Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen: Forskelle mellem versioner
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Ludvig studerede ved [[Universitetet i Leiden]] fra [[1769]] og foretog efterfølgende sin [[dannelsesrejse]] til [[London]] og [[Paris]]. I [[Frankrig]] mødte han blandt andre de franske [[filosof]]fer [[Jean le Rond d'Alembert]] og [[Denis Diderot]], der var nogle af [[oplysningstiden]]s fremtrædende personer, og [[redaktør]]er af den første moderne [[encyklopædi]]. I [[1773]]] rejste han sammen med den tyskfødte franske [[skribent]] og [[kritiker]] [[Friedrich Melchior Grimm]] videre til [[Frederik den Store]]s hof i [[Preussen]], hvor hans søster [[Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt|Frederikke Louise]] var gift med [[tronfølger]]en, [[kronprins]] [[Frederik Vilhelm 2. af Preussen|Frederik Vilhelm]]. Endelig rejste han videre til [[Russiske Kejserrige|Rusland]], hvor han i [[1773]] deltog i sin anden søster [[Vilhelmine af Hessen-Darmstadt|Vilhelmine]]s bryllup i [[Sankt Petersborg]] med [[tronfølger]]en, [[storfyrsttronfølger]]en [[Pavel 1. af Rusland|Pavel af Rusland]].{{sfn|Eckhart|p=395}}{{sfn|Walther|p=551}} Som russisk general kæmpede Ludvig i [[1774]] i [[den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)|den russisk-tyrkiske krig]], og samme år blev han [[frimurer]] i [[frimurerloge|logen]] "Til det kronede flag" i [[Moskva]].<ref>{{Cite journal|first=Carl|last=Bröcker|titel=Die Freimaurer-Logen Deutschlands von 1737 bis einschliesslich 1893|location=Berlin|year=1894|page=s. 92|lang=de}}</ref> |
Ludvig studerede ved [[Universitetet i Leiden]] fra [[1769]] og foretog efterfølgende sin [[dannelsesrejse]] til [[London]] og [[Paris]]. I [[Frankrig]] mødte han blandt andre de franske [[filosof]]fer [[Jean le Rond d'Alembert]] og [[Denis Diderot]], der var nogle af [[oplysningstiden]]s fremtrædende personer, og [[redaktør]]er af den første moderne [[encyklopædi]]. I [[1773]]] rejste han sammen med den tyskfødte franske [[skribent]] og [[kritiker]] [[Friedrich Melchior Grimm]] videre til [[Frederik den Store]]s hof i [[Preussen]], hvor hans søster [[Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt|Frederikke Louise]] var gift med [[tronfølger]]en, [[kronprins]] [[Frederik Vilhelm 2. af Preussen|Frederik Vilhelm]]. Endelig rejste han videre til [[Russiske Kejserrige|Rusland]], hvor han i [[1773]] deltog i sin anden søster [[Vilhelmine af Hessen-Darmstadt|Vilhelmine]]s bryllup i [[Sankt Petersborg]] med [[tronfølger]]en, [[storfyrsttronfølger]]en [[Pavel 1. af Rusland|Pavel af Rusland]].{{sfn|Eckhart|p=395}}{{sfn|Walther|p=551}} Som russisk general kæmpede Ludvig i [[1774]] i [[den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)|den russisk-tyrkiske krig]], og samme år blev han [[frimurer]] i [[frimurerloge|logen]] "Til det kronede flag" i [[Moskva]].<ref>{{Cite journal|first=Carl|last=Bröcker|titel=Die Freimaurer-Logen Deutschlands von 1737 bis einschliesslich 1893|location=Berlin|year=1894|page=s. 92|lang=de}}</ref> |
||
I [[1776]] blev Ludwig [[forlovelse|forlovet]] med prinsesse [[Sophie Dorothea af Württemberg]], men [[Katarina den Store]] valgte hende til at være hustru til [[tsesarevitj]] Pavel, efter at Ludvigs søster Vilhelmine døde i [[barselseng]] i [[1776]]. Efter denne ydmygende hændelse tilbragte Ludvig sommeren ved sin søster [[Louise af Hessen-Darmstadt ((1757–1830)|Louise]]s hof i [[Hertugdømmet Sachsen-Weimar]], hvor han plejede omgang med [[Johann Wolfgang von Goethe]]. Også efter opholdet var Ludvig i korrespondance med Weimar-hoffet og Goethe, samt med [[Friedrich von Schiller]]. Den [[19. februar]] [[1777]] giftede han sig i [[Darmstadt]] med sin kusine, prinsesse [[Louise af Hessen-Darmstadt]], der var datter af hans farbror, Prins [[Georg Vilhelm af Hessen-Darmstadt]]. De fik seks børn. |
I [[1776]] blev Ludwig [[forlovelse|forlovet]] med prinsesse [[Sophie Dorothea af Württemberg]], men [[Katarina den Store]] valgte hende til at være hustru til [[tsesarevitj]] Pavel, efter at Ludvigs søster Vilhelmine døde i [[barselseng]] i [[1776]]. Efter denne ydmygende hændelse tilbragte Ludvig sommeren ved sin søster [[Louise af Hessen-Darmstadt ((1757–1830)|Louise]]s hof i [[Hertugdømmet Sachsen-Weimar]], hvor han plejede omgang med [[Johann Wolfgang von Goethe]]. Også efter opholdet var Ludvig i korrespondance med Weimar-hoffet og Goethe, samt med [[Friedrich von Schiller]]. Den [[19. februar]] [[1777]] giftede han sig i [[Darmstadt]] med sin kusine, prinsesse [[Louise af Hessen-Darmstadt]], der var datter af hans farbror, Prins [[Georg Vilhelm af Hessen-Darmstadt]]. Ægteparret boede på skift i Darmstadt og i deres sommerresidens ''Fürstenlager Auerbach'' syd for byen.{{sfn|Walther|p=552}} De fik seks børn. |
||
=== Landgreve === |
=== Landgreve === |
||
Versionen fra 20. jan. 2022, 12:48
| Ludvig 1. | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Landgreve af Hessen-Darmstadt | |||
| Regerede | 1790-1806 | ||
| Forgænger | Ludvig 9. | ||
| Efterfølger | ingen (titel afskaffet) | ||
| |||
| Ægtefælle | Louise af Hessen-Darmstadt | ||
| Børn |
Ludvig 2., Storhertug af Hessen og ved Rhinen Louise, Prinsesse af Anhalt-Köthen Georg Frederik Emil Gustav | ||
| Hus | Huset Hessen | ||
| Far | Ludvig 9., Landgreve af Hessen-Darmstadt | ||
| Mor | Caroline af Pfalz-Zweibrücken | ||
| Født |
14. juni 1753 Prenzlau, Brandenburg, Tysk-romerske rige | ||
| Død |
6. april 1830 (76 år) Darmstadt, Hessen | ||
Storhertug Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen (tysk: Großherzog Ludwig I von Hessen und bei Rhein; 14. juni 1753 – 6. april 1830) var landgreve af Hessen-Darmstadt som Ludvig 10. fra 1790 til 1806 og den første storhertug af Hessen som Ludvig 1. fra 1806 til sin død i 1830 (fra 1816 med titlen Storhertug af Hessen og ved Rhinen).
Ludvig var søn af Ludvig 9. af Hessen-Darmstadt og efterfulgte sin far som landgreve ved dennes død i 1790. Revolutionskrigene medførte store territoriale udvidelser for Hessen-Darmstadt. Da Ludvig tiltrådte Rhinforbundet i 1806, fik han som anerkendelse tilkendt yderligere territorer, og landgrevskabet blev ophøjet til at være storhertugdømme. Ved Wienerkongressen i 1814-1815 måtte Ludvig opgive sine besiddelser i Westfalen men fik som kompensation området omkring Mainz (Rheinhessen) på Rhinens venstre bred.
Biografi
Arveprins
Ludvig blev født den 14. juni 1753 som det tredje barn og ældste søn af den senere landgreve Ludvig 9. af Hessen-Darmstadt i hans ægteskab med Caroline af Pfalz-Zweibrücken, der var datter af hertug Christian 3. af Pfalz-Zweibrücken. Han kom til verden i byen Prenzlau i Brandenburg, hvor hans far, der var i preussisk militærtjeneste, var udstationeret. Mens faderen hovedsageligt opholdt sig i byen Pirmasens for at hellige sig sin militære karriere, voksede børnene op hos moderen, der var kendt som den store landgrevinde, i byen Buchsweiler, der tidligere havde været residens for greverne af Hanau-Lichtenberg og nu var en del af Hessen-Darmstadts besiddelser på Rhinens venstre bred.[1][2]
Ludvig studerede ved Universitetet i Leiden fra 1769 og foretog efterfølgende sin dannelsesrejse til London og Paris. I Frankrig mødte han blandt andre de franske filosoffer Jean le Rond d'Alembert og Denis Diderot, der var nogle af oplysningstidens fremtrædende personer, og redaktører af den første moderne encyklopædi. I 1773] rejste han sammen med den tyskfødte franske skribent og kritiker Friedrich Melchior Grimm videre til Frederik den Stores hof i Preussen, hvor hans søster Frederikke Louise var gift med tronfølgeren, kronprins Frederik Vilhelm. Endelig rejste han videre til Rusland, hvor han i 1773 deltog i sin anden søster Vilhelmines bryllup i Sankt Petersborg med tronfølgeren, storfyrsttronfølgeren Pavel af Rusland.[1][2] Som russisk general kæmpede Ludvig i 1774 i den russisk-tyrkiske krig, og samme år blev han frimurer i logen "Til det kronede flag" i Moskva.[3]
I 1776 blev Ludwig forlovet med prinsesse Sophie Dorothea af Württemberg, men Katarina den Store valgte hende til at være hustru til tsesarevitj Pavel, efter at Ludvigs søster Vilhelmine døde i barselseng i 1776. Efter denne ydmygende hændelse tilbragte Ludvig sommeren ved sin søster Louises hof i Hertugdømmet Sachsen-Weimar, hvor han plejede omgang med Johann Wolfgang von Goethe. Også efter opholdet var Ludvig i korrespondance med Weimar-hoffet og Goethe, samt med Friedrich von Schiller. Den 19. februar 1777 giftede han sig i Darmstadt med sin kusine, prinsesse Louise af Hessen-Darmstadt, der var datter af hans farbror, Prins Georg Vilhelm af Hessen-Darmstadt. Ægteparret boede på skift i Darmstadt og i deres sommerresidens Fürstenlager Auerbach syd for byen.[4] De fik seks børn.
Landgreve
Ludvig tiltrådte 37 år gammel som landgreve af Hessen-Darmstadt ved sin fars død i 1790. Efter at han havde overtaget regeringsmagten blev udstedelsen af dekretet om et "frihedsbrev", der gav tilladelse til afholdelse af romersk-katolske gudstjenester, og fortsættelsen af de tidligere indførte tiltag for integration af jøderne set som tegn på en ny, oplyst og tolerant styreform.[1][4]
Ellers var det første årti af hans regeringstid domineret af de franske revolutionskrige, der resulterede i tabet af besiddelserne i Hanau-Lichtenberg på Rhinens venstre bred, og efter besættelsen af Mainz også truede Darmstadt, som midlertidigt blev rømmet af hoffet og regeringen. Som følge af Reichsdeputationshauptschluss, der var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling, fik landgrevskabet i 1802/03 en betydelig territorial kompensation i den fremtidige sydlige provins Starkenburg, i Wetterau og i Kurfyrstendømmet Kølns tidligere besiddelser i Westfalen.[1]
Storhertug
.jpg)
I begyndelsen af 1800-tallet var kejser Napoleon af Frankrig den mest fremtrædende hersker i Europa. I 1806 grundlagde han Rhinforbundet, der var en samling af de tyske stater, som var hans allierede. Da Ludvig tiltrådte Rhinforbundet den 14. august 1806, fik han som anerkendelse tilkendt en række områder i Westfalen, og Landgrevskabet Hessen-Darmstadt blev ophøjet til at være storhertugdømme. Ludvig blev derved den første storhertug af Hessen som Ludvig 1.[5]
På grund af alliancen med Napoleon var det nye storhertugdømmes eksistens dog under pres, da Napoleon havde lidt sit nederlag, og Europa-kortet skulle tegnes på ny ved Wienerkongressen i 1814-1815. Det fik dog lov at bestå, men Ludvig måtte opgive sine besiddelser i Westfalen. Til gengæld fik han som kompensation området omkring Mainz (Rheinhessen) på Rhinens venstre bred. For at markere dette antog han den 7. juli 1816 titlen Storhertug af Hessen og ved Rhinen, og navnet på storhertugdømmet opstod.[6]
Ludvig 1. døde 76 år gammel den 6. april 1830 i sin hovedstad Darmstadt. Han blev efterfulgt som storhertug af sin ældste søn Ludvig 2. I 1844 blev der til hans minde rejst en 33 meter høj søjle ved navn Langer Ludwig midt på Luisenplatz, den største plads i Darmstadt.[7][8]
Ægteskab
Ludvig giftede sig den 19. februar 1777 med sin kusine Louise, der var datter af hans onkel, Prins Georg Vilhelm af Hessen-Darmstadt. De fik følgende børn:
- Ludvig 2. (1777-1848), storhertug af Hessen og ved Rhinen 1830-1848.
- Louise (1779-1811), gift 1800 med Prins Ludvig af Anhalt-Köthen
- Georg (1780-1856)
- Frederik (1788-1867)
- Emil (1790-1856)
- Gustav (1791-1806)
Se også
Referencer
- ^ a b c d Eckhart, s. 395.
- ^ a b Walther, s. 551.
- ^ Bröcker, Carl (1894). "Die Freimaurer-Logen Deutschlands von 1737 bis einschliesslich 1893" (tysk). Berlin: s. 92.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp) - ^ a b Walther, s. 552.
- ^ Walther, s. 554.
- ^ Walther, s. 554-555.
- ^ Eckhart, s. 396.
- ^ Walther, s. 556.
Kilder
- Eckhart G. Franz: Ludwig I., (eigentlich Ludewig). I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 15, Duncker & Humblot, Berlin 1987, ISBN 3-428-00196-6, Side 395 f. (Digitalisering).
- Walther, Philip: Ludwig I. (Großherzog von Hessen und bei Rhein) i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource)
Eksterne links
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |