Forskel mellem versioner af "Døbefont"

Spring til navigation Spring til søgning
22 bytes fjernet ,  for 14 år siden
Småret
m (→‎Litteratur: Commons -> Commons2)
(Småret)
 
==Placering i kirkerummet==
Som regel stod døbefonten sandsynligvis oprindelig på kirkens længdeakse mellem mands- og kvindedøren, således at det understregedes, at dåben er ''indgangen'' til kristenlivet. I middelalderens sidste århundreder blev fonten ofte flyttet yderligere mod vest til tårnrummet, der dermed kom til at fungere som en slags dåbskapel. Først efter [[reformationen]] blev døbefontene flyttet til deres nuværende placering nær eller i koret i kirkens østende. vestenden af kirken; .
 
Fra [[1950'erne]] har en rækkke udgravninger i [[Danmark|danske]] kirker givet yderligere viden om døbefontenes oprindelige placering. Bl.a. fandt man i [[Højby Kirke]], [[Vig Kirke]], [[Blistrup Kirke]] og [[Thisted Kirke]] midt mellem de mands- og kvindedøren (dog lidt øst herfor) spor af en oval platform, hvor døbefonten har været placeret. I Thisted er døbefonten i dag anbragt på to cirkulære granitsten, der blev fundet under en restaurering i [[1976]]. Tilsvarende er der fundet spor af i [[Ishøj Kirke]] og [[Gadbjerg Kirke]], men her er forhøjningen forbundet med [[kor (kirkedel)|koret]] via en rampe.
 
Døbefonte anbragt på podier er bevaret i flere kirker på [[Gotland]].
[[Norge]] har mange smukke døbefonte i overgangsstil og tidlig [[gotik]]. I [[Tyskland|Nordtysklands]] og Danmarks gotiske stilperiode syntes man om døbefonte af [[malm]], der blev støbt af [[klokkestøber]]e. Man kan se disse i f.eks. [[Ribe Domkirke]] og i [[Varde]] og [[Næstved]]. Den ældste og mest berømte står i [[Hildesheim]]. Både under gotikken og [[renæssance]]n fremstillede man dog også døbefonte af sten og en sjælden gang af træ eller smedejern.
 
Karakteristisk for renæssancetidens udstyr er ''fontehatte'' eller himle af træ, der nu jævnligt forekommer. En vigtig nyhed var det også, at man lagde [[dåbsfad]]e over kummerne, da man nu holdt op med at dyppe barnet ned i vandet og nøjedes med at hædehælde vand over dets hoved. Det var en skik, der i [[reformationen|reformationstiden]] omtales som en dårlig nyhed i storbyerne. Omkring år [[1600]] fik næsten alle danske kirker et dåbsfad. Man brugte pyntefade af [[messing]], som også brugtes i hjemmene.
*Først især Nürnbergfade, der var hamret i form og med fremstillinger af [[Mariæ Bebudelse]], det [[habsburg]]ske våben eller andre relieffer, omgivet af bogstavrækker, der oftest var meningsløse, samt af springende dyr.
*Ca. [[1650]] blev hånddrevne messingfade af [[nederland]]sk eller dansk fremstilling almindelige.
7.692

redigeringer

Navigationsmenu