Vesterbro

Vesterbro er et meget anvendt navn til veje og bydele.

Der findes således veje med navnet Vesterbro i for eksempel Århus, Aalborg og Odense.

---

Vesterbro i København er en bydel med 35.490 indbyggere (2003).

Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej som vestfra førte til byens Vesterport (hvor Rådhuspladsen ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. (Sammenlign "Riber Bro" som betegnelse for en gade.)

Der var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede "på Vesterbro".

Da Københavns befæstning i 1850'erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde været marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet "Vesterbro" udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej.

Senere i 1800-tallet ændredes navnet på bydelens hovedgade til Vesterbrogade.

Tilsvarende er navnene på nuværende Nørrebro og Østerbro opstået.

Ovenstående forklaring eftersøger man forgæves i Ordbog over det danske sprog (under ordet "Bro").

H.C. Andersen skriver i eventyret Den gamle Gadeløgte: "Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der." I noterne til den kritiske Eventyr-udgave oplyses hertil: "en af Broerne: dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro." Se http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=111

Men eventyret er fra 1847, og dengang eksisterede brokvartererne endnu ikke. Meningen er altså at lygten kunne komme til at lyse på en af udfaldsvejene fra Københavns porte.

Et ganske tilsvarende eksempel på, at et navn som oprindelig betegnede en landevej er blevet navnet på en bydel, har man rimeligvis i det bykvarter (Bezirk) i Wien som hedder Landstraße.