Ernst von Bergmann (mediciner): Forskelle mellem versioner

Ernst von Bergmann
Ernst von Bergmann
Personlig information
Født	16. december 1836 ; Riga, Letland
Død	25. marts 1907 (70 år) ; Wiesbaden, Hessen, Tyskland
Gravsted	Alter Friedhof
Far	Richard von Bergmann
Familie	Georg von Adelmann (svigerfar)
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Det kejserlige universitet i Dorpat
Medlem af	Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,; Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, læge, militærlæge, kirurg, politiker
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Det kejserlige universitet i Dorpat
Arbejdssted	Tartu, Würzburg, Berlin
Elever	Friedrich Gustav von Bramann
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Honorary Fellow of the Royal College of Surgeons (1900)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 30. dec. 2021, 12:42

Der er flere personer med dette navn, se Ernst von Bergmann.

Ernst Gustav Benjamin von Bergmann (født 16. december 1836 i Riga, død 25 marts 1907 i Wiesbaden) var en tysk kirurg.

von Bergmann studerede i Dorpat, Wien og Berlin. Han blev 1871 professor i Dorpat, 1878 professor i Würzburg og var fra 1882 til sin død professor i Berlin. Han deltog i krigene 1866, 1870—71 og 1877—78, hvorved han særlig er blevet bragt ind på studiet af kraniets og hjernens læsioner, hvorom flere større afhandlinger bærer vidne, således hans afhandling derom i Pitha-Billroths kirurgiske håndbog (1872), en monografi om hjernelæsioner og en monografi om kirurgisk behandling af hjernesygdomme. Også talrige andre afhandlinger i tidsskrifter om lignende emner og om flere andre kirurgiske spørgsmål stammer fra hans hånd, således må nævnes hans habilitationsskrift om fedt emboli (1864), og hans sammen med farmakologen Schmiedeberg udførte arbejde om sepsin. En publikum stærkt absorberende interesse knyttedes 1888 til von Bergmanns navn på grund af den heftige både videnskabelige og især personlige strid mellem ham og Sir Morell Mackenzie om den tyske kronprins Friedrichs strubekræft, en strid, der på grund af det meget usømmelige, som deri fremkom, var alt andet end ærefuld for lægestanden, men i hvilken i øvrigt udviklingen gav von Bergmann ret på alle hovedpunkter.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Bergmann, Ernst von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 '''Ernst Gustav Benjamin von Bergmann''' (født [[16. december]] [[1836]] i [[Riga]], død [[25 marts]] [[1907]] i [[Wiesbaden]]) var en  [[Tyske kejserrige|tysk]] [[kirurg]].
-von Bergmann studerede i [[Dorpat]], [[Wien]] og [[Berlin]]. Han blev 1871 [[professor]] i Dorpat, 1678 professor i [[Würzburg]] og var fra 1882 til sin død [[professor]] i [[Berlins Universitet|Berlin]]. Han deltog i krigene 1866, 1870—71 og 1877—78, hvorved han særlig er blevet bragt ind på studiet af [[kraniet]]s og [[hjerne]]ns læsioner, hvorom flere større afhandlinger bærer vidne, således hans afhandling derom i [[Franz von Pitha|Pitha]]-[[Theodor Billroth|Billroths]] kirurgiske [[håndbog]] (1872), en [[monografi]] om hjernelæsioner og en monografi om kirurgisk behandling af hjernesygdomme. Også talrige andre afhandlinger i [[tidsskrift]]er om lignende emner og om flere andre kirurgiske spørgsmål stammer fra hans hånd, således må nævnes hans [[habilitation]]sskrift om [[fedt]][[emboli]] (1864), og hans sammen med farmakologen [[Oswald Schmiedeberg|Schmiedeberg]] udførte arbejde om [[sepsin]]. En publikum stærkt absorberende interesse knyttedes 1888 til von Bergmanns navn på grund af den heftige både videnskabelige og især personlige strid mellem ham og Sir [[Morell Mackenzie]] om den tyske kronprins [[Frederik 3. af Tyskland|Friedrichs]] [[strubekræft]], en strid, der på grund af det meget usømmelige, som deri fremkom, var alt andet end ærefuld for lægestanden, men i hvilken i øvrigt udviklingen gav von Bergmann ret på alle hovedpunkter.
+von Bergmann studerede i [[Dorpat]], [[Wien]] og [[Berlin]]. Han blev 1871 [[professor]] i Dorpat, 1878 professor i [[Würzburg]] og var fra 1882 til sin død [[professor]] i [[Berlins Universitet|Berlin]]. Han deltog i krigene 1866, 1870—71 og 1877—78, hvorved han særlig er blevet bragt ind på studiet af [[kraniet]]s og [[hjerne]]ns læsioner, hvorom flere større afhandlinger bærer vidne, således hans afhandling derom i [[Franz von Pitha|Pitha]]-[[Theodor Billroth|Billroths]] kirurgiske [[håndbog]] (1872), en [[monografi]] om hjernelæsioner og en monografi om kirurgisk behandling af hjernesygdomme. Også talrige andre afhandlinger i [[tidsskrift]]er om lignende emner og om flere andre kirurgiske spørgsmål stammer fra hans hånd, således må nævnes hans [[habilitation]]sskrift om [[fedt]][[emboli]] (1864), og hans sammen med farmakologen [[Oswald Schmiedeberg|Schmiedeberg]] udførte arbejde om [[sepsin]]. En publikum stærkt absorberende interesse knyttedes 1888 til von Bergmanns navn på grund af den heftige både videnskabelige og især personlige strid mellem ham og Sir [[Morell Mackenzie]] om den tyske kronprins [[Frederik 3. af Tyskland|Friedrichs]] [[strubekræft]], en strid, der på grund af det meget usømmelige, som deri fremkom, var alt andet end ærefuld for lægestanden, men i hvilken i øvrigt udviklingen gav von Bergmann ret på alle hovedpunkter.
 {{commonskat|Ernst von Bergmann}}