Sporvejshistorisk Selskab: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
869 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
Rettet og opdateret
m (Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg)
(Rettet og opdateret)
|land =
|grundlægger =
|leder = Mikael Lund<ref name="General 20202021">''Generalforsamlingen 2020'' af Jens Ahm. BYtrafik 54/20202021, s. 4039-4241.</ref>
|ledertype = Formand
|nøglepersoner =
|nøgleperson_type =
|antal_medlemmer = 1.255232 (20192020)<ref name="General 20202021" />
|medlemmer_år =
|tidligere_navn =
|fodnoter =
}}
'''Sporvejshistorisk Selskab''' er en dansk forening, der blev stiftet den [[8. februar]] [[1965]]. Foreningen har til formål at samle mennesker, der interesserer sig for [[Kollektiv trafik|kollektiv bytrafik]] og at udbrede kendskabet til den. Som navnet antyder, fokuseres der især på [[sporvogn]]e, men også [[bus]]ser fylder en del. Foreningen er erklæret upolitisk.
 
Sporvejshistorisk Selskab ejer [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]] på [[Midtsjælland]], der drives og anlægges af foreningens medlemmer på frivillig og ulønnet basis.<ref name="Christensen 70" /> Museet blev indviet 26. maj 1978 og er blevet udvidet løbende siden, så det nu omfatter to sporvejsstrækninger på i alt 1,8 km og flere udstillings- og depotbygninger. Museet råder desuden over ca. 140 sporvogne og busser, hvoraf ca. 30 sporvogne og 15 busser er godkendt til kørsel med passagerer. Der er ca. 150 aktive medlemmer på museet ud af et samlet medlemstal på ca. 1.250230.
 
Af andre aktiviteter kan nævnes udgivelsen af medlemsbladet ''[[BYtrafik]]'' 6 gange årligt, årsberetningen for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og en kalender. Dertil kommer udgivelser af bøger og hæfter om sporvogne og busser i primært [[København]], [[Aarhus]] og [[Odense]]. Til brug for de forskellige udgivelser foretages der løbende forskning i trafikhistorien. For medlemmerne afholdes der otte årlige medlemsmøder med forskellige foredrag i København, hvor [[generalforsamling]]en også afholdes. I Odense afholdes der tre medlemsmøder om året. Derudover arrangeres der tre årlige ture til forskellige udenlandske sporvejsbyer.<ref name="General">{{Cite web |url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2019ref.pdf |title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 21. maj 2019 |access-date= 5. juli 2019 |archive-date= 5. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190705142833/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2019ref.pdf |url-status=dead }}</ref>
 
== Historie ==
Der var sporvejsinteresserede i Danmark, længe før Sporvejshistorisk Selskab blev stiftet i 1965. Men i 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne var det de færreste voksne, der gjorde opmærksom på det, for ikke at blive opfattet som skøre. Imidlertid gik [[Københavns Sporveje]] (KS) i gang med at omstille sine sporvognslinjer til busdrift. En planskitse fra 1962 lagde op til omstilling af de sekundære sporvognslinjer og en langtidsplan fra 1965 til dem alle. Også [[Århus Sporveje]] (ÅS) forventedes at gå over til busdrift indenfor en overskuelig årrække. Den gradvise omsætning af planerne til virkelighed var med til at øge interessen for sporvogne i almindelighed og Københavns Sporveje i særdeleshed.<ref name="15 år">''Sporvejshistorisk Selskab 15 år'' af Ole Iskov. BYtrafik 1/1980, s. 5-10.</ref><ref name="Palsbo 6">Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 6.</ref><ref>Thorkild Ring Hansen i Palsbo og Søegaard (1990), s. 59.</ref>
 
Samtidig var [[Dansk Jernbane-Klub]] (DJK) blevet stiftet i15. januar 1961. Det gav mulighed for, at skinneinteresserede kunne mødes, og flere sporvognsinteresserede lærte efterhånden hinanden at kende. I 1962 drøftede nogle af dem muligheden for en sporvognsforening i stil med [[Svenska Spårvägssällskapet]], der var blevet stiftet i 1959. Til at begynde med ville man dog nøjes med en sporvejsfraktion under Dansk Jernbane-Klub. Man regnede ikke med, at der ville være så mange interesserede, men arrangementer ved de københavnske sporvejes 100 års jubilæum i 1963 viste imidlertid, at der var flere sporvognsinteresserede. I 1964 dannedes så en sporvejsgruppe indenfor Dansk Jernbane-Klub, der nåede at afholde en enkelt udflugt med den københavnske sporvognslinje 19, inden den blev omstillet til busdrift 1. november 1964.<ref name="15 år" /><ref name="Palsbo 6" />
 
Sideløbende blev tre mænd i efteråret 1964 enige om, at det var på tide at få oprettet en sporvognsforening. På forslag fra den senere formand Thorkild Ring Hansen valgtes navnet Sporvejshistorisk Selskab. Tanken var at det ville give indtryk af ældre, ærværdige herrer, der beskæftigede sig med den tidlige sporvejshistorie på seriøs vis. Navnet var dog samtidig afledt af Jernbanehistorisk Selskab.<ref name="15 år" /><ref>Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 7.</ref> Jernbanehistorisk Selskab var stiftet som en støtteforening af Dansk Model-Jernbane Klub 25. marts 1963 men blev senere slået sammen med klubben.<ref>Ulf Holtrup i ''Jernbanehistorisk Selskab - Dansk Model Jernbane Klub 40 år'' under redaktion af Poul Adamsen. Signalposten, 1978.</ref><ref>[https://www.signalposten.dk/download/SP_1983_3.pdf ''Klubnyt''] af Jens H. Bondesen. Signalposten 3/1983, s. 132.</ref> Det endnu ikke dannede Sporvejshistorisk Selskab skrev 13. november 1964 et brev til Københavns Sporveje om køb af og kørsel med et gammelt sporvognstog og overtagelse af gamle skilte og billetter. Det blev desuden angivet, at foreningen var stiftet i 1962, for ikke at give indtryk af, at det var et helt nydannet foretagende. Ønskerne blev dog ikke opfyldt, men man fik gjort opmærksom på "foreningen".<ref name="15 år" /><ref>Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 7-8</ref>
=== De første 25 år ===
[[Fil:København Kopenhagen Københavns Sporveje 909539.jpg|thumb|Udflugt på linje 5 i København i 1967. Begge vogne tilhører nu Sporvejshistorisk Selskab.]]
Efter det orienterende møde kom der gang i de planlagte aktiviteter. Det første medlemsblad blev udgivet i marts 1965, den første udflugt fandt sted 21. marts, og dagen efter blev det første medlemsmøde afholdt. 26. april 1965 blev der så afholdt konstituerende [[generalforsamling]] med vedtagelse af foreningens love. ogDe formeltseks valginitiativtagere, afder denhavde været fungerende [[bestyrelse]] somden rigtigførste bestyrelsetid, blev desuden formelt valgt som sådan.<ref>Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 8-9.</ref><ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 76.</ref> Før stiftelsen håbedehavde de manhåbet på, at foreningen ville få 100, måske 200 medlemmer. Interessen for sporvogne var imidlertid større end som så, og medlemstallet voksede, efterhånden som folk blev klar over, at sporvognene ville forsvinde fra gaderne. Ved slutningen af det første regnskabsår 31. august 1965 havde Sporvejshistorisk Selskab 90 medlemmer, og efterfølgende voksede det med næsten 100 om året.<ref name="25 år" /><ref name="Palsbo 93">Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 93.</ref>
 
Fra 13. til 25. marts 1968 afholdt Sporvejshistorisk Selskab sin første større offentlige udstilling i [[Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn]] på [[Strøget (København)|Strøget]]. Den blev besøgt af ca. 8.000 gæster, gav 52 medlemmer og fik i det hele taget gjort foreningen kendt.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 9, 77.</ref> I de efterfølgende syv-otte år var der af og til andre udstillinger hos forskellige biblioteker, banker og [[Københavns Museum|Københavns Bymuseum]].<ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 78-82.</ref> Bestræbelserne på at få etableret en museumssporvej gav også anledning til opmærksomhed. Dagbladet ''[[Politiken]]'' bragte for eksempel 6. maj 1969 en vittighedstegning af [[Bo Bojesen]] i den anledning. På tegningen står et modent publikum og hænger i sporvognsstropper i loftet, mens de med tårer i øjnene hører på en begejstret taler med sporvognskasket og konduktørtaske: "''Kære venner; hvad var skønnere end de ottekantede hjuls fanfareskrig i svingene, eller duften af den uldne overfrakke, som din medpassagers cigar brændte hul i, når den livsbekræftende myldretid stundede til?''"<ref name="Christensen 8">Christensen og Søegaard (2015), s. 8-9.</ref><ref name="Linie 8">''Linie 8'' af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1976. S. 70-71. ISBN 87-87589-04-4</ref>
Men selvom medlemstallet steg, og de aktive alle dage har arbejdet gratis, så var det ingen hemmelighed, at bevaring af sporvogne og busser var og er en dyr og pladskrævende hobby. Der skulle betales husleje, ligesom anlæggelsen af Sporvejsmuseet kostede. Nye vogne skulle købes til skrotprisen, hvis man ikke var heldig at få dem foræret. Og dertil kom så udgifter til møder, trykning af medlemsblad og andre aktiviteter. Så udover [[kontingent]]et valgte nogle medlemmer at støtte med bidrag og lån.<ref name="25 år" /><ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 15, 60-61, 64-66.</ref> Men foreningens økonomi var dog anstrengt til op i 1980'erne. Dertil kom så udbygningen af Sporvejsmuseet, der lagde beslag på mange ressourcer indtil slutningen af 1990'erne.<ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 185.</ref>
 
Foreningens første formand fra 1965 til 1967 var Jørgen Halvorsen. Herefter var Thorkild Ring Hansen formand indtil 1977.<ref name="Palsbo 90">Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 90-91.</ref> Da han fratrådte, blev han udnævnt til foreningens første æresmedlem.<ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 82.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 42.</ref> Efterfølgende var Peer Goe Jacobsen formand et år. I 1978 blev han afløst af Ole Iskov, der umiddelbart efter kom til at forestå indvielsen af Sporvejsmuseet.<ref name="Palsbo 90" /><ref>''Nu kører sporvognene igen'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1978, s. 67-74.</ref> Som femte formand kom Mikael Lund til i 1982.<ref name="Palsbo 90" /> Han har stadig posten pr. 20202021.<ref>''Forord'' af Mikael Lund i Krog (20202021), s. 3.</ref>
 
=== Nyere tid ===
Sporvejshistorisk Selskabs 25 års jubilæum i 1990 blev markeret ved en udstilling på [[Københavns Rådhus]]. På jubilæumsdagen 8. februar var der reception for ca. 300 særligt indbudte med taler af Københavns hospitalsborgmester [[Jørgen Frederiksen]] og Sporvejshistorisk Selskabs formand Mikael Lund. Fra 9. til 17. februar var der så åbent for almindelige besøgende, hvilket ca. 10.000 benyttede sig af. Udstillingen bestod af 12 montre og ca. 160 plancher, mere end det dobbelte af hvad man havde plads til på Sporvejsmuseet på det tidspunkt. En enkelt sporvogn i form af Odense-bivognen OS 51 havde man også fået indenfor. Aarhus-bussen ÅS 165 var opstillet udenfor, hvor den københavnske sporvogn KS 275 også stod det første døgns tid.<ref>''300 gæster til jubilæumsreception på Københavns rådhus'' af Kurt G. Rasmussen. BYtrafik 2/1990, s. 64-66.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning'' 13. driftsår, 1990 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 11-14.</ref>
 
Til de medlemmer, der havde været med fra starten, blev der uddelt 25 års-jubilæumsmedaljer. Det blev efterfølgende besluttet at uddele medaljer til alle medlemmer, efterhånden som de passerede 25 års uafbrudt medlemskab.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 31.</ref> I forbindelse med senere jubilæer er det fulgt op af 40 års og 50 års medaljer.<ref>Mikael Lund i Christensen og Søegaard (2015), s. 5.</ref> I slutningen af 20202021 var der uddelt 703714 25 års-medaljer, 364380 40 års-medaljer og 137150 50 års-medaljer.<ref>''25 års / 40 års / 50 års medlemskabsmedalje'' af Mikael Lund. BYtrafik 6/20202021.</ref>
 
I 1995 overtog Sporvejshistorisk Selskab en tidligere sporvognsremise fra [[Valby]] i København, der havde været tømmerhandel i [[Herlev]] i en årrække. Den blev efterfølgende taget ned, flyttet og genopført på Sporvejsmuseet, hvor den blev genindviet 26. maj 1998.<ref name="Christensen 10">Christensen og Hørsted, s. 10-11.</ref><ref>''Projekt Valby gamle remise er i gang'' af Mikael Lund. BYtrafik 2/1995, s. 35-37.</ref> Før overtagelsen blev det anslået, at hele projektet ville koste over 4 mio. kr.<ref>''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/1993, s. 3.</ref> Ca. 1 mio. kr. blev skaffet i form af fondstilskud med Johannes Fogs Fond med 500.000 kr. og Vilhelm Bangs Fond med 216.000 kr. som de største bidragsydere. Dertil kom ca. 1 mio. kr. af egne opsparede midler. Resten blev skaffet i form af et [[kreditforening]]slån på 2,8 mio. kr. hos [[Nykredit]]. For at opnå refusion af [[moms]]udgifterne stiftede Sporvejshistorisk Selskab det helejede [[anpartsselskab]] Valby Gamle Remise ApS pr. 1. april 1995, der så formelt stod for momsbelagt udlejning af remisen til Sporvejsmuseet.<ref name="Søegaard 1996">''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 18. driftsår, 1995'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996. S. 3-9.</ref> Anpartsselskabet blev opløst pr. 9. september 2009, hvorefter Sporvejshistorisk Selskab overtog aktiver og passiver.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 37.</ref> Årsagen var at den 10-årige periode med momsbelagt leje, der var krævet i lovgivningen for at få refusion af momsudgifterne i sin tid, nu var udløbet.<ref>Mikael Lund i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 32. driftsår, 2009'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2010. S. 1.</ref>
 
Medlemstallet svingede mellem 915 og 974 op gennem 1980'erne og 1990'erne. Først i 1999 kom man over 1.000 med 1.027 medlemmer pr. 31. december 1999. Samme år formuleredes en vision 2010 for Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet, hvor man blandt andet sigtede efter at have 1.250 medlemmer i 2010. Det blev dog overgået flere år før, da man passerede 1.299 medlemmer pr. 31. december 2004. Så blev målet justeret til 1.500 medlemmer i 2010.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 4, 44.</ref> Så højt nåede man imidlertid ikke, for det foreløbige højdepunkt blev på 1.406 medlemmer pr. 31. december 2007. Derefter faldt medlemstallet atter jævnt med 1.331 medlemmer pr. 31. december 2010 og 1.219 pr. 31. december 2014.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 45.</ref> TalletPr. har31. dogdecember efterfølgende2020 udviklet sig, såvar der var 1.255232 medlemmer pr. 31. december 2019.<ref name="General 20202021" />
 
Det er imidlertid ingen hemmelighed, at medlemsskarens gennemsnitsalder er vokset en del, hvilket især præger medlemsmøderne. På Sporvejsmuseet er aldersfordelingen væsentlig bredere, men også her er det efterhånden de ældre medlemmer der fylder.<ref name="Christensen 8" /> I 1993 var der således 95 frivillige medarbejdere fordelt på 14 i alderen 29 år og derunder (14,7 %), 65 i alderen 30-59 år (68,4 %), 11 i alderen 60 år og derover (11,6 %) samt 5 med ukendt alder (5,3 %). I 2013 var der 167 medarbejdere fordelt på 21 i alderen 29 år og derunder (12,6 %), 41 i alderen 30-59 år (24,6 %), 101 i alderen 60 år og derover (60,5 %) samt 4 med ukendt alder (2,3 %).<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 51.</ref>
Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum blev markeret ved en reception på [[Frederiksberg Hovedbibliotek]] 8. februar 2005. Der var ca. 200 deltagere, mest medlemmer. Et planlagt medlemsmøde om jubilæet om aftenen måtte dog udskydes på grund af [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalg]] den dag. Til gengæld kunne det noteres, at der stadig var 39 medlemmer af foreningen, der havde været med siden 1965.<ref>''Vinter på Sporvejsmuseet og jubilæum i Sporvejshistorisk Selskab'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2005, s. 53-54.</ref> 50 års jubilæet blev markeret med en ny udstilling på Københavns Rådhus fra 11. til 21. februar 2015 med 5-6.000 besøgende. På den første dag var der desuden reception for ca. 300 indbudte med taler af Københavns kultur- og fritidsborgmester [[Carl Christian Ebbesen]] og Sporvejshistorisk Selskabs formand Mikael Lund. Udstillingen bestod denne gang af 201 plancher foruden montrer. Museumsvognene blev dog udenfor denne gang. Hestesporvognen KSS 51 og bussen KS 41 var således opstillet som blikfang de første par dage, mens bussen KS 772 fungerede som mobil salgsbod i hele udstillingsperioden.<ref>''SHS fyldte 50 år'' af Finn Erik Larsen. BYtrafik 2/2015, s. 76-79.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning'' 38. driftsår, 2015 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 10-12, 43.</ref>
 
På Sporvejsmuseet havde man længe haft ønsker om udvidelser for at løse op for pladsmangel. Det blev dog først muligt, da man i 2014 kunne købe 5,65 [[hektar]] omkring det eksisterende museumsområde.<ref name="rammer">{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/byggeri/fremtid.pdf|date=20190729144221|title=Sporvejsmuseet får nye rammer|df=yes}}</ref> I løbet af de efterfølgende tre-fire år blev der så opført fem nye bygninger, blandt andet en udstillingshal til busser og en stor depotremise.<ref name="Christensen 26">Christensen og Hørsted, s. 26-31.</ref> Da udvidelserne gik i gang forventedes de at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 40. driftsår, 2017 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. S. 5.</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16indk.pdf|date=20190729144220|title=Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling – tirsdag 8. november|df=yes}}</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gfex16ref.pdf|date=20190729144219|title=Referat af den ekstraordinære generalforsamling i Sporvejshistorisk Selskab den 8. november 2016|df=yes}}</ref> Ligesom ved opførelsen af Valby Gamle Remise haroprettede Sporvejshistorisk Selskab desuden oprettet etdesudenet anpartsselskab, SHS Ejendomme ApS, for at afløfte byggemomsen på depotremisen Remise 3 og arkiv- og depotbygningen Magasinet.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2015ref.pdf|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 18. maj 2015|df=yes}}</ref><ref name="Resultat 2017">''Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2018.</ref>
 
== Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ==
Sideløbende med anskaffelsen af sporvognene og hvad man ellers skulle bruge af reservedele, tegninger mv., begyndte man også at lede efter steder, hvor der kunne etableres en museumssporvej. Blandt mange andre steder havde man således kig på en strækning omkring [[Danmarks Tekniske Museum]] i [[Helsingør]], et stykke af den i 1968 nedlagte [[Ebeltoft-Trustrup Jernbane]] og et område ved [[Brøndbyskoven]]. De lod sig dog af forskellige årsager ikke gøre.<ref>Christensen og Hørsted, s. 4-5.</ref><ref>Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 9-13.</ref> I slutningen af 1971 blev man imidlertid opmærksom på herregården [[Skjoldenæsholm]]. Det viste sig, at den i 1936 nedlagte [[Sjællandske midtbane|Sjællandske Midtbane]] havde gået over herregårdens jorde, og at dæmninger og gennemskæringer fra dengang stadig var intakte og ubenyttede. Nok så vigtigt var herregårdens ejer, [[Vilhelm Bruun de Neergaard (1934-2001)|Vilhelm Bruun de Neergaard]], med på ideen om at anlægge et sporvejsmuseum. De første anlægsarbejder gik i gang i efteråret 1972, men året efter gik de i stå på grund af byggesjusk fra den entreprenør, der skulle opføre remisen. Fra 1975 begyndte foreningens medlemmer så selv at opføre en remise og anlægge spor.<ref>Christensen og Hørsted, s. 5.</ref><ref>Mikael Lund i Carstensen m.fl., s. 11-15.</ref>
 
Indvielsen af museet blev foretaget af kulturminister [[Niels Matthiasen]] 26. maj 1978. Fra starten af rådede museet over den nævnte remise med værksted, udstilling og kiosk. Desuden var der anlagt en 300 m lang strækning mellem en parkeringsplads og museet til brug for [[meterspor]]ede vogne fra blandt andet Aarhus.<ref>Carstensen m.fl., s. 19.</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 6-7.</ref> Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes det omfattende arbejde med at anlægge en [[normalspor]]et strækning til vogne fra blandt andet København.<ref>Carstensen m.fl., s. 19-25.</ref> Den første etape til stoppestedet Tobaksmarken blev indviet af skuespilleren [[Ove Sprogøe]] 14. juni 1985.<ref>Christensen og Hørsted, s. 7-8.</ref> Anden etape til Flemmingsminde blev indviet 22. august 1987.<ref>Christensen og Hørsted, s. 8.</ref> Tredje etape til Skovkanten blev indviet 28. juli 1990 og fjerde etape til Broen 18. juni 1993.<ref>Christensen og Hørsted, s. 9.</ref> Den sidste etape af den normalsporede strækning til Eilers Eg blev indviet 8. maj 1999. Med den var der desuden kommet [[vendesløjfe]]r i begge ender af strækninger, så der også kunne køres med ensrettede vogne og bivogne uden problemer og ikke som hidtil, hvor der primært var blevet kørt med toretningsvogne.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11-12.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-16, 22.</ref>
 
Aktiviteterne voksede også på anden vis. 12. august 1995 påbegyndtes således kørsel med veteranbusser på en rute i museets omegn omkring [[Valsølille Sø]].<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 33.</ref> Samme år overtog man desuden Valby Gamle Remise, der oprindeligt havde fungeret som sporvognsremise i [[Valby]] i København, men som senere var blevet tømmerhandel i [[Herlev]]. Den blev nu pillet ned og genopført på museet, hvor den blev indviet som kombineret udstillingsbygning og driftsremise 26. maj 1998.<ref name="Christensen 10" /> I Odense gennemgik motorvognen OS 12 en omfattende restaurering fra 1987 til 1997, efter at den havde været sommerhus i næsten to årtier.<ref>''Odense-motorvognen færdigrestaureret'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/1997, s. 183-194.</ref> Vognparken voksede fortsatogså, blandt andet med flere udenlandske sporvogne.<ref>Carstensen m.fl., s. 34-43.</ref> Desuden lykkedes det i 2001 at hjemtage to ledvogne, der var blevet eksporteret til [[Alexandria]] i [[Egypten]] ved sporvejsdriftens ophør i København.<ref>Carstensen m.fl., s. 42.</ref><ref>''Alexandria tur - retur'' af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 163-196.</ref>
 
I 2003 overtog Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseets hele [[HT Museum]]s samling på 35 sporvogne og busser tillige med arkivalier og reservedele i forbindelse med dets lukning.<ref>Christensen og Hørsted, s. 13, 35.</ref> Samlingen omfattede blandt andet en del klenodier fra Københavns Sporveje.<ref>''HT-museet åbner'', BYtrafik 5/1984, s. 211-215.</ref><ref>''Historien omkring HT-Museets vogne'', BYtrafik 5/2003, s. 207-214.</ref> Et andet højdepunkt kom i 2006 i form af en sporvogn fra [[Melbourne]] i [[Australien]], der blev givet som gave til [[Kronprins Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary]] og deponeret på Sporvejsmuseet. Kronprinseparret besøgte selv museet senere på året.<ref>Christensen og Hørsted, s. 16-17, 46.</ref> I 2011 overtog museet fire sporvogne fra [[Omstigningsklubben]], der måtte indstille deres kørsel i [[Skælskør]]. Der kom også flere busser til, blandt andet otte fra [[Busbevarelsesgruppen Danmark]], ligeledes i 2011.<ref name="Christensen 22">Christensen og Hørsted, s. 22.</ref> Desuden blev der foretaget en række omfattende restaureringer, blandt andet hos et filialværksted der blev etableret på [[Bornholm]] i 2011.<ref>Christensen og Hørsted, s. 18-25.</ref> De mange overtagelser havdegav dog givet en del pladsmangel, der først blevkunne løses for løstalvor ifra 2014, da man fik købt de nødvendige grunde til udvidelser. Fra 2014 til 2018 blev museet derforsåledes udvidet med fem nye bygninger, herunder en busudstillingshal og en stor depotremise.<ref name="Christensen 26" />
 
=== Sporvejsmuseet nu ===
[[Fil:HHA 3657+4384 at Eilers Eg 01.jpg|thumb|Hamburg-vogntog ankommer til Eilers Eg.]]
[[Fil:HT 1501, BBC 43 and Arriva 1425 on Sporvejsmuseet.JPG|thumb|Tre af Sporvejsmuseets mange busser.]]
Pr. 20202021 råder Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm over to sporvognsstrækninger.<ref name="Brochure">{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/museet/br2019.pdf|date=20190514153358|title=Brochure for Sporvejsmuseet 2019|df=yes}}</ref> Den ene er 300 m lang og forbinder indgangen ved museets parkeringsplads med selve museumsområdet.<ref name="Museumskatalog 4. udgave">''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 4. udgave, af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 2-3. ISBN 87-87589-71-0</ref> Den har [[sporvidde]]n 1000 mm ([[meterspor]]) og betjenes af sporvogne fra Aarhus, [[Flensborg]] og [[Basel]].<ref name="Carstensen 66">Oversigtskort over Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm tegnet af Erling Nederland i 2000, gengivet i Carstensen m.fl., s. 66-67 og Christensen og Krog (2008), s. 24-25.</ref><ref name="Krog 14">Krog (20202021), s. 14-15.</ref> Den anden strækning er ca. 1,5 km lang og forbinder museumsområdet med en endestation ved Eilers Eg i Højbjerg Skov.<ref name="Carstensen 66" /> Den betjenes af sporvogne fra København, Odense og flere udenlandske byer.<ref name="Krog 14" /> Ved Eilers Eg er der desuden en picnicplads med en cafévogn.<ref name="Brochure" /> Sporvejsmuseet driver derudover to busruter, der er i drift visse dage. Den ene er en rundtur i museets omegn omkring Valsølille Sø. Den anden forbinder museet med [[Borup Station]] og gør det muligt for besøgende, der ikke er i bil, at besøge museet. På udvalgte dage er der derudover kørsel med en [[hesteomnibus]] og en hestesporvogn.<ref name="Brochure" />
 
På museumsområdet er der flere forskellige udstillingsbygninger, remiser, depoter og andre bygninger. I Remise 1 er der værksted, medarbejderfaciliteter, kiosk, toiletter og en mindre udstilling. I bindingsværksbygningen Valby Gamle Remise er der udstilling af og om sporvogne. Den store Remise 3 fungerer som depot for sporvogne og busser men har desuden en side med butikskulisser fra 1940 til 1970. I Bushallen er der udstilling af og om busser samt toiletter og enkelte butikskulisser. I Magasinet er der arkiv og reservedele. Remise 4 huser metersporede sporvogne og busser. Dertil kommer så et par garager og en [[transformerstation]]. På forpladsen er der endvidere en [[telefonkiosk]] fra [[Frederiksberg]].<ref name="Oversigt">[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=museet Kort over Sporvejsmuseet], udført af Niels Bruus, 2017. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 24. maj 2019.</ref> Derudover er der opsat en del gammelt [[gadeinventar]] rundt om på museumsområdet. Ved nogle af stoppestederne ude langs normalsporsstrækningen er der desuden opsat gamle læskure og ventesalsbygninger.<ref>Christensen og Hørsted, s. 60-61.</ref> Endelig er der et eksternt depot i [[Sigersted]].<ref>Krog (2020), 26.</ref>
 
Vognparken omfatter pr. 20202021 83 sporvogne, 2 hesteomnibusser, 5 batteri- og trolleybusser og 4850 benzin- og dieselbusser. Dertil kommer så diverse arbejdskøretøjer og køretøjer anskaffet med henblik på indvending af reservedele.<ref>Krog (20202021), s. 36-39.</ref> I løbet af 20192020 var 3330 sporvogne, 1312 busser og en hesteomnibus i drift med passagerer i varierende omfang.<ref name="Krog 14" /> Dertil kommer nogle sporvogne, der er udstillet i Valby Gamle Remise, og busser i Bushallen. Andre vogne er under restaurering i Remise 1 eller på filialværkstedet i [[Østermarie]] på Bornholm, mens resten hovedsageligt er opmagasineret i Remise 3. Sporvognene kommer fra København, Odense, Aarhus og en del udenlandske byer.<ref>Christensen og Hørsted, s. 56-57.</ref> Busserne stammer generelt fra [[Hovedstadsområdet]], Odense og Aarhus.<ref name="Otte nye">''Otte nye busser'' af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.</ref>
 
Sporvejsmuseet har åbent hver weekend og på helligdage fra sidst i april og til og med skolernes [[efterårsferie]] i oktober. Desuden er der åbent tirsdag-fredag i [[sommerferie]]n og alle dage i efterårsferien. Derudover er der åbent en weekend i december i forbindelse med et årligt julearrangement.<ref name="Brochure" /> I 2019, der var sidste år før [[coronaviruspandelien]], var der 92 ordinære åbningsdage. Dertil kom 21 dage med særarrangementer, hvor museet var åbent for grupper mod et ekstra gebyr.<ref>Krog (2020), s. 11.</ref> På visse dage er der særlige aktiviteter. To dage om sommeren er trafikdage med tæt sporvognstrafik, træf af veteranbiler og ved den ene arrangementet Medlemmernes dag for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. Sidste lørdag i august og september er der aftenåben med natsporvogne og besøg af [[Københavns Astronomiske Forening]]. Ved julearrangementet er der salg af juletræer, julecafé og besøg af julemanden. Endelig er der musikalsk underholdning flere gange i løbet af sæsonen.<ref name="Brochure" /><ref>Krog (2020), s. 5-7.</ref>
 
Sporvejsmuseet anlægges og drives af medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab på frivillig og ulønnet basis.<ref name="Christensen 70" /> Enkelte af de frivillige medarbejdere arbejder også med [[kollektiv trafik]] til daglig, men generelt kommer de fra alle samfundslag.<ref name="længste" /><ref>Søren Johansen i Carstensen m.fl., s. 56.</ref> Der er aktivitet året rundt, og i løbet af et år præsterer de omkring 150 medarbejdere, hvad der svarer til 30-35 fuldtidsstillinger.<ref name="længste" /><ref>Mikael Lund i Christensen og Hørsted, s. 3.</ref> Arbejdsopgaverne varierer bredt. Der er naturligvis kørsel med sporvogne og busser samt restaureringen og vedligeholdelsen af dem. Men der er også ting som vedligeholdelse af spor og ledninger, pasning af grønne områder, fjernelse af skrald, opbygning af udstillinger, sortering af arkivalier og administration. Visse arbejdsopgaver, blandt andet brolægning og opførelse af nye bygninger, varetages dog af eksterne firmaer mod betaling.<ref>[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvej/ny_index.htm ''Tidsmaskinen i Skoven''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. juni 2018. Besøgt 27. juni 2018.]</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 62-65.</ref>
 
I 2019 havde Sporvejsmuseet 22.961 besøgende fordelt på 16.675 voksne, 4.500 børn og 1.786 med fribillet. 21.950 besøgende kom på de 92 ordinære åbningsdage, mens 1.011 kom på de 21 dage med særarrangementer.<ref>Krog (2020), s. 11, 14.</ref> I 2020 medførte indskrænkningerne i forbindelse med coronaviruspandelien, at der kun var 70 ordinære åbningsdage og fire dage med særarrangementer. Begrænsninger på udlandsrejser og en halv pris-ordning fra regeringen i sommerferien bragte imidlertid besøgstallet op på 25.602.<ref>Krog (2021), s. 3, 11-12.</ref>
 
== Udgivelser ==
[[Fil:Sporvejshistorisk Selskab 50 years 23.JPG|thumb|Mobil salgsbod i en af Sporvejsmuseets busser.]]
[[Fil:KS 567 in Remise 1.jpg|thumb|Ved udgivelsen af bogen om linje 13 i 2018 blev KS 567 skiltet som linjen oprindelig så ud.]]
Initiativet til Sporvejshistorisk Selskabs udgivelsesvirksomhed blev taget i slutningen af 1967. Der var nogle betænkeligheder med hensyn til [[distribution]] og den økonomiske risiko, men der var enighed i bestyrelsen om at gøre forsøget. Som den første blev der udgivet en bog om den københavnske sporvognslinje 10 i forbindelse med, at den blev omstillet til busdrift i oktober 1968. Formatet blev 18x18 cm, der svarede til størrelsen på sporvognenes indvendige linjeskilte, og på forsiden blev der gengivet sådan et. Formatet er efterfølgende blevet benyttet til Sporvejshistorisk Selskabs primære bogserie om både sporvognslinjer og andre emner. Linje 10-bogen blev trykt i 1.200 eksemplarer, der hurtigt blev udsolgt. Ved de efterfølgende omstillinger af linje 6 (1969), 2 (1969), 16 (1970) og 7 (1971) til busdrift blev der også udgivet linjebøger, indtil der foreløbigt rundedes af med en bog om linje 5, da den som enden sidste blev bus i 1972. Samme år blev der desuden udgivet bogen ''Farvel sporvogn'' med billeder og oplistning af begivenheder fra de elektriske sporvognes tid i Danmark. Derudover blev der udgivet en bog om [[Århus Sporveje]], da de overgik til busdrift i 1971.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 52-53, 100.</ref>
 
I tiden op til sporvognsdriftens ophør var spørgsmålet, hvad man skulle gøre, når der ikke længere var aktuelle anledninger til udgivelser. I første omgang udgav man ''København på kryds og tværs - dengang og nu'', hvor ældre billeder af sporvogne sammenlignedes med nye billeder af busser fra de samme steder. I 1974 udgaves ''Byens nips'' med en række eksempler på [[gadeinventar]]. I 1975 blev der så udgivet en bog om linje 14, og i 1976 fulgte en om linje 8, der havde været populær i medierne i sin tid. Det viste sig, at der fortsat var basis for den slags [[Lokalhistorie|lokalhistoriske]] udgivelser, så efterfølgende blev der udgivet bøger om linje 11 (1978), 4 (1981), 3 (1982), 15 (1986), 9 (1987) og 1 (1988). Indimellem blev der udgivet bøger om [[Odense Bytrafik]] ved deres 25 års jubilæum i 1977 og om forgængeren [[Odense Sporvej]] i 1986. Første del af et tobindsværk om [[NESA]] blev udgivet ved deres 75 års jubilæum i 1977. I 1984 udgaves ''By i forvandling'' i stil med ''København på kryds og tværs - dengang og nu''.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 53-54, 100-101.</ref>
Tilbage i 1972 udgaves forsøgsvist en kalender med sporvognsmotiver, ''Sporvognskalenderen 1973''. Den blev en succes, og tilsvarende kalendere er blevet udgivet hvert år lige siden.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55.</ref> De første var i sort/hvid, men efterhånden blev forsiden og senere også en stigende del af kalenderbladene i farver.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20.</ref> Efter åbningen af Sporvejsmuseet 1978 blev der udgivet et museumskatalog i 1979. Det er efterfølgende blevet fulgt af flere nyere udgaver. Dertil kom udgivelser af postkort, nøgleringe, klip-ud-sporvogne, t-shirts og andre souvenirs.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55, 57, 103.</ref><ref name="Christensen 2005 22">Christensen og Søegaard (2005), s. 22, 47.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 25, 47</ref>
 
Det viste sig imidlertid, at der var et behov for udgivelser, der var billigere end de traditionelle linjebøger, i museets kiosk. Fra 1979 begyndte man derfor at udgive en serie hæfter om de enkelte københavnske sporvognslinjer bestående af en kort historisk indledning og en række nyere billeder, der fulgte den givne linje gennem byen. Der begyndtes med linje 10, og derefter fulgte de øvrige linjer i blandet orden, indtil der blev rundet af med linje 7 i 2014. Kun den i 1931 nedlagte linje 17 måtte man undlade, da der var for få billeder fra andet end linjens endestationer. Til gengæld blev der udgivet et billedhæfte med Århus Sporveje i 1984. Derudover er enkelte af hæfterne om de københavnske linjer udgivet i to udgaver.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 55-56, 102.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 46.</ref><ref name="Christensen 24">Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 47</ref> Derudover er enkelte af hæfterne om de københavnske linjer udgivet i to udgaver.<ref name="Referat 2018">[{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdf ''|date=20190729144222|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 22. maj 2018''] {{Webarchive|urldf=https:yes}}<//web.archive.org/web/20190729144222/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdfref><ref>''Nyheder |date=29.fra juliSalgsafdelingen'', 2019BYtrafik }}2/2021, af Jens Ahms. Sporvejsmuseet.dk39.</ref>
 
Fra 1982 blev der udgivet et par hæfter og derefter en række bøger om forskellige busselskaber fra primært Københavns omegn. Til at begynde med blev der udgivet et hæfte om Hjortekær Trafik i 1982 og et om Strandvejsbussen i 1986. [[Hovedstadsområdets Trafikselskab]]s (HT) 10 års jubilæum i 1984 blev markeret med ''10 år med HT-busser'' med en omfangsrig oversigt over selskabets vognpark i de ti år.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 56, 103.</ref> Fra 1990 fulgte så den egentlige serie om bøger med udgivelser om Birkerød Bus Compagni (1990 og 1995), De blaa Omnibusser (1991), Hvidovre Rutebiler (1991), Ballerup Bybusser (1992), De blaa Rutebiler (1994), Forenede Rutebiler (1955), Therkildsens Ruter (1995), Herlev-Ruterne (1995), Sølvbusserne (1995), De hvide busser (1997) og en ny om Stephansens Rutebiler (1998). Der sluttedes af med en bog om [[Amagerbanen]]s busruter i 2001. Dertil kom så andre bøger om busser som ''Busdivisionen 1984-2005'', der var en opfølger til ''10 år med HT-busser'', i 2006. Jensens Turisttrafik i Sporvejsmuseets [[Ringsted Kommune|hjemkommune Ringsted]] fik en bog i 1999, og det samme fik bustrafikken i [[Helsingør]] i 2003. Dertil kom så bøger om de københavnske buslinjer 22 (1998) og 21 (2004).<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20-21, 46-47.</ref>
 
Fra 1983 til 1994 blev der udgivet en serie på otte bind om [[Oslos sporveje]], hvor hvert af dem handler om et bestemt selskab eller emne. Serien er skrevet på norsk, hvilket gav nogle udfordringer ved renskrivningen.<ref>Svend Christensen og Per Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 56, 102-103.</ref><ref name="Christensen 2005 21">Christensen og Søegaard (2005), s. 21, 46.</ref> En anden serie i otte bind, ''Elektriske sporvogne i København'', blev udgivet fra 1997 til 2017. Hver bog omhandler omkring hundrede sporvogne med et billede af hver af dem. De første syv bøger dækker alle motorvognene, mens detden sidste omhandler udvalgte bivogne.<ref name="Referat 2018" /><ref name="Christensen 2005 21" /><ref name="Christensen 24" /><ref>[{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf ''|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 23. maj 2017''] {{Webarchive|urldf=https://web.archive.org/web/20190729144223/http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf |date=29. juli 2019 yes}} af Jens Ahm. Sporvejsmuset.dk.</ref> I den blandede afdeling blev der udgivet en bog om Sporvejshistorisk Selskab selv ved foreningens 25 års jubilæum i 1990. I 1993 blev der udgivet erindringsbogen ''Med sporvogn gennem Tyskland - for 40 år siden'' og en bog om Amagerbanen, Københavns Sporveje og NESA's busser og trolleybusser. I 1995 blev det til et hæfte med en vognfortegnelse for Københavns Sporveje og i 1998 til bogen ''Museumsvognene dengang - og nu''. I 2003 blev der udgivet en bog i anledning af Sporvejsmuseets 25 års jubilæum.<ref name="Christensen 2005 22" />
 
Den primære bogserie gik i stå i en årrække efter udgivelsen af bogen om linje 1 i 1988. I 2000 kunne man dog udgive andet bind om NESA, 23 år efter udgivelsen af det første bind. I 2002 udgaves ''Odense Omnibus - 1923-1952'' i anledning af 50-året for selskabets ophør. I 2004 udgaves ''Scandias hestesporvogne 1870-1893''. Fra 2000 til 2006 blev der desuden udgivet fire bøger med sporvognstegninger og erindringer af John Lundgren. Serien af linjebøger blev genoptaget med linje 19 i 2005 og derefter fulgte linje 17 i 2008 og linje 18 i 2009.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 20, 45-46.</ref><ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24, 46-47</ref> En bog om linje 13 fulgte med en del forsinkelse i 2018.<ref name="General" /> I 2021 kom en bog om linje 12, der i modsætning til de andre ikke var en sporvognslinje men en hesteomnibuslinje og senere en trolleybuslinje.<ref>''Linie 12-bog er klar'', BYtrafik 6/2021, s. 42.</ref>
 
Af yderligere blandede udgivelser kom der et hæfte ved Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum i 2005 med hovedvægt på årene 1990-2005 og et tilsvarende hæfte ved 50 års jubilæet i 2015 med årene 2005-2015. I 2005 udgaves desuden ''En sporvognsmands erindringer - fra Københavns Sporveje''. I 2008 udgaves et hæfte med historiske og aktuelle billeder af den nedlagte [[Sjællandske Midtbane]], på hvis tracé Sporvejsmuseet er anlagt. Den hidtil største bog blev udgivet i 2014 i form af ''Københavns Sporvejes busser 1919-74'' på 296 sider i liggende A4-format.<ref>Christensen og Søegaard (2015), s. 24-25, 47</ref> I 2018 blev der udgivet bogen ''Gamle sporvogne'' om to sporvogne, der var blevet restaureret på Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref name="General" /> I 2019 kom der yderligere to erindringsbøger i form af ''Mit liv med sporvogne'' og ''Fra S-tog til sporvogn''.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201918.htm|date=20200203150313|title=Ny erindringsbog: Et liv med sporvogne|df=yes}}</ref><ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201919.htm|date=20200203150311|title=En dokumentarist fortæller om S-tog og sporvogne|df=yes}}</ref> I 2021 fulgte endnu en erindringbog, ''Så vidt jeg husker'' af [[Per Vadmand]].<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser_alle&ti=1632168644 ''Så vidt en usædvanlig sporvognsnørd husker''], Sporvejsmuseet.dk, 20. september 2021.</ref>
 
Af fremtidige udgivelser arbejdes der pr. 20202021 blandt andet på bøger om linje 12 og linje 20, en bog omkøbenhavnske remiser og etog hæfte om de tidligere københavnske sporvogne i [[Alexandria]]. Eten femte bog med sporvognstegninger af John Lundgren og en erindringsbog af [[Per Vadmand]] er også planlagt.<ref name="General 20202021" />
 
== BYtrafik ==
Det første medlemsblad, der var i [[Størrelser (papir)|A5-format]] og ikke havde noget særligt navn, udkom i marts 1965.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 45, 76.</ref> I 1967 udkom der syv numre, men siden 1966 er der som standard udkom seks numre om året.<ref name="Palsbo 100">Palsbo og Søegaard (1990), s. 100.</ref> Bladet var oprindeligt [[Duplikator|duplikeret]], men den teknik egnede sig generelt ikke til gengivelse af billeder, så det hørte til undtagelserne i de første år. Fra 1966 blev bladet til gengæld illustreret med stregtegninger af John Lundgren. Det første nummer i 1967 blev forsøgsvist bogtrykt, men det blev for dyrt og blev derfor opgivet efter det ene nummer. I stedet gik man tilbage til duplikering og illustrationer i form af John Lundgrens stregtegninger. Navnet ''BYtrafik'', der var indført ved samme lejlighed, blev dog bibeholdt. Fra 1971 gik man over til [[offsettryk]], der gav mulighed for gengivelse af sort/hvide billeder.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 47-48.</ref><ref name="Nr. 300">''Nr. 300'', BYtrafik 5/2014, s. 200-201.</ref>
 
Indholdet var i starten præget af dels interne foreningsmeddelelseforeningsmeddelelser og dels af, at sporvognene i København og andre steder blev erstattet af busser. Dertil kom så artikler om historiske danske sporvejsforhold og om sporveje i udlandet. Fra det andet nummer i 1965 introduceredes desuden den faste rubrik ''Bagperronen'' med aktuelle notitser om kollektiv bytrafik i ind- og udland.<ref name="Nr. 300" /><ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 45-46.</ref> Fra 1973 begyndte anlæggelsen af Sporvejsmuseet at sætte sit præg på bladet. Efter indvielsen i 1978 kom så omtale af museets drift og videre udbygning. Resten af bladet skiftede efterhånden karakter, så der blev lagt mere vægt på den nyere udvikling indenfor kollektiv trafik end på det historiske.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 46.</ref> Siden 1979 er der desuden blevet udgivet årsberetninger om det forgangne år på Sporvejsmuseet, først som tillæg til ''BYtrafik'' og fra 1982 som særnumre.<ref name="Palsbo 100" />
 
I 1990'erne kom den aktuelle trafikdebat til at fylde en del i bladet, især vedrørende anlæggelsen af [[Københavns Metro]]. I slutningen af årtiet blev der så strammet op, så bladet i højere grad blev en blanding af stof om foreningen og Sporvejsmuseet, sporveje før i tiden, udenlandske sporveje og kollektiv trafik nu og i fremtiden.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 6.</ref> Denne blanding er fortsat gældende, men suppleret af omtale af etableringen af danske [[letbane]]r.<ref name="Nr. 300" /> På den tekniske side gjorde udviklingen i den grafiske branche det økonomisk overkommeligt med farvebilleder. De begyndte så småt at sprede sig i 1990'erne, og fra 2002 blev bladet så i fuldt farvetryk.<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 6-8.</ref> I 2017 gik man over til A4-format, der blandt andet gjorde det muligt at gengive billeder i stort format.<ref>''Redaktørens hjørne'' af Finn Hørsted. BYtrafik 1/2017, s. 2.</ref>
Efter de første år blev praksis et medlemsmøde om måneden fra september til maj. I 1980'erne vekslede møderne mellem besøg af repræsentanter fra trafikselskaber og politikere, der holdt foredrag om aktuelle emner, og mere underholdningsprægede møder med visning af [[smalfilm]] og [[lysbillede]]r. Blandt foredragsholdere udefra kan nævnes politikerne [[Ove Hansen (politiker)|Ove Hansen]] og [[Erling Olsen]] og HT's direktører [[K.N. Andersen]] og [[Finn Torjussen]]. Til de mere underholdningsprægede hørte og hører en trafikal årskavalkade.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 26.</ref> I 1990'erne blev det aktuelt med foredrag af folk, der havde arbejdet ved sporvejene i sin tid, så som den tidligere tillidskvinde Magna Håkansson. I 2000'erne var mødetemaerne typisk trafikhistorie, moderne kollektiv bytrafik og Sporvejsmuseet. Dertil kom at møderne havde og har en social funktion med mulighed for at gamle og nye medlemmer kan mødes.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 9-10.</ref>
 
2010'ernes mødeemner harvekslede også vekslet. Typiske indslag var og er historiske tilbageblik ved jubilæer, fortællinger om foreningens udlandsrejser og visning af nye og gamle film. Til de faste traditioner hørerhørte fortsat en trafikal årskavalkade i januar og generalforsamlingen i maj. I december var der desuden nogle år julemøde med trafikhistoriske quizzer. Til de nye indslag hørerhørte [[letbane]]byggerierne i Aarhus, Odense og København.<ref>Søren Palsbo i Christensen og Søegaard (2015), s. 10-11.</ref> Derudover erskete der sket eten teknisk udvikling, hvor visning af smalfilm og lysbilleder er blevetblev afløst af visning med computer og [[projektor]].<ref name="Christensen 34">Jørgen Krog i Christensen og Søegaard (2015), s. 34.</ref> Der kommer typisk 40-60 deltagere ved hvert møde, flest ved årskavalkaden og generalforsamlingen.<ref name="General" />
 
I Odense er der blevet afholdt medlemsmøder siden begyndelsen af 1980'erne, hvilket efterhånden udviklede sig til den stadig gældende rytme med tre møder om året. På et forårsmøde vises årskavalkaden fra København, mens der på de to efterårsmøder vises billeder og film fra gamle dage.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 10-11.</ref><ref>''Medlemsmøde - Odense'', BYtrafik 1/2018, s. 36.</ref><ref>''Medlemsmøde - Odense'', BYtrafik 5/2018, s. 36.</ref> I Aarhus afholdes der lejlighedsvis møder i samarbejde med [[Dansk Jernbane-Klub]]s afdeling DJK Midtjylland.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 11.</ref>
== Udflugter ==
[[Fil:København--kopenhagen-københavns-sporveje-1123701.jpg|thumb|Udflugt med linje 2 i 1969. [[Brønshøj Vandtårn]] ses i baggrunden.]]
Den første udflugt Sporvejshistorisk Selskab arrangerede for medlemmerne var et besøg hos [[NESA]] i [[Gentofte]] 21. marts 1965. Her var der besøg i remise og administration samt tur med [[trolleybus]]. I de følgende år blev der arrangeret en række ture i København med ældre sporvogne, der stod for udrangering, og sporvognslinjer, der stod for omstilling til busdrift. I nogle tilfælde var det endda med sporvogne, foreningen selv havde købt eller købte. Prisen på turene var typisk 7 kr. pr. deltager i de første år. Turene ebbede dog ud, efterhånden som sporvejsnettet blev mere stormasket og vognparken mere ensartet. Sidste tur med de københavnske sporvogne blev således en med linje 16 5. april 1970, få uger før den blev omstillet til busdrift.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 28-33.</ref>
 
Den første lange tur var til Aarhus 11. september 1966, hvor man besøgte Århus Sporvejes remise og gennemkørte linjenettet med et reserveret vogntog. Efterfølgende blev der arrangeret ture til Aarhus 12.-13. september 1970 og endelig 6-7. november 1971 i forbindelse med sporvejsdriftens ophør i byen. I København blev der arrangeret en kombineret udflugt med [[S-tog (1. generation)|1. generations S-tog]] og sporvogn på foreningens 5 års dag 8. februar 1970. Desuden vistes spillefilmen ''Ved Kongelunden'' fra 1953, hvor der er flere scener med sporvogne. Der blev arrangeret endnu en tur med 1. generations S-tog på [[Nordbanen]] 11. oktober 1970. 10. oktober 1971 tog man afsked med trolleybusserne hos NESA, før de som de sidste i Danmark blev erstattet af dieselbusser 17. oktober 1971.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 30, 33-37.</ref>
Da etableringen af Sporvejsmuseet begyndte, blev der foretaget en tur dertil 3. september 1972. Desuden besøgtes et par steder, hvor foreningen havde vogne opmagasineret.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 36.</ref> Efterfølgende blev der så med enkelte undtagelser arrangeret årlige ture til museet. Fra 1981 er det sket i forbindelse med arrangementet Medlemmernes dag, der indførtes det år. De øvrige indenrigs udflugter blev til gengæld noget spredte. I 1978 blev der afholdt afskedstur med 1. generations S-togene og i 1986 tur med de nye [[S-tog (3. generation)|3. generations S-tog]]. Ved foreningens 15 års jubilæum i 1980 besøgtes HT's garageanlæg i [[Køge]], mens man ved 20 års jubilæet i 1985 tog til [[Malmö]]. I begge tilfælde blev det desuden til gensyn med ''Ved Kongelunden''<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 42.</ref><ref>Christensen og Søegaard i Palsbo og Søegaard (1990), s. 84-88.</ref>
 
I 1991 afholdtes en tur på [[Østbanen]]. I 1992 besøgtes [[Danmarks Jernbanemuseum]] og [[Odense Bytrafik]]s museum og senere på året Ballerup Bybusser i anledning af deres 25 års jubilæum. I 1996 var der udflugt med [[Nærumbanen]]s nye [[regiosprinter]]. I 1999 gjaldt det anlægsarbejderne til [[Københavns Metro]]. I 2003 blev derdet så til tre udflugter. I [[Holbæk]] besøgtes [[Vestsjællands Lokalbaner]]s værksted, i København [[HT Museum]] umiddelbart før det lukkede og i Odense slutteligt Odense Bytrafik og dets museum.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12-18.</ref> I 2005 kørtes rundt i København med to af Sporvejsmuseets busser, der blev skiltet med forskellige linjer og destinationer undervejs.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 13.</ref> I 2016 var der udflugter til anlæggelsen af [[Aarhus Letbane]] og til Sporvejsmuseets filialværksted på Bornholm.<ref>{{Wayback|url=http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2017ref.pdf|date=20190729144223|title=Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 23. maj 2017|df=yes}}</ref>
 
== Rejser ==
Efter [[den tyske genforening]] i 1990 blev der arrangeret en række rejser til byer i det tidligere [[DDR]] i 1991-1992, hvor sporvejsdriften måtte forventes at ophøre eller blive ændret mærkbart. Flere af rejserne foregik fortsat med Ballerup Bybusser indtil 1993.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 12-14.</ref> På det tidspunkt havde prisudviklingen givet flere muligheder, så de efterfølgende rejser kom til at finde sted med fly, tog eller bus alt afhængigt af forholdene.<ref name="Christensen 2015 12" /><ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 14.</ref> Desuden kom man fra 1996 efterhånden op på to årlige udlandsrejser. Blandt andet besøgtes [[Basel]], [[Prag]], [[München]] og [[Wrocław]]. Til de typiske indslag på rejserne hørte dengang som nu remisebesøg og kørsel med museumsvogne. I 2002 fik man desuden lejlighed til et gensyn med Cairo og Alexandria.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 14-17.</ref>
 
Fra 2006 er der foretaget tre udlandsrejser hvert år, ofte med besøg i flere byer på de enkelte rejser. På den måde kom man blandt andet rundt i [[Østrig]], [[Letland]] og [[Belgien]] samt [[Tyskland]] i flere omgange. Generelt holdt man sig indenfor Europa, men en undtagelse var dog den hidtil længste tur, der fandt sted til [[San Francisco]] og [[Toronto]] i 2013.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2015), s. 12-23.</ref> Blandt de senestesenere rejser kan nævnes en forårstur til München, [[Innsbruck]] og [[Augsburg]] med 31 deltagere, en tidlig efterårstur til [[Ostrava]], [[Olomouc]], [[Brno]] og [[Prag]] med 22 deltagere og en sen efterårstur til [[Potsdam]] og [[Brandenburg]] med 50 deltagere, alle i 2018.<ref name="General" /> Fra 2020 medførte coronaviruspandemien til gengæld aflysning af flere rejser.<ref name="General 2021" />
 
== Økonomi ==
[[Fil:Sporvejsmuseet - Magasinet 01.jpg|thumb|Arkiv- og depotbygningen Magasinet ejes af SHS Ejendomme ApS.]]
Sporvejshistorisk Selskabs [[regnskab]]er omfatter både foreningen selv og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Der skelnes mellem de to på både indtægts- og udgiftssiden, men i praksis er der et vist overlap. For eksempel indgår salg af foreningens udgivelser på Sporvejsmuseet i dennes del af regnskabet, mens arvebeløb, der kommer Sporvejsmuseet til gode, går til Sporvejshistorisk Selskab.<ref name="Resultat 20192020">''Resultatopgørelse og Balance 20192020 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/20202021.</ref> Sporvejshistorisk Selskab er godkendt som [[Almennyttig organisation|almennyttig forening]] i henhold til [[Ligningsloven]] § 8 A. Det udløser et skattefradrag til personer, der bidrager til foreningen, men betyder også, at foreningen slipper for at betale [[boafgift]] i forbindelse med arv. Det sidste havde ret stor betydning, da man arvede ca. 22 mio. kr. i 2014-2016, og hvor boafgiften på 36,25 % ellers ville have gjort et væsentligt indhug.<ref>''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2018, s. 3.</ref><ref>[https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061734 ''Liste over godkendte foreninger''], skat.dk. Besøgt 2. august 2018.</ref>
 
Sporvejshistorisk Selskab ejer desuden [[anpartsselskab]]et SHS Ejendomme ApS, der formelt har stået for opførelsen af Remise 3 og Magasinet på Sporvejsmuseet. Konstruktionen er valgt for at afløfte [[Moms|byggemomsen]]. Det fungerer ved, at Sporvejsmuseet betaler husleje til SHS Ejendomme ApS, hvorefter Sporvejshistorisk Selskab modtager kompensation af momsen og forrentning af anlægskapitalen. Bushallen, Remise 4 og Lastbilgaragen på Sporvejsmuseet er til gengæld opført af Sporvejshistorisk Selskab, da de benyttes til busser og andre køretøjer, der udlejes på momsbelagt basis.<ref name="Resultat 2017" />
 
I 20192020 havde Sporvejshistorisk Selskab som sådan indtægter for ca. 32,4786 mio. kr. Kontingenter fra medlemmer gav 0,59 mio. kr. MedlemsaktiviteterMedlemsaktiviterer gav kun 0,7203 mio. kr., hovedsageligtda fraudlandsrejserne var aflyst som følge af udlandsrejsercoronaviruspandemien. Salg af bøger og andre udgivelser til medlemmer og andre gav 0,3117 mio. kr. Gaver, tilskud og bidrag fra medlemmer og andre gav 0,2507 mio. kr., mens en arv fra et afdød medlem var på 01,983 mio. kr. Øvrige indtægter, herunder forrentning af anlægskapital og kompensation af moms gav 0,6272 mio. kr.<ref name="Resultat 20192020" />
 
Der var udgifter for ca. 10,446 mio. kr. Trykning og forsendelse af medlemsbladet ''BYtrafik'' kostede 0,2422 mio. kr. MedlemsaktiviteterMedlemsaktiviteterne kostedevar nede på 0,6705 mio. kr., igen hovedsageligtsom tilfølge af de aflyste udlandsrejser. Salgsafdelingerne havde udgifter for 0,1909 mio. kr., især til produktion af egne varer og køb af andres. Rente- og kapitaludgifter tegnede sig for 0,2322 mio. kr., hvilket især dækkede over renteudgifter til [[Kommunekredit]]. Øvrige udgifter som kontorhold og tjenesterejser kostede 0,1002 mio. kr. Der var ingen lønudgifter, da alle aktive medlemmer arbejder gratis.<ref name="Resultat 20192020" />
 
Isoleret set havde Sporvejshistorisk Selskab et overskud på ca. 2,03 mio. kr. i 20192020, mens Sporvejsmuseet havde et underskudoverskud på ca. 0,93 mio. kr. Imidlertid dækkede en del Sporvejsmuseets udgifter over lejeudgifter til SHS Ejendomme ApS, hvor den ovenstående konstruktion gav Sporvejshistorisk Selskab penge tilbage. Dertil kom så den nævnte arv. Alt i alt stod foreningen og museet derfor med et overskud på ca. 12,13 mio. kr. Den samlede [[Balance (regnskab)|balance]] var på ca. 4753,69 mio. kr., hvoraf anlægsaktiver stod for ca. 19,8 mio. kr. og kapitalinvesteringer i SHS Ejendomme ApS for ca. 23,7 mio. kr. [[Egenkapital]]en var på ca. 3536,32 mio. kr.<ref name="Resultat 20192020" />
 
== Fremtiden ==
Ved Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæum i 2015 gjorde man sig forskellige tanker om de næste 50 år. Udbygningen af Sporvejsmuseet skulle således gerne være med til at tiltrække flere besøgende og dermed også flere medarbejdere og passive medlemmer. Også etableringen af letbaner skulle gerne øge interessen for dem og de gamle sporvogne. Der sigtedes på mellem 1.500 og 2.000 medlemmer. Udgivelsesvirksomheden måtte forventes at ændre sig, efterhånden som gamle serier blev færdiggjort. Desuden ville det blive aktuelt med et digitalt supplement til både bøger og ''BYtrafik''. Udlandsrejserne ville fortsat være koncentreret om Europa, men rejsemål længere væk kunne komme på tale med tiden. Medlemsmøderne forventedes til gengæld at fortsætte med den hidtidige blanding af emner.<ref name="Christensen 34" />
 
For Sporvejsmuseet blev der gjort tanker om fremtiden ved museets 40 års jubilæum i 2018. Metersporsstrækningen er ved at blive udbygget, så der kommer [[vendesløjfe]]r i begge ender. Det vil muliggøre kørsel med bivogne. For normalsporsstrækningen påtænkes en forlængelse af vigesporet ved Skovkanten og et ekstra spor i sløjfen ved Eilers Eg. På selve museumsområdet skal der køres med trolleybusser, og de første master er sat op til formålet. Remise 1 skal udbygges med et værksted, og der skal etableres en ankomstbygning med kiosk og toiletter.<ref>Christensen og Hørsted, s. 34-35.</ref> Dertil kommer så den løbende restaurering af vogne på både museet og Bornholm.<ref>Krog (20192020), s. 2321-2423.</ref> Endelig er der så en række opmagasinerede vogne, der også gerne skal restaureres, når der bliver tid og råd til det.<ref>Restaureringsplan for sporvogne af Jørgen krog. BYtrafik 2/2017, s. 11-14.</ref>
 
== Se også ==
* ''Årsberetninger for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', udgivet af Sporvejshistorisk Selskab fra 1979 og frem. {{ISSN|0106-6927}}
* ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 42. driftsår, 2019'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2020. {{ISSN|ISSN 0106-6927}}
* ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 43. driftsår, 2020'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2021. {{ISSN|ISSN 0106-6927}}
 
{{autoritetsdata}}

Navigationsmenu