Carl von Linné: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m typo
Småret
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Carl von Linné.jpg|thumb|280px|Carl von Linné, portrætmaleri udført af [[Alexander Roslin]].]]
[[Billede:Carl von Linné.jpg|thumb|280px|Carl von Linné, portrætmaleri udført af [[Alexander Roslin]].]]
'''Carl von Linné''' hed, før han blev adlet i 1757, '''Carl Linnæus''' eller '''Carolus Linnæus'''. Han blev født den [[23. maj]] [[1707]] og døde den [[10. januar]] [[1778]], og var en svensk [[botaniker]], [[læge]] og [[zoolog]]<ref name="Stafleu">Stafleu, F.A. (1976-1998) ''Taxonomic Literature'' 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, deras produktion og offentliggjorte dataindsamlinger.</ref> som lagde grunden til den moderne [[nomenklatur]] indenfor biologi og den moderne [[systematik (biologi)|systematik]], som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne [[økologi]]. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber.
'''Carl von Linné''' hed, før han blev adlet i 1757, '''Carl Linnæus''' eller '''Carolus Linnæus'''. Han blev født den [[23. maj]] [[1707]] og døde den [[10. januar]] [[1778]] og var en svensk [[botaniker]], [[læge]] og [[zoolog]]<ref name="Stafleu">Stafleu, F.A. (1976-1998) ''Taxonomic Literature'' 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, deres produktion og offentliggjorte dataindsamlinger.</ref> som lagde grunden til den moderne [[nomenklatur]] inden for biologi og den moderne [[systematik (biologi)|systematik]], som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne [[økologi]]. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber.


==Biografi==
==Biografi==
Linje 6: Linje 6:
<ref name=”Fødselsdag”>Linnés fødselsdag var den [[23. maj]] [[1707]] ifølge den [[gregorianske kalender]], den [[12. maj]] i den [[julianske kalender]] og den [[13. maj]] i den svenske kalender, som var i brug mellem [[1700]] og [[1712]].</ref>
<ref name=”Fødselsdag”>Linnés fødselsdag var den [[23. maj]] [[1707]] ifølge den [[gregorianske kalender]], den [[12. maj]] i den [[julianske kalender]] og den [[13. maj]] i den svenske kalender, som var i brug mellem [[1700]] og [[1712]].</ref>
på kapellangården "[[Råshult]]", i [[Stenbrohult]]s sogn, [[Kronobergs län]] i ([[Småland]]).
på kapellangården "[[Råshult]]", i [[Stenbrohult]]s sogn, [[Kronobergs län]] i ([[Småland]]).
Han giftede sig [[1739]] med [[Sara Elisabeth Moræa]] fra [[Falun]]. I [[Svedens gård|Sveden]] udenfor Falun findes Linnés bryllupsstue.
Han giftede sig [[1739]] med [[Sara Elisabeth Moræa]] fra [[Falun]]. I [[Svedens gård|Sveden]] uden for Falun findes Linnés bryllupsstue.
Linné døde den [[10. januar]] [[1778]] i [[Uppsala]] og er begravet i [[Uppsala domkirke]].
Linné døde den [[10. januar]] [[1778]] i [[Uppsala]] og er begravet i [[Uppsala domkirke]].
Parret fik syv børn, deriblandt Carl von Linné den yngre.
Parret fik syv børn, deriblandt Carl von Linné den yngre.


Linné var søn af kapellanen, senere sognepræsten, Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus ([[1674]]-[[1748]]) og Christina Brodersonia ([[1688]]-[[1733]]). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor [[Lind|lind]]; to af hans morbrødre havde antaget slægtsnavnet Tiliander ([[latin]] ''Tilia'' = Lind). Sommeren [[1709]] flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen delte denne kærlighed og var meget botanisk interesseret. Deres samtaler kredsede ofte om pasning af familiens have, som var bland de bedste i Småland. Forholdet var varmt og fortroligt. Faderen kunde være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".
Linné var søn af kapellanen, senere sognepræsten, Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus ([[1674]]-[[1748]]) og Christina Brodersonia ([[1688]]-[[1733]]). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor [[Lind|lind]]; to af hans morbrødre havde antaget slægtsnavnet Tiliander ([[latin]] ''Tilia'' = Lind). Sommeren [[1709]] flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen delte denne kærlighed og var meget botanisk interesseret. Deres samtaler kredsede ofte om pasning af familiens have, som var blandt de bedste i Småland. Forholdet var varmt og fortroligt. Faderen kunde være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".


Det var meningen, at Carl von Linné skulle være præst som sin far og morfar, sognepræsten i [[Stenbrohult]], Samuel Brodersonius, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i den nærliggende by [[Växjö]], og han blev til [[Lund]] i august 1727 for læse på universitetet, og fik da [[Kilian Stobæus]] som sin velgører og lærer.
Det var meningen, at Carl von Linné skulle være præst som sin far og morfar, sognepræsten i [[Stenbrohult]], Samuel Brodersonius, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i den nærliggende by [[Växjö]], og han blev sendt til [[Lund]] i august 1727 for læse på universitetet og fik da [[Kilian Stobæus]] som sin velgører og lærer.


Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev god venner med [[Iktyologi|iktyologen]] Peter Artedi. Man sagde om Linné, at han var en social person, som det var let at omgås.
Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev gode venner med [[Iktyologi|iktyologen]] Peter Artedi. Man sagde om Linné, at han var en social person, som det var let at omgås.


1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Uppsala universitet. Han var rektor for universitetet i forårsterminen [[1750]], og efterårsterminerne [[1759]] og [[1772]]. Desuden var han inspektor ved ”Smålands nation”.<ref nama=”Kilde”>Kilde: Bl. a. Växjö stifts Hembygdskalender [[1949]]. (G Stenvall, P Ståhlberg, Hj Melin: Årgång 40)</ref>
1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Uppsala universitet. Han var rektor for universitetet i forårsterminen [[1750]] og efterårsterminerne [[1759]] og [[1772]]. Desuden var han inspektor ved ”Smålands nation”.<ref nama=”Kilde”>Kilde: Bl. a. Växjö stifts Hembygdskalender [[1949]]. (G Stenvall, P Ståhlberg, Hj Melin: Årgång 40)</ref>


==Forskning==
==Forskning==
Carl von Linné udformede [[sexualsystemet]], dvs. inddeling af [[planter]] efter deres [[køn]] og [[frugtanlæg]] (støvdragere og støvfang), en let, men noget kunstig måde at inddele [[planter]] på. Han opfandt det [[binominære system]], dvs. at alt [[liv]], (inklusive [[sygdomme]]) har to navne på [[latin]]: et [[slægtsnavn]] og et [[artsnavn]], som også kaldes [[taxa (systematik)|taxa]]. Linné var også en af de første i verden til at inddele menneskeligheden i forskellige racetyper, og tildele disse mentale karaktertræk. Linné mente f.eks. at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.<ref name=”Kilde”>''De Ikke Ønskværdige'' (dokumentar i [[SVT]] fra 2002). Film om svensk racehygiejne.</ref>
Carl von Linné udformede [[sexualsystemet]], dvs. inddeling af [[planter]] efter deres [[køn]] og [[frugtanlæg]] (støvdragere og støvfang), en let, men noget kunstig måde at inddele [[planter]] på. Han opfandt det [[binominære system]], dvs. at alt [[liv]], (inklusive [[sygdomme]]) har to navne på [[latin]]: et [[slægtsnavn]] og et [[artsnavn]], som også kaldes [[taxa (systematik)|taxa]]. Linné var også en af de første i verden til at inddele menneskeheden i forskellige racetyper og tildele disse mentale karaktertræk. Linné mente f.eks., at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.<ref name=”Kilde”>''De Ikke Ønskværdige'' (dokumentar i [[SVT]] fra 2002). Film om svensk racehygiejne.</ref>


==Linnés rejser==
==Linnés rejser==
[[Billede:Carl Linnaeus dressed as a Laplander.jpg|thumb|190px|right|Linné klædt som same. 1735-1740]]
[[Billede:Carl Linnaeus dressed as a Laplander.jpg|thumb|190px|right|Linné klædt som same. 1735-1740]]


Carl von Linné foretog et antal rejser til forskellige steder, og gjorde nøjagtige optegnelser. I dag mener man, at han sandsynligvis ikke selv besøgte alle de steder, han beskriver, men han har optegnede det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er følgende:
Carl von Linné foretog et antal rejser til forskellige steder og gjorde nøjagtige optegnelser. I dag mener man, at han sandsynligvis ikke selv besøgte alle de steder, han beskriver, men han har optegnede det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er følgende:


===Lapland 1732===
===Lapland 1732===
Laplandsrejsen tog sin begyndelse den [[12. maj]] [[1732]], da Linné gav sig på vej, ensomt ridende mod [[Lapland]] for siden at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.
Laplandsrejsen tog sin begyndelse den [[12. maj]] [[1732]], da Linné gav sig på vej, ensomt ridende mod [[Lapland]] for siden at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.


Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var af meget stort omfang. foruden sine observationer af den laplandske natur så interesserede Linné sig også for [[Samer|den samiske kultur]] og beskrev disse menneskers livsvilkår meget indgående.
Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var af meget stort omfang. Foruden sine observationer af den laplandske natur interesserede Linné sig også for [[Samer|den samiske kultur]] og beskrev disse menneskers livsvilkår meget indgående.


Det viktigste resultat af rejsen til Lapland var dog det som blev til ''[[Flora Lapponica]]''. Den laplandske vegetation var ved denne tid relativt ukendt, da de genstande, som tidligere var blevet indsamlet af Olof Rudbeck under dennes rejse i [[Tornedalen]], var blevet ødelagt under den omfattende brand, som hærgede Uppsala i [[1702]]. Med Flora Lapponica, som blev offentliggjort i [[1737]], fik man nu på ny kundskab om disse ukendte områder.<ref>[http://www.nrm.se/forskningochsamlingar/vaxter/fanerogambotanik/botaniskhistoria/carlvonlinne.4.11201a1106789e1d8180002144.html Carl von Linné - Naturhistoriska riksmuseet]</ref>
Det vigtigste resultat af rejsen til Lapland var dog det, som blev til ''[[Flora Lapponica]]''. Den laplandske vegetation var ved denne tid relativt ukendt, da de genstande, som tidligere var blevet indsamlet af Olof Rudbeck under dennes rejse i [[Tornedalen]], var blevet ødelagt under den omfattende brand, som hærgede Uppsala i [[1702]]. Med Flora Lapponica, som blev offentliggjort i [[1737]], fik man nu på ny kundskab om disse ukendte områder.<ref>[http://www.nrm.se/forskningochsamlingar/vaxter/fanerogambotanik/botaniskhistoria/carlvonlinne.4.11201a1106789e1d8180002144.html Carl von Linné - Naturhistoriska riksmuseet]</ref>


===Dalarna 1734===
===Dalarna 1734===
Linje 38: Linje 38:


===Øland og Gotland 1741===
===Øland og Gotland 1741===
Rejsen foregik på hesteryg, og han viste stor interesse for [[runesten]]. På rejsen kom han til [[Vetlanda]] den [[23 juni]] og noterer sig to runestene på kirkegården. Dagen derpå havde han nået til [[Växjö]], og gør optegnelser om domkirken, som året forinden var blevet hærget af brand og under Linnés besøg var "et bedrøveligt skue". Han laver en beskrivelse af [[Sankt Sigfrid]]s klædedragt. [[Kalmar]] nåede han den [[28. maj]], der han blev udsat for stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for endelig den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skriver, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den [[7. juni]] var en søndag, og da gik han i kirke i Ås. Den [[9. juni]] noterer han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som ansås for at være en af stedets seværdigheder. I Långlöt den 10. juni noterer han i dagbogen om hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kommer planteinteressen frem, og Linné skriver om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede ''scandix seminbus hispidis''. <ref>[[Körvel]] med børstehårede frø</ref> Persnäs nåede man den 12. juni, og den 14. juni, som var den fjerde søndag efter ''Trinitatis'', hvor han overværede gudstjenesten i Högby. Han noterer endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland afsejler Linné til Gotland.<ref> Växjö Stifts Hembygdskalender [[1964]]. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>
Rejsen foregik på hesteryg, og han viste stor interesse for [[runesten]]. På rejsen kom han til [[Vetlanda]] den [[23 juni]] og noterer sig to runestene på kirkegården. Dagen derpå var han nået til [[Växjö]] og gør optegnelser om domkirken, som året forinden var blevet hærget af brand og under Linnés besøg var "et bedrøveligt skue". Han laver en beskrivelse af [[Sankt Sigfrid]]s klædedragt. [[Kalmar]] nåede han den [[28. maj]], hvor han blev udsat for stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for endelig den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skriver, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den [[7. juni]] var en søndag, og da gik han i kirke i Ås. Den [[9. juni]] noterer han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som ansås for at være en af stedets seværdigheder. I Långlöt den 10. juni noterer han i dagbogen om hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikkes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kommer planteinteressen frem, og Linné skriver om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede ''scandix seminbus hispidis''. <ref>[[Körvel]] med børstehårede frø</ref> Persnäs nåede man den 12. juni, og den 14. juni, som var den fjerde søndag efter ''Trinitatis'', hvor han overværede gudstjenesten i Högby. Han noterer endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland afsejler Linné til Gotland.<ref> Växjö Stifts Hembygdskalender [[1964]]. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>


===Skåne 1749===
===Skåne 1749===
Denna rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Sandag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer hvordan [[ærkebiskop]]pen "den højerværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til [[biskop]] i [[Växjö stift]]. [[Pinsedag]] den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. Under hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han [[Jönköping]], hvor han besøgte sin slægtning, [[provst]]en [[C. Tiliander]]. Via Gränna og [[Vadstena]] kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet.<ref>Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>
Denna rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Sandag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer, hvordan [[ærkebiskop]]pen "den højærværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til [[biskop]] i [[Växjö stift]]. [[Pinsedag]] den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. Under hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han [[Jönköping]], hvor han besøgte sin slægtning, [[provst]]en [[C. Tiliander]]. Via Gränna og [[Vadstena]] kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet.<ref>Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B&nbsp;Andersson, O&nbsp;Thulin, A&nbsp;Nyström: Årgång&nbsp;55.)</ref>


===Nederlandene===
===Nederlandene===
Der opholdt han sig i tre og et halvt år. I Nederlandene offentliggjorde han i [[1735]] ''[[Systema naturae]]'', der ligger til grund for den nutidige [[systematik]] for alt levende, et mere "naturligt" system, efter [[planter]]nas og [[dyr]]ens indbyrdes [[slægtskab]], [[naturen]]s tre [[Rige (biologi)|rige]]r grupperede i [[klass]]er, [[Orden (biologi)|ordener]], [[familie (biologi)|familier]], [[slægt (biologi)|slægter]] og [[arter]]. Dette system anvendes i dag overalt og i alle lande.
Dér opholdt han sig i tre og et halvt år. I Nederlandene offentliggjorde han i [[1735]] ''[[Systema naturae]]'', der ligger til grund for den nutidige [[systematik]] for alt levende, et mere "naturligt" system efter [[planter]]nas og [[dyr]]ens indbyrdes [[slægtskab]], [[naturen]]s tre [[Rige (biologi)|rige]]r grupperede i [[klass]]er, [[Orden (biologi)|ordener]], [[familie (biologi)|familier]], [[slægt (biologi)|slægter]] og [[arter]]. Dette system anvendes i dag overalt og i alle lande.


== Korrespondence ==
== Korrespondence ==
Linje 51: Linje 51:


== Filateli ==
== Filateli ==
Ved det [[Kungliga Vetenskapsakademien]]s 200-års jubilæum udgav postvæsnet fire mindefrimærker. Udgivelsessdag: den 2. juni 1939. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet [[Jöns Jacob Berzelius]].
Ved det [[Kungliga Vetenskapsakademien]]s 200-års jubilæum udgav postvæsnet fire mindefrimærker. Udgivelsesdag: den 2. juni 1939. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet [[Jöns Jacob Berzelius]].


== Numismatik ==
== Numismatik ==
Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel og både for- og bagsiden har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_2.html</ref> Han fandtes også på bagsiden af den tidligere svenske halvtredskronorseddel, og han har også været på aldre svenske sedler.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_22.html</ref>
Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel, og både for- og bagsiden har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_2.html</ref> Han fandtes også på bagsiden af den tidligere svenske halvtredskronerseddel, og han har også været på ældre svenske sedler.<ref>http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_22.html</ref>


Det svensk medaljelaug udgav i 1978 medalje i søv og bronze - skabt af skulptøren Olle Adrin - på 200-års dagen for Linnés død. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på en baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978.
Det svenske medaljelaug udgav i 1978 medalje i sølv og bronze - skabt af skulptøren Olle Adrin - på 200-års dagen for Linnés død. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på en baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978.


== [[UNESCO]]s liste over [[verdensarv]] ==
== [[UNESCO]]s liste over [[verdensarv]] ==
Linje 79: Linje 79:
*[[1744]] Anskaffer et termometer, hvor [http://www.linnaeus.uu.se/online/fysik/ordbok/celsius.html| Celsius temperaturskala] er "retvendt" (Celsius angav 0 som vandets kogepunkt og 100 som dets smeltepunkt).
*[[1744]] Anskaffer et termometer, hvor [http://www.linnaeus.uu.se/online/fysik/ordbok/celsius.html| Celsius temperaturskala] er "retvendt" (Celsius angav 0 som vandets kogepunkt og 100 som dets smeltepunkt).
*[[1746]] Gennemfører sin rejse gennem [[Västergötland]].
*[[1746]] Gennemfører sin rejse gennem [[Västergötland]].
*[[1749]] gGennemfører sin rejse gennem [[Skåne]].
*[[1749]] Gennemfører sin rejse gennem [[Skåne]].
*[[1757]] Adlet som [[von Linné]]. <ref>Ätten dör ut med Carl von Linnés sonson, og ingen ny von Linné föds efter 1700-talet.</ref>
*[[1757]] Adlet som [[von Linné]]. <ref>Ætten dør ut med Carl von Linnés sønnesøn, og ingen ny von Linné fødes efter 1700-tallet.</ref>
*[[1778]] Afgår ved døden den [[10. januari]]. Han begraves i [[Uppsala domkirke]].
*[[1778]] Afgår ved døden den [[10. januar]]. Han begraves i [[Uppsala domkirke]].


== Bibliografi ==
== Bibliografi ==
Linje 90: Linje 90:
== Kuriosa ==
== Kuriosa ==
* Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i [[Stavanger]], [[Norge]], [[1622]].
* Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i [[Stavanger]], [[Norge]], [[1622]].
* Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var [[snapphane]]r under den [[Skånske krig]] 1675-79.
* Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var [[snaphane]]r under den [[Skånske krig]] 1675-79.
* Linné er for indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bokgstav: ”L.” (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Indenfor botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navnet, når det skal gøres helt korrekt. F.eks. er ''Cocos nucifera L.'' det fuldstændige navn for [[Kokospalme]], og '''L.''' henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed.
* Linné er for indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bogstav: ”L.” (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Indenfor botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navn, når det skal gøres helt korrekt. F.eks. er ''Cocos nucifera L.'' det fuldstændige navn for [[kokospalme]], og '''L.''' henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed.
* Linné var kun 154 cm høj.
* Linné var kun 154 cm høj.


Versionen fra 17. apr. 2007, 01:56

Carl von Linné, portrætmaleri udført af Alexander Roslin.

Carl von Linné hed, før han blev adlet i 1757, Carl Linnæus eller Carolus Linnæus. Han blev født den 23. maj 1707 og døde den 10. januar 1778 og var en svensk botaniker, læge og zoolog[1] som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han anses også for at være fader til den moderne økologi. Linné var sin tids bedste botaniker, og han var også kendt for sine store sprogkundskaber.

Biografi

Carl Linnaeus fødes [2] på kapellangården "Råshult", i Stenbrohults sogn, Kronobergs län i (Småland). Han giftede sig 1739 med Sara Elisabeth Moræa fra Falun. I Sveden uden for Falun findes Linnés bryllupsstue. Linné døde den 10. januar 1778 i Uppsala og er begravet i Uppsala domkirke. Parret fik syv børn, deriblandt Carl von Linné den yngre.

Linné var søn af kapellanen, senere sognepræsten, Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus (1674-1748) og Christina Brodersonia (1688-1733). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor lind; to af hans morbrødre havde antaget slægtsnavnet Tiliander (latin Tilia = Lind). Sommeren 1709 flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen delte denne kærlighed og var meget botanisk interesseret. Deres samtaler kredsede ofte om pasning af familiens have, som var blandt de bedste i Småland. Forholdet var varmt og fortroligt. Faderen kunde være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".

Det var meningen, at Carl von Linné skulle være præst som sin far og morfar, sognepræsten i Stenbrohult, Samuel Brodersonius, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i den nærliggende by Växjö, og han blev sendt til Lund i august 1727 for læse på universitetet og fik da Kilian Stobæus som sin velgører og lærer.

Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev gode venner med iktyologen Peter Artedi. Man sagde om Linné, at han var en social person, som det var let at omgås.

1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Uppsala universitet. Han var rektor for universitetet i forårsterminen 1750 og efterårsterminerne 1759 og 1772. Desuden var han inspektor ved ”Smålands nation”.Fodnotefejl: Ugyldig parameter i <references>-tag

Forskning

Carl von Linné udformede sexualsystemet, dvs. inddeling af planter efter deres køn og frugtanlæg (støvdragere og støvfang), en let, men noget kunstig måde at inddele planter på. Han opfandt det binominære system, dvs. at alt liv, (inklusive sygdomme) har to navne på latin: et slægtsnavn og et artsnavn, som også kaldes taxa. Linné var også en af de første i verden til at inddele menneskeheden i forskellige racetyper og tildele disse mentale karaktertræk. Linné mente f.eks., at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.[3]

Linnés rejser

Linné klædt som same. 1735-1740

Carl von Linné foretog et antal rejser til forskellige steder og gjorde nøjagtige optegnelser. I dag mener man, at han sandsynligvis ikke selv besøgte alle de steder, han beskriver, men han har optegnede det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er følgende:

Lapland 1732

Laplandsrejsen tog sin begyndelse den 12. maj 1732, da Linné gav sig på vej, ensomt ridende mod Lapland for siden at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.

Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var af meget stort omfang. Foruden sine observationer af den laplandske natur interesserede Linné sig også for den samiske kultur og beskrev disse menneskers livsvilkår meget indgående.

Det vigtigste resultat af rejsen til Lapland var dog det, som blev til Flora Lapponica. Den laplandske vegetation var ved denne tid relativt ukendt, da de genstande, som tidligere var blevet indsamlet af Olof Rudbeck under dennes rejse i Tornedalen, var blevet ødelagt under den omfattende brand, som hærgede Uppsala i 1702. Med Flora Lapponica, som blev offentliggjort i 1737, fik man nu på ny kundskab om disse ukendte områder.[4]

Dalarna 1734

Linnés kom første gang til Dalarna for at fejre jul i Falun 1733. Under en julefest traf han sin kommende hustru, Sara Elisabeth Moraea, som var datter af minelægen. På den tid besøgte han også Bergslagens miner og jernværk. Dalarnas landshøvding, Nils Reuterholm, havde hørt om Linnés Laplandsrejse og var blevet imponeret af den, så han foreslog en lignende rejse gennem Dalarna.[5]

Øland og Gotland 1741

Rejsen foregik på hesteryg, og han viste stor interesse for runesten. På rejsen kom han til Vetlanda den 23 juni og noterer sig to runestene på kirkegården. Dagen derpå var han nået til Växjö og gør optegnelser om domkirken, som året forinden var blevet hærget af brand og under Linnés besøg var "et bedrøveligt skue". Han laver en beskrivelse af Sankt Sigfrids klædedragt. Kalmar nåede han den 28. maj, hvor han blev udsat for stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for endelig den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skriver, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den 7. juni var en søndag, og da gik han i kirke i Ås. Den 9. juni noterer han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som ansås for at være en af stedets seværdigheder. I Långlöt den 10. juni noterer han i dagbogen om hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikkes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kommer planteinteressen frem, og Linné skriver om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede scandix seminbus hispidis. [6] Persnäs nåede man den 12. juni, og den 14. juni, som var den fjerde søndag efter Trinitatis, hvor han overværede gudstjenesten i Högby. Han noterer endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland afsejler Linné til Gotland.[7]

Skåne 1749

Denna rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Sandag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer, hvordan ærkebiskoppen "den højærværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til biskop i Växjö stift. Pinsedag den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. Under hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han Jönköping, hvor han besøgte sin slægtning, provsten C. Tiliander. Via Gränna og Vadstena kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet.[8]

Nederlandene

Dér opholdt han sig i tre og et halvt år. I Nederlandene offentliggjorde han i 1735 Systema naturae, der ligger til grund for den nutidige systematik for alt levende, et mere "naturligt" system efter planternas og dyrens indbyrdes slægtskab, naturens tre riger grupperede i klasser, ordener, familier, slægter og arter. Dette system anvendes i dag overalt og i alle lande.

Korrespondence

Carl von Linnés underskrift.

Carl von Linné holdt brevveksling med et stort antal lærde mænd, både indenfor og udenfor Sverige. Særligt kendt er hans livslange venskab med Abraham Bäck i Stockholm, som han ofte kaldte "Min Kjæreste Broder". Der findes bevaret over 500 breve, som Linné skrev til Bäck. Han holdt også kontakt med mange i dag mindre kendte, svenske intellektuelle, ofte bredt orienterede folk med interesse for botanik, som i visse sammenhænge er blevet kaldt for Linnés elever, eksempelvis Gustaf Fredrik Hjortberg fra Vallda syd for Göteborg.

Filateli

Ved det Kungliga Vetenskapsakademiens 200-års jubilæum udgav postvæsnet fire mindefrimærker. Udgivelsesdag: den 2. juni 1939. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet Jöns Jacob Berzelius.

Numismatik

Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel, og både for- og bagsiden har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde.[9] Han fandtes også på bagsiden af den tidligere svenske halvtredskronerseddel, og han har også været på ældre svenske sedler.[10]

Det svenske medaljelaug udgav i 1978 medalje i sølv og bronze - skabt af skulptøren Olle Adrin - på 200-års dagen for Linnés død. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på en baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978.

UNESCOs liste over verdensarv

I samarbejde med Linnéjubilæet i 2007 foreslår man, at visse linnémindesmærker føjes til verdensarvlisten.[11]

Det drejer sig om følgende fem:

Nogle vigtige årstal i Linnés liv

Linnés adelsvåben.

Bibliografi

  • Systema naturae per regna tria naturae, secundum classes, ordines, genera, species cum caracteribus, differentiis, synonymis, locis. (1735)
  • Nemesis Divina; Udgivet og kommenteret af Knut Barr (1923)
  • Nemesis Divina; Udgivet i fuldstændig orden for først gang af Elis Malmeström og Telemak Fredbärj (1968)

Kuriosa

  • Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i Stavanger, Norge, 1622.
  • Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var snaphaner under den Skånske krig 1675-79.
  • Linné er for indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bogstav: ”L.” (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Indenfor botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navn, når det skal gøres helt korrekt. F.eks. er Cocos nucifera L. det fuldstændige navn for kokospalme, og L. henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed.
  • Linné var kun 154 cm høj.

Systematik for Organismer: / Domæne / Rige / Stamme / Klasse / Familie / Slægt / Art / Underart / Race

Se også

Eksterne links

 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Referencer og noter

  1. ^ Stafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, deres produktion og offentliggjorte dataindsamlinger.
  2. ^ Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 ifølge den gregorianske kalender, den 12. maj i den julianske kalender og den 13. maj i den svenske kalender, som var i brug mellem 1700 og 1712.
  3. ^ De Ikke Ønskværdige (dokumentar i SVT fra 2002). Film om svensk racehygiejne.
  4. ^ Carl von Linné - Naturhistoriska riksmuseet
  5. ^ http://www.du.se/templates/NewsPage____6014.aspx
  6. ^ Körvel med børstehårede frø
  7. ^ Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B Andersson, O Thulin, A Nyström: Årgång 55.)
  8. ^ Växjö Stifts Hembygdskalender 1964. (B Andersson, O Thulin, A Nyström: Årgång 55.)
  9. ^ http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_2.html
  10. ^ http://www.linnaeus.uu.se/online/liv/9_22.html
  11. ^ Linné til Världsarvlistan, Länsstyrelsen i Uppsala
  12. ^ Ætten dør ut med Carl von Linnés sønnesøn, og ingen ny von Linné fødes efter 1700-tallet.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Carl_von_Linné&oldid=1294780"