Borgerdydskolerne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
særlige fag for disciplene, eftersom de var bestemte for handelen eller til at studere -> ... efter som de var bestemte for handelen eller til at studere
m navneopdate
Linje 3: Linje 3:
[[1. maj]] [[1787]] oprettedes Borgerdydskolen i [[København]] (i dag [[Østre Borgerdyd Gymnasium]]) med [[Jens Bertel Møller]] som "[[førstelærer]]" under tilsyn af en direktion, hvis virksomste medlem Kall var, og den oprindelige plan gik ud på, at skolen ikke blot skulle give en for alle fælles undervisning i [[religion]] og [[sædelære]], [[fædreland]]ets [[Dansk (sprog)|sprog]], skrivning, [[regning]], [[historie]], [[geografi]] og [[naturhistorie]], frihåndstegning og [[arkitektur]], men at der endvidere skulle gives en speciel uddannelse i særlige fag for disciplene, efter som de var bestemte for handelen eller til at studere, hvorfor der fandt en deling sted i handelsklasser og latinklasser. Som Borgerdydskolerne åbenbart er en frugt af [[1700-tallet]]s [[pædagogik|pædagogiske]] bestræbelser, således ligger deres betydning for deres tid også i, at der i dem blev givet en langt mere omfattende undervisning, end man hidtil havde haft i [[Danmark]], og i fremdragelsen af de reale fag og de levende sprog lå et stort fremskridt.
[[1. maj]] [[1787]] oprettedes Borgerdydskolen i [[København]] (i dag [[Østre Borgerdyd Gymnasium]]) med [[Jens Bertel Møller]] som "[[førstelærer]]" under tilsyn af en direktion, hvis virksomste medlem Kall var, og den oprindelige plan gik ud på, at skolen ikke blot skulle give en for alle fælles undervisning i [[religion]] og [[sædelære]], [[fædreland]]ets [[Dansk (sprog)|sprog]], skrivning, [[regning]], [[historie]], [[geografi]] og [[naturhistorie]], frihåndstegning og [[arkitektur]], men at der endvidere skulle gives en speciel uddannelse i særlige fag for disciplene, efter som de var bestemte for handelen eller til at studere, hvorfor der fandt en deling sted i handelsklasser og latinklasser. Som Borgerdydskolerne åbenbart er en frugt af [[1700-tallet]]s [[pædagogik|pædagogiske]] bestræbelser, således ligger deres betydning for deres tid også i, at der i dem blev givet en langt mere omfattende undervisning, end man hidtil havde haft i [[Danmark]], og i fremdragelsen af de reale fag og de levende sprog lå et stort fremskridt.


Året efter skolens stiftelse delte den sig ved en flytning i to, dog begge efter samme plan. Hovedskolen fik bolig på Nørregade og den mindre i Laksegade, begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse, men [[1795]] flyttedes filialen til [[Christianshavn]] (i dag [[Vestre Borgerdyd Gymnasium]]), og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion, om end Kall havde sæde i dem begge.
Året efter skolens stiftelse delte den sig ved en flytning i to, dog begge efter samme plan. Hovedskolen fik bolig på Nørregade og den mindre i Laksegade, begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse, men [[1795]] flyttedes filialen til [[Christianshavn]] (i dag [[Københavns åbne Gymnasium]]), og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion, om end Kall havde sæde i dem begge.
{{Salmonsens}}
{{Salmonsens}}



Versionen fra 21. jan. 2007, 01:39

Borgerdydskolerne var oprindelig en blanding af realskoler og lærde skoler (latinskoler), der blev stiftede af Borgerdydselskabet, særlig på foranledning af Abraham Kall.

1. maj 1787 oprettedes Borgerdydskolen i København (i dag Østre Borgerdyd Gymnasium) med Jens Bertel Møller som "førstelærer" under tilsyn af en direktion, hvis virksomste medlem Kall var, og den oprindelige plan gik ud på, at skolen ikke blot skulle give en for alle fælles undervisning i religion og sædelære, fædrelandets sprog, skrivning, regning, historie, geografi og naturhistorie, frihåndstegning og arkitektur, men at der endvidere skulle gives en speciel uddannelse i særlige fag for disciplene, efter som de var bestemte for handelen eller til at studere, hvorfor der fandt en deling sted i handelsklasser og latinklasser. Som Borgerdydskolerne åbenbart er en frugt af 1700-tallets pædagogiske bestræbelser, således ligger deres betydning for deres tid også i, at der i dem blev givet en langt mere omfattende undervisning, end man hidtil havde haft i Danmark, og i fremdragelsen af de reale fag og de levende sprog lå et stort fremskridt.

Året efter skolens stiftelse delte den sig ved en flytning i to, dog begge efter samme plan. Hovedskolen fik bolig på Nørregade og den mindre i Laksegade, begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse, men 1795 flyttedes filialen til Christianshavn (i dag Københavns åbne Gymnasium), og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion, om end Kall havde sæde i dem begge.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.