Opstandelse

De dødes opstandelse malet af Michelangelo

Wikimedia Commons har medier relateret til: Opstandelse

Opstandelse (græsk: ἀνάστασις anástasis; latin: resurrectio) er et begreb indenfor flere religioner, navnlig de tre abrahamitiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam. Opstandelse er det, der sker, når et dødt menneske får nyt liv og genopstår. Der skelnes mellem egentlig opstandelse og simpel dødeopvækkelse (f.eks. opvækkelsen af Lazarus, Johs. 11). Ved en dødeopvækkelse bliver et dødt menneske levende igen ved et under og lever så videre som før, men efter en opstandelse får man evigt liv, dvs. man skal aldrig dø igen.

Det mest kendte eksempel på en opstandelse indenfor kristendommen er Jesu opstandelse, som fejres dels Påskedag, dels ved gudstjenesten hver søndag, idet kristne netop fejrer gudstjeneste om søndagen, fordi de mener, det var den dag, Jesus opstod. I kristendommen er der desuden en tro på, at alle mennesker skal opstå på Dommedag.

Ofte taler man om kødets opstandelse for at distancere sig fra dualistiske opfattelser af en rent åndelig, ikke-kødelig opstandelse og fra opfattelser af opstandelsen som noget rent symbolsk og ikke-virkeligt.

Jesu opstandelse

At Jesus opstod er afgørende for den kristnes tro på Jesus, som frelser og Guds søn. Dette kan dog ikke videnskabelig ses som en troværdig påstand, om ikke af andre grunde så i det mindste fordi videnskaben kun kan arbejde med det, der kan måles og vejes.

Dog anses spørgsmålet om Jesu opstandelse faktisk af mange kristne, som et af de vigtigste beviser for kristendommens sandfærdighed. De argumenterer for, at det historisk set er langt mere sandsynlige, at Jesus faktisk opstod fra de døde, end at han ikke gjorde.
De har følgende påstande:

• Troen på Jesu opstandelse, og ikke hans lære eller død, var drivkraften for hele den Jesus-bevægelse, som bredte sig i det første tid. Derfor var beviset for, at Jesus faktisk var opstået grundlaget for hemmeligheden bag den store udbredelse kristendommen fik i det første århundrede. Uden et godt argument for Jesu opstandelse ville disciple aldrig have kunne udbrede budskabet om Jesus på den måde, som de gjorde.
• Ingen anden mulighed giver mening:
  • Hvis Jesus’ lig stadig lå i graven ville dem, der havde slået Jesus ihjel, have vist liget frem, da disciplene begyndte at tale om Jesu opstandelse. De jødiske myndigheder gjorde alt for at stoppe forkyndelsen af den opstandne Jesus, men de viste aldrig liget frem. Hvorfor ikke? Det må været blevet væk.
  • Det kunne skyldes, at disciplene stjal liget, men dette virke ikke sandsynlig, både fordi graven var bevogtet og fordi disciplene var fortvivlet, men særlig usandsynligt bliver det, hvis man forudsætter at disciplene var klar til at gå til verdens ende, blive forfulgt og udsat for tortur og dø en pinefuld dø, for noget, de godt vidste, var en løgn. Elleve af de tolv disciple blev sandsynligtvis henrettet for deres tro på den opstandne Kristus, og et sådan mod kan næsten kun skyldes, at de troede på det, de forkyndte.
  • Teorier om Jesus som skindød og om at disciplene tog fejl af graven virker ligeledes meget svage.
• Teksterne om Jesu opstandelse er pålidelige: F.eks. ville en opdigtet tekst om opstandelsen aldrig tilskrive kvinder, som de første vidner ved graven, som alle evangelieteksterne gør. Da kvinder ikke blev set som pålidelige vidner.
• Mange mennesker så Jesus efter hans opstandelse, deriblandt først of fremmest de 12 apostle. Dog går Paulus så langt, at han siger i Første Korintherbrev 15, at 500 mennesker så Jesus på en gang efter hans opstandelse, og at de fleste af dem stadig er i live. (1 Kor 15,6) En tekst der ikke vil give mening, hvis ikke Paulus faktisk mente, man kunne gå over og spørge dem, om han taler sandt.

Kritikere af beretningerne om Jesu opstandelse har sjældent for alvor behandlet disse argumenter.

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.