Uddannelsesvidenskab: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Opdatering af anerkendt litteratur
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Sidste opdatering
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 39: Linje 39:
*Lysgaard, Jonas A. & Oliver Tafdrup & Anders Kruse Ljungdalh (Red)(2021): “Uddannelsesvidenskab - en kritisk introduktion”. Roskilde: Samfundslitteratur
*Lysgaard, Jonas A. & Oliver Tafdrup & Anders Kruse Ljungdalh (Red)(2021): “Uddannelsesvidenskab - en kritisk introduktion”. Roskilde: Samfundslitteratur
*Pedersen, Olaf (1997). “The First Universities: Studium Generale and the Origins of University Education in Europe”. Cambridge: Cambridge Univ. Press.
*Pedersen, Olaf (1997). “The First Universities: Studium Generale and the Origins of University Education in Europe”. Cambridge: Cambridge Univ. Press.
*Qvortrup, Ane (2021). Elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer som god og succesfuld undervisning. ''Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen'', ''41''(119).
*Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". ''NWSA Journal''. 11(1): 118–135.
*Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". ''NWSA Journal''. 11(1): 118–135.
*Segre, Michael (2015). “Higher Education and the Growth of Knowledge: A Historical Outline of Aims and Tensions”. New York: Routledge.
*Segre, Michael (2015). “Higher Education and the Growth of Knowledge: A Historical Outline of Aims and Tensions”. New York: Routledge.

Versionen fra 27. jan. 2022, 17:57

Uddannelsesvidenskab er studiet af uddannelse og uddannelsessystemer og beskæftiger sig med uddannelses indflydelse på individer, organisationer og samfund. Uddannelsesvidenskaben er tværdisciplinær og bevæger sig mellem samfundsvidenskab og humaniora med inddragelse af primært sociologiske og pædagogiske men også politologiske, didaktiske, psykologiske, antropologiske og filosofiske teorier og metoder.

Uddannelsesvidenskab kendes som selvstændige forskningsområder i blandt andet Tyskland (Bildungswissenschaften)[1] og Sverige (Utbildningsvetenskap),[2] mens feltet i angelsaksiske lande dækkes af både Sociology of Education (uddannelsessociologi), Education Studies (uddannelsesforskning) og Pedagogy (pædagogik) afhængigt af perspektiv.

Uddannelse i Danmark

I Danmark udbydes en bachelor- og kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)[3] og på Syddansk Universitet indgår uddannelsesvidenskab som i en del af forskeruddannelsesprogrammet Filosofi, Uddannelsesvidenskab og Medier (ph.d.-uddannelse).[4]

Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet

Uddannelsesvidenskab blev oprettet som bacheloruddannelse i 2010[5] og kandidatuddannelsen oprettedes i 2013.[6] Det er den eneste samfundsvidenskabelige studieretning ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, da bacheloren uddannelsesvidenskab giver ret til betegnelsen BSc (Bachelor of Science),[7] og kandidaten som den eneste på DPU ikke er en pædagogisk kandidatuddannelse (cand.pæd.), men en sociologisk, der giver ret til titlen cand.soc.udd./MSc.[8]

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er stadig forholdsvis ny, hvorved der kan forekomme ændringer i sammensætningen af moduler.

Bachelor

Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab giver den studerende et bredt indblik i pædagogisk relaterede genstandsfelter, herunder:

  • Pædagogisk idehistorie
  • Nationale, internationale og transnationale uddannelsesaktører
  • Videnskabsteori og metode
  • Læringsteorier og didaktik
  • Udvikling af læringsarenaer
  • Videnspolitik og vidensproduktion

Kandidat

På kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab indsnævres fokus på hhv. organisationer og human ressource management, samt forvaltning af uddannelsesområder. Desuden indgår der moduler for kvantitativ og kvalitativ metodelære. Endeligt indgår der et modul med fokus på lærings, undervisnings-, og uddannelsesevaluering, samt valgfag.

Forskning i Danmark

I Danmark forskes der i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Fremtrædende danske forskere på området er blandt andet Ane Qvortrup, Anders Kruse Ljungdalh, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Lars Qvortrup og Katja Brøgger.

Litteratur

  • Ansari, D; Coch, D (2006). "Bridges over troubled waters: Education and cognitive neuroscience". Trends in Cognitive Sciences. Elsevier Science. 10 (4): 146–151.
  • Aronowitz, Stanley (2000). “The Knowledge Factory: Dismantling the Corporate University and Creating True Higher Learning”. Boston: Beacon Press
  • Brøgger, Katja (2019): “Governing through Standards: the Faceless Masters of Higher Education”. Springer
  • Dewey, John (2014). “Interesse og indsats i uddannelse”. Odense: Syddansk Universitetsforlag
  • Hermann, Stefan (2017): “ Magt & oplysning – Folkeskolen 1950-2006”. København: Unge Pædagoger
  • Hoffmann, Frances L; Stake, Jayne E (1998). "Feminist Pedagogy in Theory and Practice: An Empirical Investigation". NWSA Journal. 10 (1): 79–97.
  • Korsgaard, Ove et al (2017): “Pædagogikkens idéhistorie”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Larsen, Steen Nepper & Stig Skov Mortensen (red)(2014): “Universitetsverdenen - flerstemmige visioner”. Sophia
  • Lysgaard, Jonas A. & Oliver Tafdrup & Anders Kruse Ljungdalh (Red)(2021): “Uddannelsesvidenskab - en kritisk introduktion”. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Pedersen, Olaf (1997). “The First Universities: Studium Generale and the Origins of University Education in Europe”. Cambridge: Cambridge Univ. Press.
  • Qvortrup, Ane (2021). Elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer som god og succesfuld undervisning. Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, 41(119).
  • Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". NWSA Journal. 11(1): 118–135.
  • Segre, Michael (2015). “Higher Education and the Growth of Knowledge: A Historical Outline of Aims and Tensions”. New York: Routledge.
  • Staunæs, Dorthe & Katja Brøgger & John Krejsler (red.) (2019): “Performative approaches to education reforms: exploring intended and unintended effects of reforms morphing as they move”. Routledge.
  • Thomas, G. (2007) Education and Theory: Strangers in Paradigms. Open University Press

Referencer

  1. ^ Et eksempel på Bildungswissenschaft i Tyskland "Bildungswissenschaft | Freie Universität Berlin" (tysk). fu-berlin.dk. Hentet 4. december 2016.
  2. ^ Et eksempel på utbildingsvetenskab i Sverige "Fakulteten för utbildningsvetenskaper | Uppsala Universitet" (svensk). uu.se. Hentet 4. december 2016.
  3. ^ "Uddannelser ved DPU".
  4. ^ "Forskeruddannelsesprogrammet i Filosofi, Uddannelsesvidenskab og Medier | Syddansk Universitet". sdu.dk. Hentet 4. december 2016.
  5. ^ Pernille Aisinger (5. august 2010). "Ny bachelor i uddannelsesvidenskab trækker studerende til | folkeskolen.dk". folkeskolen.dk. Hentet 4. december 2016.
  6. ^ Carsten Henriksen (10. november 2015). "De første kandidater i uddannelsesvidenskab klar til at rykke ud i videnssamfundet | Aarhus Universitet". au.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 4. oktober 2016.
  7. ^ "Bachelor i uddannelsesvidenskab | UddannelsesGuiden". ug.dk. Hentet 4. december 2016.
  8. ^ "Kandidat i uddannelsesvidenskab | UddannelsesGuiden". ug.dk. Hentet 4. december 2016.

Eksterne henvisninger

Se også

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Uddannelsesvidenskab&oldid=11033818"