Arveprins Ferdinand: Forskelle mellem versioner
Linje 37: | Linje 37: | ||
Han er bisat i [[Roskilde Domkirke]]. |
Han er bisat i [[Roskilde Domkirke]]. |
||
== Se også == |
|||
* [[Oldenborgske slægt]] |
|||
== Noter == |
== Noter == |
Versionen fra 20. nov. 2021, 21:12
Ferdinand af Danmark | |
---|---|
Arveprins af Danmark | |
Ægtefælle | Caroline af Danmark (g. 1829) |
Fulde navn | Frederik Ferdinand |
Hus | Huset Oldenburg |
Far | Arveprins Frederik af Danmark |
Mor | Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Født |
22. november 1792 Christiansborg Slot, København |
Død |
29. juni 1863 (70 år) København |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1800 |
Frederik Ferdinand, arveprins til Danmark (22. november 1792 i København – 29. juni 1863 sammesteds) var en dansk prins, søn af Arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han levede fra 1829 i et barnløst ægteskab med prinsesse Caroline (datter af Frederik VI).
Han fik 1803 titel af oberst, udnævntes til chef for det samme år oprettede regiment Prins Frederik Ferdinands lette Dragoner. 1814 blev han generalløjtnant og 1829 general. 1839 blev han kort efter tronskiftet kommanderende general over Sjælland.
Statsrådsmedlem og tronfølger
Ferdinand indtrådte i Gehejmestatsrådet i 1840 – kort tid efter at broderen Christian VIII var blevet konge i 1839. Da broderens søn Frederik VII blev konge i 1848, blev arveprins Ferdinand tronfølger.
I juli 1853 tilsluttede Ferdinand sig, at søsterens svigersøn prins Christian af Glücksborg rykkede mange pladser frem i arvefølgen for at blive vicetronfølger. Ved Ferdinands død den 29. juni 1863 blev Christian tronfølger, og senere konge under navnet Christian IX.
Det var sjældent, at kong Frederik VII deltog i Gehejmestatsrådets møder. Da det Danske Monarki skulle have en fælles forfatning i 1855, ville regeringen som en konsekvens heraf lade den borgerlige ministerkonference overtage Gehejmestatsrådets funktion, når kongen ikke mødte op. Dette betød, at Ferdinand og andre "kongelige prinser" ville miste deres adgang til politiske indflydelse. Efter protester fra arveprins Ferdinand nåede man frem til et kompromis.
Ferdinand blev Elefantridder i 1800 og Storkommandør af Dannebrog i 1854.
Københavner
Den godmodige arveprins Ferdinand var populær i København. Hans popularitet i den jævne befolkning steg, da mange kendte københavnere flygtede ud af byen under koleraepidemien i København 1853, mens arveprinsen blev i byen.
Han er bisat i Roskilde Domkirke.
Se også
Noter
Referencer
Litteratur
- Bramsen, Bo (1968). Ferdinand og Caroline. København: Gads Forlag.
- Ferdinand (Frederik F.) i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 5, 1891), forfattet af A. Thorsøe
Anetavle
P | I | II |
---|---|---|
Proband: |
Farfar: Frederik 5. | |
Farmor: Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel | ||
Mor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Morfar: Ludvig af Mecklenburg-Schwerin | |
Mormor: Charlotte af Sachsen-Coburg og Gotha |