Medicinsk filosofi

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Medicinsk filosofi er en gren af filosofi der inkluderer epistemologi, ontologi/metafysik, og medicinens etik. Det vel nok mest kendte område er medicinsk etik, hvilket overlapper med bioetik. Det kan skelnes fra sundhedsfilosofi, der mest drejer sig om etiske og politiske problemer der stammer fra sundhedsforskning og -praksis. Der findes et bredt udvalg af universitetskurser, tidsskrifter, bøger og konferencer dedikeret til medicinsk filosofi. Der er også en ny retning, eller skole, inden for medicinsk filosofi kaldet medicinsk analytisk filosofi.

Indhold

Faget omfatter medicinens videnskabsteori. Medicinsk etik eller bioetik henregnes også til medicinsk filosofi. Desuden omfatter faget sygeplejens filosofi samt lægers dannelse. Faget er tæt beslægtet med medicinens idehistorie, medicinsk sociologi, medicinhistorie og medicinsk etnografi.

Historie

Et af de tidligste værker om emnet er Elisha Bartletts Essay on the Philosophy of Medical Science fra 1844.

Historiens mest kendte medicinske filosof er Michel Foucault, hvis idehistoriske analyser hævdede, at den moderne sundhedsvidenskab ikke er neutral men derimod baseret på sociale magtforhold. Derfor er begreber om sygdom og sundhed forankret i nogle politiske strategier. Ifølge Foucault er den moderne lægevidenskab således et magtinstrument, og den er desuden heller ikke objektiv men derimod blot et udtryk for, at man kun vil acceptere det synlige og målbare som sandt .

Medicinske filosoffer

• Hippokrates
• Galen
• Avicenna
• Andreas Vesalius
• Francois Bichat
• Joseph Lister, 1. baron Lister
• Rudolf Virchow
• Emil Kraepelin
• Sigmund Freud
• Florence Nightingale
• Carl Gustav Jung
• Ludwig Binswanger
• Viktor Frankl
• Ronald D. Laing

Danskere

Andre kendte danske medicinske filosoffer omfatter bl.a Uffe Juul Jensen, Merry Elisabeth Scheel og Klemens Kappel samt Peter Kemp, Jacob Rendtorff og Jacob Birkler.

Se også

• Bioetik
• Medicinsk etik
• Lægevidenskab

Litteratur om medicinsk filosofi

Almen litteratur

• Gormsen, Lise & Anders Dræby Sørensen & Søren Hørning (2002). Ethics, Rights and Death in Modern Medicine. Philosophia
• Jensen, Uffe Juul (1986). Sygdomsbegreber i praksis. Munksgaard
• Wulff, Henrik (2004). Medicinsk filosofi. Munksgaard

Medicinsk videnskabsteori

• Jensen, A. O., & Siggaard Jensen, H. (1976). Medicinsk videnskabsteori. Christian Ejlers.
• Jensen, Uffe Juul (1998). Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Philosophia
• Scheel, Merry (2004). Viden, tavs viden og sandhed. Philosophia
• Thorgaard, Keld (2009). Epistemologi, evidensbasering og patientperspektiver. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 6(10).
• Thorgaard, Keld (2010). The normative and epistemological status of pain experiences in modern health care. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7(13).
• Thorgaard, Keld & Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.)(2010): Viden, virkning og virke: forslag til forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag.
• Thorgaard, Keld Jensen & Uffe Juul Jensen (2011): Evidence and the end of medicine. Medicine, Health Care and Philosophy, 14, 273–280

Medicinsk etik, bioetik og teknologivurdering

• Baudrillard, Jean (2002). Den endelige løsning - Kloning hinsides det menneskelige og det ikke-menneskelige. Slagmark, (35), 147–158.
• Hørning, Søren (2002). Videnskaben, fremskridtet, døden og mennesket - et studie i den moderne medicins totalitarisme. Slagmark, (35), 69–90.
• Hørning, Søren (2010): Etik og medicinsk teknologivurdering. Danmarks Pædagogiske Universitet
• Kappel, Klemens (2017): Medicinsk etik. Gyldendal
• Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending - en grundbog i bioetik. Spektrum
• Kemp, Peter (2002). Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed. Slagmark, (35), 91–98.
• Munksgaard, Marianne Eilsø & Solveig Fjordside (red)(2020): Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag
• Petersen, Thomas Søbirk & Jesper Ryberg (2015). Bioethics: Scandinavian Perspectives. I Holbrook, J. B.; Mitcham, C. Ethics, Science, Technology, and Engineering: A Global Resource. Vol.1 (2. udgave). Delmar Cengage Learning. s. 231-234. ISBN 9780028661964.
• Petersen, Thomas Søbirk (2018). Fri Doping: Et forsvar for en ny dopingpolitik. Samfundslitteratur.
• Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
• Scott-Fordsmand, H., & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: Hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? Bibliotek for Læger, 212(1), 78-93.

Lægefagets filosofi

• Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
• Gormsen, L. K., & Møller, J. E. (2017). Klinisk etik for lægestuderende - en brik i dannelsen af en professionel identitet. I L. B. Kjær (red.), Lægens Roller: En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger (s. 49-64). FADL's Forlag.
• Vestergaard, Per, Lise Gormsen & Karin Christiansen (2010). Lægerollen belyst gennem litteratur og filosofi. Ugeskrift for Læger, 172(49), 3404-3406.

Sygeplejens filosofi

• Andreassen, Torben (2008). Perspektiver på pleje. Philosophia
• Birkler, Jacob (2006). Filosofi og sygepleje. Munksgaard
• Birkler, Jacob (2007): Nye veje til sygepleje - en filosofisk vejviser. Munksgaard
• Delmar, Charlotte mfl (2014): Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Klim
• Jensen, Torben (1990). Grundlagsproblemer i sygeplejen. Philosophia

Jordmoderfagets filosofi

• Birkler, Jacob (2010): Filosofi og jordmoderkunst. UC Vest Press

Psykiatriens filosofi

• Birkler, Jacob (2018): Etik i psykiatrien. Munksgaard
• Jensen, Uffe Juul (2005). Selvbestemmelse-deltagelse i det fælles liv. VIPU Viden om psykiatri og udviklingshæmning, 7(2), 4-5

Ældreplejens og gerontologiens filosofi

• Birkler, Jacob (2017): Etik i ældreplejen. Munksgaard
• Thorgård, Keld (2015). Demens og etik - på kanten af idealer i moderne vestlig kultur. Gerontologi, (1), 24-27.

Medicinsk idehistorie og medicinhistorisk filosofi

• Foucault, Michel (2000). Klinikkens fødsel. Hans Reitzels Forlag
• Foucault, Michel (2001): Socialmedicinens fødsel. I: Distinktion, nr. 3
• Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
• Johannison, K. (2002). Kroppen i den moderne medicin - et historisk perspektiv på moderniteten. Slagmark, (35), 39–68.
• Sørensen, A. D. (2002). Den biologiske psykiatris renæssance og det antidepressive menneske. Slagmark, (35), 159–183.
• Wartofsky, M. (2002). Bevidsthedens øje og håndens forstand - På vej mod medicinens historiske epistemologi. Slagmark, (35), 17–38

Medicinsk sociologi og samfundsfilosofi

• Larsen, Lars Thorup (2015): The Problematization of Fertility Treatment: Biopolitics and IVF Policy in Denmark. Distinktion, 16(3), 318-336
• Larsen, Lars Thorup (2017). Livsstilspolitikkens fødsel: Biopolitisk regulering af livsstilssygdomme i Danmark og USA 1970-2010. In M. P. Karlsen, & K. Villadsen (Eds.), Sundhed og magt: Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi (pp. 107-145). Hans Reitzels Forlag.
• Lund, Rikke mfl (2010): Medicinsk sociolog: sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. Munksgaard
• Møller, M. Østergaard, & Gormsen, L. K. (2010). The role of chronic pain and suffering in contemporary society. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 7(13).
• Rose, Nikolas & Carlos Novas (2002). Genetisk risiko og fødslen af det somatiske individ. Slagmark, (35), 99–130.
• Rose, Nikolas (2009). Livets politik. Dansk Psykologisk Forlag

Medicinhistorie og medicinhistorisk videnskabsteori

• Bek-Thomsen, J. (2018). "Den største ulykke en kvinde kan opleve...": Urininkontinens i historisk perspektiv. KontinensNyt, 3(2)
• Bek-Thomsen, J. (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund
• Bonderup, Gerda (1995): Potte-glasering og quacksalvere: tanker om lægeindberetninger som kilder til belysning af befolkningens levevilkår og sundhedsforhold i de første par årtier i 1800-tallet. Den jyske historiker, 72
• Fitzharris, Lindsey (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Ringhoff
• Godtfredsen, Edward (1964). Medicinens historie. Nyt Nordisk Forlag
• Jacobsen, Kurt og Klaus Larsen (2017): Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Fadl Forlag
• Johannisson, Karin (1995): At tage pulsen på medicinhistorien: diagnose og prognose. Den jyske historiker, 72
• Koch, Lene (1996). Racehygiejne i Danmark 1920-1956. I Danmark udgivet af Informations Forlag.
• Løkke, Anne (1995: Børnemanualer: lægers rådgivningslitteratur om småbørn 1770-1920. Den jyske historiker, 72
• Søderqvist, Thomas (1995): Forskerbiografien som opbyggelig genre: videnskaben som eksistentielt projekt. Den jyske historiker, 72
• Söderquist, Thomas (1998). Hvilken kamp for at undslippe. Borgen
• Söderqvist, Thomas (2003): Posthume forsvar og historiske angreb: medicinhistorie mellem fortid og fremtid. Bibliotek for Læger, vol.195: 231-234
• Söderqvist, Thomas (2005): Kan den moderne biomedicin udstilles på museum?. Bibliotek for Læger, vol. 197: 171-189
• Vallagårda, Signild (1995): Fødselshjælp og modernisering i Danmark og Sverige, 1900-1950. Den jyske historiker, 72

Medicinsk etnografi og antropologi

• Otto, Lene (1998). Rask eller lykkelig: sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede. Komiteen for Sundhedsoplysning

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.