Mayasprog: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 37: Linje 37:
[[nl:Mayatalen]]
[[nl:Mayatalen]]
[[pl:Języki majańskie]]
[[pl:Języki majańskie]]
[[ru:Майянские языки]]
[[sk:Mayské jazyky]]
[[sk:Mayské jazyky]]
[[sv:Mayaspråk]]
[[sv:Mayaspråk]]

Versionen fra 24. feb. 2007, 12:48

Mayasprog er de sprog som er mdlemmer af sprogfamilien Maya og som som tales fra det sydøstlige Mexico, hele Guatemala og i dele af Belize, El Salvador og Honduras i Mesoamerika.

Over 6 millioner mennesker taler et af de ca 40 forskellige Mayasprog, heraf bor 4 millioner i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med Spansk.

Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og mest studerede sprogfamilier i de amerikanske kontinenter og lingvister har opnået stor forståelse for den interne opdeling af familien i undergrupper og de har også rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet Proto-Maya.

Mayasprogene indgår alle i det Mesoamerikanske sprogområde og har opnået fællestræk med en række andre sprog i Mesoamerika gennem årtusinders kontakt og gensidig påvirkning.

Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.

I den præcolumbianske periode var maya et skriftsprog der blev skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på Maya er således skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som Quiché-Mayaernes skabelsesberetning Popol Vuh.

Det Mayasprog der idag har flest talere kaldes yukatekisk maya og tales af 900,000 Mayaer på Yucatán halvøen. Dette sprog er efterkommer af det ene af de to Mayadialekter der brugtes til a nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).

Et andet Mayasprog der er dokumenteret i hieroglyf insdskrifter er chol, der i dag kun tales i mindre områder i Chiapas og Guatemala. Et nært beslægtet sprog, chorti-maya, tales i områder ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og El Salvador. Disse sprog anses for at være de mest konservative i ordforråd og fonologi, og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.

I Guatemalas højland finder man maya sprog af Quiché-gruppen heriblandt høre Quiché selv, og desuden cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og mam. Den berømte Popol Vuh er skrevet på quiché.

Sproget Huastecisk tilhører også maya-sprogfamilien, selvom det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.

Ekstern henvisning