Styresystem: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
tilføj - styresystem er ikke obligatorisk på et computersystem, og småtilføj
+==Illustration med styresystemer, versioner og tidsakse== kopieret fra https://sv.wikipedia.org/w/index.php?title=Operativsystem&oldid=48168777#Tidsaxel
Linje 29: Linje 29:


Der er også et væld af mere eller mindre nicheprægede styresystemer fra de største mainframes til håndholdte [[PDA]]'er ("Personal Data Assistant"), specialiserede real-time-systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige formål.
Der er også et væld af mere eller mindre nicheprægede styresystemer fra de største mainframes til håndholdte [[PDA]]'er ("Personal Data Assistant"), specialiserede real-time-systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige formål.

==Illustration med styresystemer, versioner og tidsakse==

<timeline>
ImageSize = width:960 height:800
PlotArea = left:40 right:10 bottom:20 top:10
DateFormat = yyyy
Period = from:1965 till:2020
TimeAxis = orientation:ver
ScaleMajor = unit:year increment:5 start:1965
PlotData=
bar:DOS color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1981 text:"[[MS-DOS]] 1.0"
at:1983 text:"[[MS-DOS]] 2.0"
at:1987 text:"[[Concurrent DOS]]"
at:1990 text:"[[DR DOS]] 5.0"
at:1991 text:"[[MS-DOS]] 5.0"
at:1994 text:"[[PC-DOS]] 6.3"
at:1997 text:"[[MS-DOS]] 7.1"
at:2006 text:"[[FreeDOS]] 1.0"

bar:Windows color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1985 text:"[[Windows]] 1.0"
at:1987 text:"[[Windows]] 2.0"
at:1992 text:"[[Windows]] 3.1"
at:1993 text:"[[Windows NT|Windows NT 3.1]]"
at:1995 text:"[[Windows 95]]"
at:1996 text:"[[Windows NT|Windows NT 4]]"
at:1998 text:"[[Windows 98]]"
at:2000 text:"[[Windows 2000]]"
at:2001 text:"[[Windows XP]]"
at:2003 text:"[[Windows 2003]]"
at:2006 text:"[[Windows Vista]]"
at:2009 text:"[[Windows 7]]"
at:2012 text:"[[Windows 8]]"
at:2015 text:"[[Windows 10]]"
bar:Apple color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1978 text:"[[Apple DOS]] 3.1"
at:1983 text:"[[Lisa OS]]"
at:1984 text:"[[Mac System]] 1"
at:1990 text:"[[Mac System]] 7"
at:1997 text:"[[Mac OS]] 8"
at:1998 text:"[[Darwin (operativsystem)|Darwin]] 0.1"
at:1999 text:"[[Mac OS]] 9"
at:2000 text:"[[Mac OS]] Beta"
at:2001 text:"[[Mac OS]] 10.0"
at:2002 text:"[[Mac OS]] 10.2"
at:2003 text:"[[Mac OS]] 10.3"
at:2005 text:"[[Mac OS]] 10.4"
at:2007 text:"[[Mac OS]] 10.5"
at:2009 text:"[[Mac OS]] 10.6"
at:2011 text:"[[Mac OS]] 10.7"
at:2012 text:"[[Mac OS]] 10.8"
at:2013 text:"[[Mac OS]] 10.9"
at:2014 text:"[[Mac OS]] 10.10"
at:2015 text:"[[Mac OS]] 10.11"
at:2016 text:"[[macOS]] 10.12"
at:2017 text:"[[macOS]] 10.13"
at:2018 text:"[[macOS]] 10.14"
at:2019 text:"[[macOS]] 10.15"

bar:UNIX/UNIX-lignende color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1969 text:"[[UNICS]]"
at:1971 text:"[[UNIX]] V1"
at:1972 text:"[[UNIX]] V2"
at:1973 text:"[[UNIX]] V3 & V4"
at:1974 text:"[[UNIX]] V5"
at:1976 text:"[[UNIX]] V6"
at:1977 text:"[[Eunice]]"
at:1978 text:"USG 2.0"
at:1979 text:"[[UNIX]] V7"
at:1980 text:"XENIX OS"
at:1981 text:"[[Unix System III]]"
at:1982 text:"[[SunOS]] 1.0"
at:1983 text:"[[Unix System V]]"
at:1984 text:"[[QNX]]"
at:1985 text:"[[UNIX]] V8"
at:1986 text:"[[Plan 9]]"
at:1987 text:"[[Minix]] 1.0"
at:1988 text:"[[HP-UX]] 2.0"
at:1989 text:"[[NeXTSTEP]] 1.0"
at:1990 text:"[[Solaris]] 1"
at:1991 text:"[[GNU/Hurd]]"
at:1992 text:"[[Ultrix]] 4.3"
at:1993 text:"[[Irix]] 5.3"
at:1994 text:"[[AIX]] 4.1"
at:1995 text:"[[UNIX|Unix Ware]] 2.0"
at:1996 text:"[[Mach]]4 UK22"
at:1997 text:"[[OPENSTEP]] 4.2"
at:1998 text:"[[Unix System V|Unix Ware]] 7"
at:1999 text:"[[UNIX|Unix Ware]] 7.1"
at:2000 text:"[[UNIX|Unix Ware]] 7.1.1"
at:2001 text:"[[AIX]] 5.1"
at:2002 text:"[[Solaris]] 8"
at:2003 text:"[[Minix]] 2.0.4"
at:2004 text:"[[UNIX|Unix Ware]] 7.1.4"
at:2005 text:"[[Solaris]] 10"
at:2007 text:"[[AIX]] 6.1"

bar:[[BSD]] color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1978 text:"[[BSD|1 BSD]]"
at:1979 text:"[[BSD|2 BSD]]"
at:1980 text:"[[BSD|4.0 BSD]]"
at:1981 text:"[[BSD|4.1 BSD]]"
at:1982 text:"[[BSD|2.8.1 BSD]]"
at:1983 text:"[[BSD|4.2 BSD]]"
at:1985 text:"[[BSD|2.9 BSD]]-Siscmo"
at:1986 text:"[[BSD|4.3 BSD]]"
at:1987 text:"[[BSD|2.10 BSD]]"
at:1988 text:"[[BSD|4.3 BSD]] Tahoe"
at:1989 text:"[[BSD|2.10.1 BSD]]"
at:1990 text:"[[BSD|4.3 BSD]] Reno"
at:1992 text:"[[BSD|386 BSD]]"
at:1993 text:"[[FreeBSD]] 1.0"
at:1994 text:"[[NetBSD]] 1.0"
at:1995 text:"[[OpenBSD]] 1.0"
at:1997 text:"[[BSD]]/OS 3.0"
at:1998 text:"[[BSD|4.4 BSD]] Lite 2"
at:2000 text:"[[FreeBSD]] 4.0"
at:2001 text:"[[OpenBSD]] 3.0"
at:2003 text:"[[FreeBSD]] 5.0"
at:2004 text:"[[DragonFly BSD]] 1.0"
at:2006 text:"[[FreeBSD]] 6.1"
at:2007 text:"[[OpenBSD]] 4.1"

bar:GNU/Linux color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1991 text:"[[Linux]] 0.01"
at:1994 text:"[[Linux]] 1.1.0"
at:1995 text:"[[Linux]] 1.3.0"
at:1996 text:"[[Linux]] 2.0"
at:1999 text:"[[Linux]] 2.2.0"
at:2000 text:"[[Linux]] 2.2.14"
at:2001 text:"[[Linux]] 2.4.0"
at:2003 text:"[[Linux]] 2.6.0"
at:2011 text:"[[Linux"]] 3.0"
at:2015 text:"[[Linux"]] 4.0"
at:2019 text:"[[Linux"]] 5.0"


bar:Øvrige color:red width:25 mark:(line,red) align:left fontsize:M
at:1969 text:"[[Multics]]"
at:1975 text:"[[DEC Starlet]]"
at:1976 text:"[[CP/M]]"
at:1980 text:"[[OpenVMS|VMS]]"
at:1981 text:"[[Xerox Star]]"
at:1985 text:"[[AmigaOS]]"
at:1987 text:"[[OS/2]] 1.0"
at:1988 text:"[[VMS]] 5.0"
at:1990 text:"[[BeOS]] 1.0"
at:1991 text:"[[OpenVMS|VMS]] blir [[OpenVMS]]"
at:1993 text:"[[OpenVMS]] 6.0"
at:1994 text:"[[OS/2 Warp]] 3.0"
at:1995 text:"[[OpenVMS]] 7.0"
at:1996 text:"[[OS/2 Warp]] 4.0"
at:2001 text:"[[eComStation]] 1.0"
at:2003 text:"[[OpenVMS]] 8.0"
at:2006 text:"[[OpenVMS]] 8.3"
at:2007 text:"[[Syllable]] 0.6.3"
at:2008 text:"[[i5/OS | i]] 6.1"
</timeline>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 14. nov. 2021, 14:53

For alternative betydninger, se Styresystem (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Styresystem)

Et styresystem eller operativsystem er en samling af systemsoftware til at håndtere adgangsrettigheder, resurser og yde fælles services for andet software, som kører "ovenpå" dem. Overvågningsprogrammer, bootloadere, kommandofortolkere og skrivebordsmiljøer er dele af styresystemets kernekomponenter. Styresystemet er i ikke-flygtig digital hukommelse (ROM) - eller hentes til flygtig digital hukommelse (RAM), ved opstart af et computersystem.

(Det er ikke obligatorisk med et eksplicit styresystem på et computersystem, fx har mange indlejrede systemer et monolitisk program, som håndterer apparatet, de er en del af.)

Formålet med et styresystem er at tilbyde administratorerne, programmørerne og slutbrugerne en lettere administrationsgrænseflade, programmørgrænseflade og slutbrugergrænseflade - uanset om der anvendes en kommandofortolker eller skrivebordsmiljø.

Det som folk nu om stunder forbinder med begrebet, består af flere del-elementer hvoraf en del tidligere blev anset som værende separat fra styresystemet. Hvad der "hører sig til" et styresystem er også noget der varierer i forskellige kredse.

Fx var det i MS-DOS almindeligt at teksteditorer, tekstbehandlingsprogrammer og regnearksprogrammer havde hver deres samling af printerdrivere og hver deres samling af skrifter. Nyere styresystemer har overtaget forvaltningen af printerdrivere og skriftere. Det betyder i princippet at uanset hvilket program, som anvendes på styresystemet haves adgang til alle printerdrivere og skriftere. Hvis man senere får eller køber flere printere (med printerdrivere) og flere skrifter, skal de kun installeres i styresystemet. Det sparer arbejdstid og evt. fejlfinding, da man ikke behøver at have og installere separate printerdrivere og skrifter i sine programmer. De forskellige programmer havde typisk deres egne printerdriver og egne skrifter (med egen licens), som var inkompatible med andre programmer.

Elementer i et styresystem

Følgende viser hvilke dele der kan være i et moderne styresystem:

Kernen håndterer forbindelsen mellem hardware og software
  • Kernen (på engelsk "kernel") er den centrale del af et styresystem. Dens opgave er at kontrollere ressourcer som hukommelse (ram) og tilgang til lagerplads og eksterne enheder samt at fordele CPU-ressourcer til de forskellige applikationsprogrammer.
  • Drivere, moduler eller sub-systemer, hvis formål er at standardisere grænsefladen til forskellig hardware eller software. Det kan være standard-printer-drivere der "oversætter" et billede i computerens hukommelse til data som en specifik printerenhed forstår. Det kan være filsystemer som administrerer harddiskens store mængder af data ved hjælp af indekser med meta-data, det, som vi kender som filnavne og foldere. Det kan være sub-systemer, som OpenGL eller Direct3D, der lader programmer bruge mulighederne i et 3D-kort ved hjælp af en konsistent grænseflade, uden at kende til kortets egenskaber.
Steven Bourne lagde navn til den første moderne shell
  • Shellen eller "skallen" (omkring kernen) er det program, brugeren anvender til at kommunikere med systemet. Ofte er det et tekstbaseret program, som brugeren starter programmer med ved at skrive programkald på en kommandolinje. Det er udbredt på MAC computere og PC computere, at brugeren anvender grafiske brugerflader – hos Microsoft Windows til PC eller Mac OS til MAC, ofte kaldt skrivebordet eller desktop. De tilsvarende grafiske brugerflader i UNIX ikke PC-standard – og Linux ikke PC-standard -verdenen (såsom CDE, KDE og Gnome) er et selvstændigt programmodul, som man kan vælge at installere, og er således ikke, som hos Microsoft og Apple, indbygget i operativsystemet. Den tekstbaserede kommandoprompt på MAC terminal – op i 1978 på UNIX Bourne-shellen, er fortsat en stærk grænseflade på såvel UNIX som Linux, og er stærkt udviklet med C shell, Korn og Born Again Shell. Microsoft DOS Shell er fortsat at finde i Windows og er kommet til i Mac OS's version 10, og som er flittigt brugt i server- og mainframe-miljøer, hvor alsidighed og automatiseringsmuligheder er højere vægtet end brugervenlighed. Microsofts Power Shell har på adapteret flere de mange avancerede programmeringsfaciliteter, som man træffer i UNIX og Linux-miljøerne.

Overstående punkter er nok det minimale man forventer at finde i et styresystem i dag, men de fleste leveres med flere dele, eller har det som valgfri mulighed, som for eksempel:

  • En form for "windowing system", der gør det muligt for programmer at få en "del" af skærmen, og modtage input fra brugeren i disse vinduer. Primært til personlige computere, systemer hvor der er tilkoblet en grafisk terminal, servere og mainframes får primært deres inputs via andre grænseflader.
  • Et "widget toolkit", som er et bibliotek af brugerflade-elementer som knapper og tekstfelter, til brug i programmers vinduer. Både for at undgå at skulle programmere de samme ting flere gange til flere programmer, men også for at få et ensartet udseende i alle programmer. Det sidstnævnte demonstreres glimrende af at styresystemer der leveres med et toolkit, som Windows og Mac OS, har et gennemgående ensartet udseende, mens styresystemer hvor det er trejdeparts-programmer, ofte har et vekslende udseende.
  • Ekstra programmer i form af små nytteprogrammer som "lommeregnere", adressekartoteker, multimedie-afspilningsprogrammer, tekstredigeringsprogrammer, internet-browsere, e-mail-programmer, med mere. Disse er ikke direkte nødvendige for brugen af styresystemet, men medleveres ofte.

Mens Windows og Mac OS, der i de tidlige 80ere blev designet med den personlige computer for øje, efterhånden har bevæget sig ind på servermarkedet i de nyeste versioner, så har Unix, som blev designet til time-sharing-systemer (det man i dag ville kalde mainframes) gået den anden vej i form af OpenBSD, NetBSD, FreeBSD og diverse GNU/Linux-distributioner, som i dag kan køre på computere der ellers ville blive betragtet som for små til at kunne køre den mindste version af et styresystem. Man har enmdda set MAC mini kører som server, med styresystemmer 'MAC OS X server'.

Der er også et væld af mere eller mindre nicheprægede styresystemer fra de største mainframes til håndholdte PDA'er ("Personal Data Assistant"), specialiserede real-time-systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige formål.

Illustration med styresystemer, versioner og tidsakse

i5/OSSyllableOpenVMSOpenVMSeComStationOS/2 WarpOpenVMSOS/2 WarpOpenVMSOpenVMSBeOSVMSOS/2AmigaOSXerox StarOpenVMSCP/MDEC StarletMulticsLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxLinuxOpenBSDFreeBSDDragonFly BSDFreeBSDOpenBSDFreeBSDBSDBSDOpenBSDNetBSDFreeBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDBSDAIXSolarisUNIXMinixSolarisAIXUNIXUNIXUnix System VOPENSTEPMachUNIXAIXIrixUltrixGNU/HurdSolarisNeXTSTEPHP-UXMinixPlan 9UNIXQNXUnix System VSunOSUnix System IIIUNIXEuniceUNIXUNIXUNIXUNIXUNIXUNICSmacOSmacOSmacOSmacOSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSMac OSDarwin (operativsystem)Mac OSMac SystemMac SystemLisa OSApple DOSWindows 10Windows 8Windows 7Windows VistaWindows 2003Windows XPWindows 2000Windows 98Windows NTWindows 95Windows NTWindowsWindowsWindowsFreeDOSMS-DOSPC-DOSMS-DOSDR DOSConcurrent DOSMS-DOSMS-DOSBSD

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: