Bævreasp: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: lv:Parastā apse
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: it:Populus tremula
Linje 33: Linje 33:
[[fi:Metsähaapa]]
[[fi:Metsähaapa]]
[[fr:Tremble]]
[[fr:Tremble]]
[[it:Populus tremula]]
[[lt:Drebulė]]
[[lt:Drebulė]]
[[lv:Parastā apse]]
[[lv:Parastā apse]]

Versionen fra 13. maj 2007, 16:26

Bævre-Asp
Bævre-Asp (Populus tremula), her i en klon af rodskud.
Bævre-Asp (Populus tremula), her i en klon af rodskud.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie Salicaceae (Pile-familien)
Slægt Populus (Poppel)
Art Populus tremula
Hjælp til læsning af taksobokse

Bævre-Asp (Populus tremula) er et mellemstort, løvfældende træ. I ungdommen har det en opret, slank vækst, men snart derefter bliver formen åben og uregelmæssig. Stammen er slank og ret til toppen, men på dårlige jorde ses dog ofte flerstammede eksemplarer. Grenene sidder i kranse og er først opstigende, men snere bliver de mere vandrette og til sidst kan de være overhængende. Barken er først gulbrun og blank, senere gulgrå og mere mat. Gammel bark revner på langs mellem sortgrå barkkamme. Knopperne er spredte, spidse, blanke og rødbrune. Bladene er næsten perfekt cirkelrunde med en bugtet-tandet rand. Oversiden er matgrøn, mens undersiden er blågrøn. Høstfarven er oftest lysende gul, men i Nordskandinavisen ses de også i orangerødt. Blomstringen sker kort før løvspring, og arten er tvebo, sådan at det ene individ udelukkende bærer rakler med hunlige blomster, mens det andet udelukkende har hanlige rakler. Frøene har lange, lysegrå frøhaler.

Ikke-synlige træk

Rodnettet beestår af et tæt netværk ag hovedrødder, som når vidt ud og så dybt ned, som jordbundsforholdene tillader. Finrødderne er veludviklede og danner filt. Desuden danner rødderne rodskud meget villigt - især efter såring. Bladenes lange, tynde stilk gør dem meget bevægelige, sådan at de ryster ved den mindste vind: de "skælver som et espeløv".

Højde x bredde

20 x 10 m (40 x 30 cm/år). I ungdommen er den årlige tilvækst dog væsentligt større (80-100 cm/år).

Hjemsted

Arten optræder som pionertræ på våde, sure og magre jorde. Evnen til at danne rodskudkloner gør, at det kan overleve både brand, rydninger og græsning gennem århundreder. Man formoder derfor, at visse af Bævre-Asp'ene på hederne kan være blandt de ældste træer i Danmark.