Uddannelsesvidenskab

Uddannelsesvidenskab er studiet af uddannelse og uddannelsessystemer og beskæftiger sig med uddannelses indflydelse på individer, organisationer og samfund. Uddannelsesvidenskaben er tværdisciplinær og bevæger sig mellem samfundsvidenskab og humaniora med inddragelse af primært sociologiske og pædagogiske men også politologiske, didaktiske, psykologiske, antropologiske og filosofiske teorier og metoder.

Uddannelsesvidenskab kendes som selvstændige forskningsområder i blandt andet Tyskland (Bildungswissenschaften) og Sverige (Utbildningsvetenskap), mens feltet i angelsaksiske lande dækkes af både Sociology of Education (uddannelsessociologi), Education Studies (uddannelsesforskning) og Pedagogy (pædagogik) afhængigt af perspektiv.

Uddannelse i Danmark

I Danmark udbydes en bachelor- og kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og på Syddansk Universitet indgår uddannelsesvidenskab som i en del af forskeruddannelsesprogrammet Filosofi, Uddannelsesvidenskab og Medier (ph.d.-uddannelse).

Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet

Uddannelsesvidenskab blev oprettet som bacheloruddannelse i 2010 og kandidatuddannelsen oprettedes i 2013. Det er den eneste samfundsvidenskabelige studieretning ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, da bacheloren uddannelsesvidenskab giver ret til betegnelsen BSc (Bachelor of Science), og kandidaten som den eneste på DPU ikke er en pædagogisk kandidatuddannelse (cand.pæd.), men en sociologisk, der giver ret til titlen cand.soc.udd./MSc.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er stadig forholdsvis ny, hvorved der kan forekomme ændringer i sammensætningen af moduler.

Bachelor

Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab giver den studerende et bredt indblik i pædagogisk relaterede genstandsfelter, herunder:

• Pædagogisk idehistorie
• Nationale, internationale og transnationale uddannelsesaktører
• Videnskabsteori og metode
• Læringsteorier og didaktik
• Udvikling af læringsarenaer
• Videnspolitik og vidensproduktion

Kandidat

På kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab indsnævres fokus på hhv. organisationer og human ressource management, samt forvaltning af uddannelsesområder. Desuden indgår der moduler for kvantitativ og kvalitativ metodelære. Endeligt indgår der et modul med fokus på lærings, undervisnings-, og uddannelsesevaluering, samt valgfag.

Forskning i Danmark

I Danmark forskes der i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Fremtrædende danske forskere på området er blandt andet Ane Qvortrup, Anders Kruse Ljungdalh, Nikolaj Frydensbjerg Elf, Lars Qvortrup og Katja Brøgger.

Litteratur

• Ansari, D; Coch, D (2006). "Bridges over troubled waters: Education and cognitive neuroscience". Trends in Cognitive Sciences. Elsevier Science. 10 (4): 146–151.
• Aronowitz, Stanley (2000). “The Knowledge Factory: Dismantling the Corporate University and Creating True Higher Learning”. Boston: Beacon Press
• Bowen, James. (2003): A History of Western Education: Vol 3: The Modern West, Europe and the New World.
• Brøgger, Katja (2019): “Governing through Standards: the Faceless Masters of Higher Education”. Springer
• Dewey, John (2014). “Interesse og indsats i uddannelse”. Odense: Syddansk Universitetsforlag
• Hermann, Stefan (2017): “ Magt & oplysning – Folkeskolen 1950-2006”. København: Unge Pædagoger
• Hoffmann, Frances L; Stake, Jayne E (1998). "Feminist Pedagogy in Theory and Practice: An Empirical Investigation". NWSA Journal. 10 (1): 79–97.
• Larsen, Steen Nepper & Stig Skov Mortensen (red)(2014): “Universitetsverdenen - flerstemmige visioner”. Sophia
• Lysgaard, Jonas A. & Oliver Tafdrup & Anders Kruse Ljungdalh (Red)(2021): “Uddannelsesvidenskab - en kritisk introduktion”. Roskilde: Samfundslitteratur
• Palmer, Joy A. et al. eds. (2001): “Fifty Major Thinkers on Education: From Confucius to Dewey”. Routledge
• Pedersen, Olaf (1997). “The First Universities: Studium Generale and the Origins of University Education in Europe”. Cambridge: Cambridge Univ. Press.
• Qvortrup, Ane (red.) (2020). Gymnasiet i udvikling. Hans Reitzels Forlag.
• Qvortrup, Ane (2021). “Elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer som god og succesfuld undervisning”. Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, 41(119).
• Rebecca Marlow-Ferguson, Rebecca, ed. (2002): “World Education Encyclopedia: a survey of educational systems worldwide”. Gage, 4 vol
• Ropers-Huilman, Becky (1998). "Scholarship on the Other Side: Power and Caring in Feminist Education". NWSA Journal. 11(1): 118–135.
• Segre, Michael (2015). “Higher Education and the Growth of Knowledge: A Historical Outline of Aims and Tensions”. New York: Routledge.
• Stake, Jayne E.; Hoffmann, Frances L. (March 2000). "Putting Feminist Pedagogy to the Test: The Experience of Women's Studies from Student and Teacher Perspectives". Psychology of Women Quarterly. 24 (1): 30–38.
• Staunæs, Dorthe & Katja Brøgger & John Krejsler (red.) (2019): “Performative approaches to education reforms: exploring intended and unintended effects of reforms morphing as they move”. London: Routledge.
• Thomas, G. (2007) “Education and Theory: Strangers in Paradigms”. Open University Press
• Youdell, D. (2010). School Trouble: Identity, Power and Politics in Education (1st ed.). Routledge.

Eksterne henvisninger

• Aarhus Universitets side om bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab
• Aarhus Universitets side om kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab

Se også

• Sociologi
• Pædagogik