Danske demonstrationer og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 2. dec. 2021, 06:12

Danske protester mod Vietnamkrigen. Ingen krig før Vietnamkrigen har fået mediernes opmærksomhed bl.a. pga. fjernsynets udbredelse i den vestlige verden.Vietnamkrigen var den første krig dækket af tv.

Danskerne fulgte også krigen ved at læse aviser, men med tressernes stigende velfærd og fjernsynets udbredelse som direkte konsekvens kunne befolkningen gennem det statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan DR's TV-avisen dagligt følge krigens udvikling.

Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i Danmark demonstrationer, modstand og afstandstagen fra Vietnamkrigen under det spirende ungdomsoprør. Første demonstration i Danmark fandt sted 5. august 1964 foran USA's ambassade i København efter Tonkinbugtaffæren og USA's første bombardementer af Nordvietnam. Fx medførte de adskillige indslag i TV-avisen og 178 artikler/ledere i dagbladene Politiken, Berlingske Tidende, Aktuelt og Information mellem den 3. august og 18. august.

Demonstrationer

Fra første demonstration i 1964 til sidste danske demonstration 18. april 1975 (lige inden krigens afslutning 30. april 1975) viste danske demonstranter og aktivister deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran Sagabiografen på Vesterbrogade i København. Den forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” De Grønne Djævle”) om Vietnamkrigen. Efter kampe mellem aktivister og politi med bistand fra rockergruppen ” De Vilde Engle” blev filmen taget af programmet, da Saga ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.

Russell-tribunalet

Ud over demonstrationer og happenings blev der trods modvilje fra den socialdemokratiske regering afholdt en høring arrangeret af Russell-tribunalet. Den fandt sted i Roskilde i november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede krigsforbrydelser under Vietnamkrigen. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i Europa som i Stockholm. Den danske regerings modstand bundede i, at USA havde advaret mod mødet, der ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af NATO i negativ retning.

Vietnambevægelserne

I Danmark opstod i 1965 Vietnambevægelsen, som dog hurtigt splittedes og fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var De Danske Vietnamkomitéer, der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og Vietnam 69 med medlemmer fra Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, der lå nærmere de parlamentariske partier på venstrefløjen. Begge brugte penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i Vietnam. ^[1]

PET

Den danske efterretningstjeneste PET kontrollerede, tjekkede og registrerede så vidt muligt alle, som var involveret i modstanden mod Vietnamkrigen. Det var hovedsageligt almindelige danskere, som tilfældigt var anholdt ved demonstrationer. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen - blev registreret af PET, som samlede oplysninger i personregistre over systemfjendske og decideret kommunistiske agressorer til fare for landet og verdensordenen. PET's personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning. ^[2]

Meningsmålinger

Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af meningsmålinger. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt, om de var ”for eller imod den politik USA førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var 51 % imod og 10% for.^[3]

De danske regeringer

De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt til USA og dets allieredes engagement i Vietnamkrigen, til den socialdemokratiske regering under Jens Otto Krag fra den 11. oktober 1971 begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser Anker Jørgensen. I efteråret 1972 anerkendte Folketinget den nordvietnamesiske regering.

Noter

^ Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58
^ Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)
^ Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59

Litteratur

Dahlin, Ulrik (30.08.2009): PET fattede ikke modstanden mod Vietnamkrigen, information.dk
Dansk Institut for internationale studier, Danmark under den kolde krig, Vietnamdebat 1965-72
Pedersen, Michael Boas (2007): Danmark under Den kolde krig, Frydenlund
Petersen, Klaus og Sørensen, Niels Arne (2004) Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag
Johansen, Inger V. og Gluud, Wilfred (2003) Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75, Dansk Vietnamesisk Forening
Nielsen, Jens-Emil (2003) Ung i 60érne, Bogforlaget Her & Nu

[1] Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58

[2] Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)

[3] Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Vietnamkrigen, danske protester mod til krigen'''.
+'''Danske protester mod Vietnamkrigen'''.
-Ingen krig før [[Vietnamkrigen]] har fået mediernes opmærksomhed i samme grad takket være bl.a. [[TV|fjernsynets]] udbredelse i den vestlige verden.[[Vietnamkrigen]] var den første krig nogensinde dækket af tv.
+Ingen krig før [[Vietnamkrigen]] har fået mediernes opmærksomhed bl.a. [[TV|pga. fjernsynets]] udbredelse i den vestlige verden.[[Vietnamkrigen]] var den første krig dækket af tv.
-Også  [[dansker]]ne fulgte krigen ved at læse aviser, men med tressernes stigende velfærd og fjernsynets udbredelse som direkte konsekvens kunne befolkningen gennem  det statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan [[DR]]s [[TV-avisen]] dagligt følge krigens udvikling.
+D[[dansker|ansker]]ne fulgte også krigen ved at læse aviser, men med tressernes stigende velfærd og fjernsynets udbredelse som direkte konsekvens kunne befolkningen gennem  det statsmonopolstyrede radio- og fjernsynsorgan [[DR|DR']]s [[TV-avisen]] dagligt følge krigens udvikling.
-Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i [[Danmark]] demonstrationer, modstand og afstandstagen fra [[Vietnamkrigen]] under det spirende [[ungdomsoprøret|ungdomsoprør]]. Første demonstration i [[Danmark]] fandt sted [[5. august]] [[1964]] foran [[USA]]'s ambassade i [[København]] efter [[Tonkinbugten|Tonkinbugtaffæren]] og [[USA]]s første bombardementer af [[Nordvietnam]]. Fx medørte Tonkinbugtaffæren og bombardementerne adskillige indslag i [[TV-avisen]] samt 178 artikler/ledere i dagbladene [[Politiken]], [[Berlingske Tidende]], [[Aktuelt]] og [[Information]] mellem den [[3. august]] og [[18. august]].
+Sammen med den massive mediedækning og tressernes opgør med autoriteterne foregik der også i [[Danmark]] demonstrationer, modstand og afstandstagen fra [[Vietnamkrigen]] under det spirende [[ungdomsoprøret|ungdomsoprør]]. Første demonstration i [[Danmark]] fandt sted [[5. august]] [[1964]] foran [[USA]]'s ambassade i [[København]] efter [[Tonkinbugten|Tonkinbugtaffæren]] og [[USA|USA']]s første bombardementer af [[Nordvietnam]]. Fx medførte  de adskillige indslag i [[TV-avisen]] og 178 artikler/ledere i dagbladene [[Politiken]], [[Berlingske Tidende]], [[Aktuelt]] og [[Information]] mellem den [[3. august]] og [[18. august]].
 == Demonstrationer ==
-Fra første demonstration i [[1964]] til sidste danske demonstration [[18. april]] [[1975]] lige inden krigens afslutning ([[30. april]] [[1975]]) viste danske demonstranter og aktivister lejlighedsvist deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran [[Saga]]biografen på [[Vesterbrogade]] i [[København]], der forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” [[De Grønne Djævle]]”) om [[Vietnamkrigen]]. Efter kampe mellem aktivister og politi med en selvbestaltet bistand fra rockergruppen ” [[De Vilde Engle]]” blev filmen taget af programmet, da Saga ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.
+Fra første demonstration i [[1964]] til sidste danske demonstration [[18. april]] [[1975]] (lige inden krigens afslutning [[30. april]] [[1975]]) viste danske demonstranter og aktivister deres modstand og foragt for krigen. En af de mest omtalte demonstrationer fandt sted i maj 1969 foran [[Saga]]biografen på [[Vesterbrogade]] i [[København|København. Den]] forsøgte at vise en efter demonstranternes opfattelse krigsromantiserende spillefilm (dansk titel ” [[De Grønne Djævle]]”) om [[Vietnamkrigen]]. Efter kampe mellem aktivister og politi med bistand fra rockergruppen ” [[De Vilde Engle]]” blev filmen taget af programmet, da Saga ikke ønskede flere problemer og negativ omtale.
 == Russell-tribunalet ==
-Ud over demonstrationer og [[happening]]s blev der trods modvilje fra den socialdemokratiske regering afholdt en høring arrangeret af [[Russell-tribunalet]]. Den fandt sted i [[Roskilde]] i november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede [[krigsforbrydelser]] under [[Vietnamkrigen]]. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i [[Europa]] som i [[Stockholm]]. Modstanden af den danske regering bundede i, at [[USA]] havde advaret mod afholdelsen af mødet, da det ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af [[NATO]] i negativ retning.
+Ud over demonstrationer og [[happening]]s blev der trods modvilje fra den socialdemokratiske regering afholdt en høring arrangeret af [[Russell-tribunalet]]. Den fandt sted i [[Roskilde]] i november 1967 og vedrørte USA og dets allieredes formodede [[krigsforbrydelser]] under [[Vietnamkrigen]]. Russell-tribunalet afholdt i øvrigt møder forskellige steder i [[Europa]] som i [[Stockholm]]. Den danske regerings modstand bundede i, at [[USA]] havde advaret mod mødet, der ville kunne påvirke Danmarks medlemskab af [[NATO]] i negativ retning.
 == Vietnambevægelserne ==
-I [[Danmark]] opstod i 1965 [[Vietnambevægelsen]], som dog hurtigt splittedes og fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var ''[[De Danske Vietnamkomitéer]]'', der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og den mere tværpolitiske ''[[Vietnam 69]]'' (medlemmer fra [[Socialistisk Folkeparti]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Socialdemokratiet]]), der lå nærmere de parlamentariske partier på [[venstrefløjen]]. Begge benyttede sig af penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i [[Vietnam]]. <ref>Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58</ref>
+I [[Danmark]] opstod i 1965 [[Vietnambevægelsen]], som dog hurtigt splittedes og fremstod som flere forskellige organisationer. De vigtigste var ''[[De Danske Vietnamkomitéer]]'', der udviklede sig i radikal "antiimperialistisk" retning, og ''[[Vietnam 69]]'' med medlemmer fra [[Socialistisk Folkeparti]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Socialdemokratiet]], der lå nærmere de parlamentariske partier på [[venstrefløjen]]. Begge brugte penge- og underskriftindsamlinger, protestmøder og demonstrationer. Bevægelsen, der nåede et højdepunkt 1967-68 og ebbede ud i 1972, kom indirekte til at påvirke dansk politik, der gradvis blev mere kritisk over for USA's militære engagement i [[Vietnam]]. <ref>Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972) side 58</ref>
 == PET ==
-Den danske efterretningstjeneste [[PET]] kontrollerede, checkede og registrerede så vidt det var muligt alle, som var involveret i modstanden mod [[Vietnamkrigen]] både i mindre og større grad. Det var hovedsaglig almindelige danskere, som man tilfældigt havde anholdt ved demonstrationer eller fik kendskab og mistanke til. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen, blev registreret af [[PET]], som samlede oplysninger i personregistre, hvor de registrerede blev behandlet og betragtet som systemfjendske og som decideret [[kommunisme|kommunistiske]] agressorer til fare for landet og verdensordenen. [[PET]]s personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning. <ref> Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)</ref>
+Den danske efterretningstjeneste [[PET]] kontrollerede, tjekkede og registrerede så vidt muligt alle, som var involveret i modstanden mod [[Vietnamkrigen]]. Det var hovedsageligt almindelige danskere, som tilfældigt var anholdt ved demonstrationer. Også ”offentlige” personer – kunstnere og politikere, som ytrede sig negativt om Vietnamkrigen - blev registreret af [[PET]], som samlede oplysninger i personregistre over systemfjendske og decideret [[kommunisme|kommunistiske]] agressorer til fare for landet og verdensordenen. [[PET|PET']]s personregistreringer vurderes i eftertiden som både overdrevne og særdeles ukritiske med hensyn til omfanget af registrerede personer, da krigsmodstanderne kunne findes i en meget bred del af den danske befolkning. <ref> Information.dk (artikel af Ulrik Dahlin bragt 30. august 2009)</ref>
 == Meningsmålinger ==
-Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af [[meningsmåling]]er. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt om de var ”for eller imod den politik [[USA]] førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var modstanden 51 % og 10%  for.<ref> Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59</ref>
+Den stigende modstand mod Vietnamkrigen kunne løbende aflæses af [[meningsmåling]]er. I sommeren 1965 blev et udsnit af Danmarks befolkning spurgt, om de var ”for eller imod den politik [[USA]] førte i Vietnam”. 46 % svarede, at de var imod og 13 % var for. I 1966 var  51 % imod og 10%  for.<ref> Dansk Institut for internationale studier 2005 (Vietnamdebat 1965-1972), side 59</ref>
 == De danske regeringer ==
-De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt til [[USA]] og dets allieredes engagement i [[Vietnamkrigen]] indtil den socialdemokratiske regering under [[Jens Otto Krag]] fra den [[11. oktober]] [[1971]] begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser [[Anker Jørgensen]]. I efteråret 1972 anerkendte [[Folketinget]] den [[Nordvietnam|nordvietnamesiske regering]].
+De danske regeringer forholdt sig mere eller mindre passivt til [[USA]] og dets allieredes engagement i [[Vietnamkrigen]], til den socialdemokratiske regering under [[Jens Otto Krag]] fra den [[11. oktober]] [[1971]] begyndte at udtrykke afstandstagen og kritisk holdning. Denne kritiske holdning voksede under Krags afløser [[Anker Jørgensen]]. I efteråret 1972 anerkendte [[Folketinget]] den [[Nordvietnam|nordvietnamesiske regering]].
 == Noter ==