Stedord

Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.

Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper:

• Personlige stedord (personligt pronomen):

	grundled	genstandsled	hensynsled
1. person ental
2. person ental
3. person ental
1. person flertal
2. person flertal
3. person flertal

F.eks.: Jeg er rask, han er syg.

• Ejestedord (possesivt pronomen):

	Fælleskøn	Intetkøn	Pluralis
1. person ental	min	mit	mine
2. person ental	din, Deres	dit, Deres	dine, Deres
3. person ental	sin, hans, hendes, dens, dets, deres	sit, hans, hendes, dens, dets, deres	sine, hans, hendes, dens, dets, deres
1. person flertal	vor, vores	vort, vores	vore, vores
2. person flertal	jeres, Deres	jeres, Deres	jeres, Deres
3. person flertal	deres	deres	deres

F.eks.: Det er hans børn, men vores hus.

• Henførende stedord (relativt pronomen): [der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis]
  • F.eks.: Det er alt, hvad jeg ved.
• Påpegende stedord (demonstrativt pronomen): [den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin]
  • F.eks.: Jeg beholder denne bog.
• Gensidige stedord (reciprokt pronomen): [hinanden, hverandre]
  • F.eks.: De kunne lide hinanden.
• Ubestemte stedord (indefinit pronomen): [en, et, man, ingen, nogen, nogle, hver, nogenting, ingenting, enhver, al, alting]
  • F.eks.: Det ved enhver.
• Spørgende stedord (interrogativt pronomen): [hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke]
  • F.eks.: Hvad er klokken?
• Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen): [mig, dig, sig, os, jer]
  • F.eks.: Han slog sig på armen.

Reference

• Mønsteds Kursus i Modersmålet, hæfte 13 og 14, januar 1999.
• På den danske wiktionary kan man finde omtale af personlige pronominer på dansk.