Lampretter

Lampretter

Bæklampret (Lampetra planeri) Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Havlampret (Petromyzon marinus) Rundmunde som lampretterne også kaldes, er de mest primitive hvirveldyr man kender. De er desuden så fjernt beslægtede med fisk, at mange zoologer slet ikke kalder dem for fisk.

Kendetegn: Ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund og skelettet består af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse af tænder. Bag øjnene sidder en række med 7 runde åbninger til et primitivt gælleapparat og heraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er lille (ca. 12-16 cm.), Flodlampretten er ca. 30-40 cm. og Havlampretten er stor (ca. 60-75 cm.).

Bæklampret og flodlampret er begge ensfarvede lys-brunlige og har begge kun én kreds af tænder, men hvor bæklampret har næsten sammenhængende rygfinner, er rygfinnens to dele mere adskilte hos flodlampret. Havlampretten er ensfarvet-stærkt spættet og har flere tandkredse.

Levevis: Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde i foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække samt de øverste dele af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsuger og ådselæder på mindre fisk, medens de ikke tager føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr og den indtager ikke føde som voksen.

Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder deres æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer. Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes derfor på EF-Habitatdirektivets Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.