Farvetemperatur

Illustration af forskellige farvetemperaturer

Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en en given farve en temperatur i kelvin-skalaen. Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme ville skulle opvarmes til for at afgive lys af med denne farve.

Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, forstået på den måde at den samme absolutte ændring ved lave farvetemperaturer har en større visuel effekt, end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000K og 1200K, end der mellem farver på 6000K og 6200K.

Eksempler

Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder:

• 1200K: et stearinlys
• 2800K: en almindelig elpære (ikke-sparepære)
• 5000K: gennemsnitligt dagslys
• 6000K: kraftigt sollys
• 7000K: lettere overskyet himmel
• 8000K: overskyet himmel
• 10000K: kraftigt overskyet himmel
• 11000K: Blå himmel

Et sort legeme ville altså skulle opvarmes til 2800K, som svarer til 2526,85°C (2800K-273,15°C (se Celsius)), for at afgive en farve, svarende til den en elpære afgiver.

Ved gennemsyn af disse eksempler, ses det at farvetemperatur ikke svarer til almindelig opfattelse af "en farves temperatur". Røde og gule farver opfattes typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.

Anvendelser

Farvetemperatur bruges i forskellige felter, som eksempelvis angivelse af en lyskildes kvalitet, eller bestemmelse af hvidbalance, både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi.

Lyskilders kvalitet

Forskellige typer lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har basis i at forskellige farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker.

Eksempelvis er en lyskilde i området omkring 5000K (almindeligt dagslys) specielt brugbart i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (eks. trykkerier, gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500K er bedst situationer hvor der skal skabes en intim, eller romantisk stemning som eks. på en restaurant.

Hvidbalance

Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve, afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige hjerne korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.

Inden for traditionel farvefotografi betyder dette at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt med lyskilder omkring 5500K, mens en tungsten-film best gengiver farver med en lyskilder omkring 3000K. Hvis man eksempelvis har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter, mens der skal bruges et filter, hvis man tager billeder i et lokale der er oplyst af elpærer.

Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede, taget på en overskyet dag, ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000K. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Det er dog som regel muligt at angive en af følgende muligheder:

• Elbelysning (glødelampe)
• Lysstofrør
• Sollys
• Overskyet
• Skygge
• Blitz
• Automatisk

Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi er det dog stadig at anbefale. Dette er grundet begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i den præcision med hvilken de forskellige farver gemmes digitalt i billedet.