Bånddiagram: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
 
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:GLO1 Homo sapiens small fast.gif|thumb|Humant [[glyoxalase I]] vist som bånddiagram. En oversigt over de forskellige motiver benyttet i bånddiagrammer er vist i skemaet herunder.]]
[[Billede:GLO1 Homo sapiens small fast.gif|thumb|Humant [[glyoxalase I]] vist som bånddiagram. En oversigt over de forskellige motiver benyttet i bånddiagrammer er vist i skemaet herunder.]]
Et '''bånddiagram''' (også kendt som Richardson-diagram eller [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''ribbon diagram'') er en [[tredimensionelt rum|3D]]-skematisk repræsentation af [[proteinstruktur]] og er i dag en af de mest anvendte metoder for proteinafbildning. [[alfahelix|α-helicer]] vises som vindede bånd (spiraler) eller som cylindre, [[betastreng|β-strenge]] som flade pile og tråde for [[turn]]s og tilfældige andre strukturer. Polypeptidkædens retning kan indikeres af en farverampe langs med båndet.<ref>{{Cite web |url=http://www.danforthcenter.org/smith/molview/over/overview.html |title=Thomas J. Smith<!-- Bot generated title --> |access-date=12. august 2008 |archive-date=28. marts 2002 |archive-url=https://web.archive.org/web/20020328153147/http://www.danforthcenter.org/smith/molview/over/overview.html |url-status=yes }}</ref>
Et '''bånddiagram''' (også kendt som Richardson-diagram eller [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''ribbon diagram'') er en [[tredimensionelt rum|3D]]-skematisk repræsentation af [[proteinstruktur]] og er i dag en af de mest anvendte metoder for proteinafbildning. [[alfahelix|α-helicer]] vises som vindede bånd (spiraler) eller som cylindre, [[betastreng|β-strenge]] som flade pile og tråde for [[turn]]s og tilfældige andre strukturer. Polypeptidkædens retning kan indikeres af en farverampe langs med båndet.<ref>{{Cite web |url=http://www.danforthcenter.org/smith/molview/over/overview.html |title=Thomas J. Smith<!-- Bot generated title --> |access-date=12. august 2008 |archive-date=28. marts 2002 |archive-url=https://web.archive.org/web/20020328153147/http://www.danforthcenter.org/smith/molview/over/overview.html |url-status=dead }}</ref>


Bånddiagrammer er simple, men anvedelige, når den basale rummelige struktur skal afbilledes. Metoden har med held portrætteret den overordnede organisering af proteinstruktur, der afspejler 3-dimensionelle oplysninger, og giver mulighed for bedre forståelse af et komplekst objekt for strukturelle biologer.
Bånddiagrammer er simple, men anvedelige, når den basale rummelige struktur skal afbilledes. Metoden har med held portrætteret den overordnede organisering af proteinstruktur, der afspejler 3-dimensionelle oplysninger, og giver mulighed for bedre forståelse af et komplekst objekt for strukturelle biologer.

Nuværende version fra 27. dec. 2021, 20:38

Humant glyoxalase I vist som bånddiagram. En oversigt over de forskellige motiver benyttet i bånddiagrammer er vist i skemaet herunder.

Et bånddiagram (også kendt som Richardson-diagram eller engelsk ribbon diagram) er en 3D-skematisk repræsentation af proteinstruktur og er i dag en af de mest anvendte metoder for proteinafbildning. α-helicer vises som vindede bånd (spiraler) eller som cylindre, β-strenge som flade pile og tråde for turns og tilfældige andre strukturer. Polypeptidkædens retning kan indikeres af en farverampe langs med båndet.[1]

Bånddiagrammer er simple, men anvedelige, når den basale rummelige struktur skal afbilledes. Metoden har med held portrætteret den overordnede organisering af proteinstruktur, der afspejler 3-dimensionelle oplysninger, og giver mulighed for bedre forståelse af et komplekst objekt for strukturelle biologer.

Motiver i bånddiagrammer[redigér | rediger kildetekst]

Sekundær struktur
α-Helicer Cylindriske spiralbånd
β-Strenge Pile med tykkelse på omkring en fjerdel af deres vidde, der viser retning og twist for fladen fra amino- til carboxyenden
Loops og diverse
Ikke-gentagne loops Runde reb der er tykkere i forgrunden og tyndere bagmod.
Junctions mellem loops og helicer Runde reb der gradvist flader ud til et tyndt helisk bånd.
Andre motiver
Polypeptidretning,

NH2- og COOH-terminaler

Små pile i én eller begge ender eller ved hjælp af bogstaver. For β-plader er pilens retning nok. I dag angives retningen af polypeptidkæden ofte indikeret af en farverampe.
Disulfidbindinger Sammenlænket SS-symbol eller et zigzag, som et lynsymbol
Prostetiske grupper eller inhibitorer Molekylemodeller.
Metalioner Kugler.
Skygge og farver Skygge eller farver tilføjer dimensionalitet til diagrammet. Generelt er motiverne i forgrunden mørkest, mens det bliver lysere og mindre kontrast bagtil.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Thomas J. Smith". Arkiveret fra originalen 28. marts 2002. Hentet 12. august 2008.