1973]], hvor mange nye og mindre partier stormede ind i Folketinget. Fra [[1920]]'erne havde [[Retsforbundet]] og [[Danmarks Kommunistiske Parti]] ganske vist gjort sig gældende, men uden særlig megen indflydelse. Fra [[Folketingsvalget 1960|1960]] kom [[Socialistisk Folkeparti|SF]] til.

⚫
Begrebet bruges mest i neutral betydning, men kan også være let [[Polemik|polemisk]]. I så fald er det dels udtryk for en kritik af partiernes dominerende stilling eller magtmonopol, dels en kritik af, at de grundlæggende er enige om de politiske rammer (ordet ''gammel'' antyder manglende vilje til forandring).

⚫
Fra [[partibogstav]]ets indførelse i [[Folketingsvalget 1943|1943]] og indtil [[1970]] stod de fire gamle partier øverst på stemmesedlen, idet Venstre havde bogstavet D.


==Se også==
==Se også==
*[[De danske politiske partiers historie]]
*[[Elite]]
*[[Elite]]


==Kilder==
==Kilder==
{{Reflist}}
{{Reflist}}

==Eksterne links==
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jordskredsvalget-i-1973/ Jordsksredsvalget 1973] ''danmarkshistorien.dk'' af [[Aarhus Universitet]]


[[Kategori:Danmarks politik]]
[[Kategori:Danmarks politik]]
[[Kategori:Politiske partier i Danmark| ]]

Versionen fra 10. aug. 2021, 15:53

De fire gamle partier eller de gamle partier er et begreb i dansk politik, som omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Disse partier var stort set enerådende i adskillige årtier, og udgør stadig grundstammen i Danmarks politiske spektrum.

Fra 1920'erne havde Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti ganske vist gjort sig gældende, men uden særlig megen indflydelse. Fra 1960 kom SF til, og fra 1973 også Centrum-Demokraterne. Ved Jordskredsvalget i 1973 stormede mange nye og mindre partier ind i Folketinget, og de fire gamle partier har sidenhen haft en væsentlig mindre andel af pladser i Folketinget, men de fire har selv efter 1973 altid haft nok mandater til et flertal.

Begrebet bruges mest i neutral betydning, men kan også være let polemisk. I så fald er det dels udtryk for en kritik af partiernes dominerende stilling eller magtmonopol, dels en kritik af, at de grundlæggende er enige om de politiske rammer. Ordet gammel antyder manglende vilje til forandring.

Fra partibogstavets indførelse ved valget i 1943 og indtil 1970 stod de fire gamle partier øverst på stemmesedlen, idet Venstre havde bogstavet D.

De gamle partiers samlede mandattal (ud af 179)
Folketingsvalg 1953 1957 1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981
Mandattal 160 159 157 160 151 160 158 104 118 107 122 114
De gamle partiers samlede mandattal (ud af 179)
Folketingsvalg 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019
Mandattal 130 122 122 135 139 128 133 134 118 116 95 119

Se også

Kilder

Eksterne links

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fire_gamle_partier&oldid=10829741"