Matador (tv-serie): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 110: Linje 110:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.matadoronline.dk/ Matador Online]
* [http://www.matadoronline.dk/ Matador Online]
* [http://www.olsenbande-homepage.de/ Matador lokationer]
* [http://www.olsenbande-homepage.de/Matador/Matdk.html Matador lokationer]
*[http://www.danskefilm.dk/ Den danske film database]
*[http://www.danskefilm.dk/ Den danske film database]






Versionen fra 20. jan. 2007, 15:49

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit, produceret 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskript.

Serien følger livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv er stagnerende og starter en tøjforretning, der udkonkurrerer byens hidtil eneste butik af sin slags, Damernes Magasin. I begyndelsen møder Mads Skjern passiv modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs. Bankdirektør Hans Chr. Varnæs nægter, i et forsøg på at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne startkapital til Skjern. Men Mads har andre ressourcer og har medvind grundet skarp og kompetent forretningsdrift.

Omkring denne hovedhistorie følger vi livet hos høj og lav i Korsbæk. Der er grisehandleren Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjeneren Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer øl og dagens ret til stamgæsterne, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz "Røde" Jensen og maleren Frede "Fede" Hansen. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den mere ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og bliver ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Varnæs' svigerinde), og ind i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber foretager Dr. Hansen sine hjemmebesøg. Hertil en masse biroller, der alle har deres egne historier.

Serien tegner et fint portræt af tiden under 30'ernes depression samt Danmark under besættelsen. Seeren følger familiernes liv, og får samtidig en rimelig præcis beskrivelse af perioden.

Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde og er blevet genudsendt adskillige gange. Serien er solgt til en lang række lande, og en dvd-genudgivelse har fornyet interessen. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Upstairs & Downstairs er tydelig, men serien er alligevel meget dansk i sit udtryk, og blev navnlig en succes grundet de utroligt gode præstationer fra en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende må i dag, mange år senere, stadig finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador.

Medvirkende

Musik

Afsnit

  1. "Den rejsende" (1978)
  2. "Genboen" (1978)
  3. "Skiftedag" (1978)
  4. "Skyggetanten" (1978)
  5. "Den enes død" (1978)
  6. "Opmarch" (1978)
  7. "Fødselsdagen" (1979)
  8. "Komme fremmede" (1979)
  9. "Hen til kommoden" (1979)
  10. "I disse tider" (1979)
  11. "I klemme" (1979)
  12. "I lyst og nød" (1979)
  13. "Et nyt liv" (1980)
  14. "Brikkerne" (1980)
  15. "At tænke og tro" (1980)
  16. "Lauras store dag" (1980)
  17. "De voksnes rækker" (1980)
  18. "Hr. Stein" (1980)
  19. "Handel og vandel" (1981)
  20. "Den 11. time" (1981)
  21. "Vi vil fred her til lands" (1981)
  22. "Det går jo godt" (1981)
  23. "Mellem brødre" (1981)
  24. "New Look" (1981)

Se også

Eksterne henvisninger