Christian 5.: Forskelle mellem versioner
Christian 5. |
Christian 5. |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
* [[Christiane Gyldenløve]] ([[1672]]-[[1689]]) gm Grev Frederik Ahlefeldt til [[Tranekær slot]]. |
* [[Christiane Gyldenløve]] ([[1672]]-[[1689]]) gm Grev Frederik Ahlefeldt til [[Tranekær slot]]. |
||
* [[Christian Gyldenløve]] ([[1675]]-[[1746]]) gm [[Hofdame]] [[Louisa Vaervert]]. |
* [[Christian Gyldenløve]] ([[1675]]-[[1746]]) gm [[Hofdame]] [[Louisa Vaervert]]. |
||
* [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve |
* [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø]] |
||
}} |
}} |
||
Versionen fra 17. maj 2007, 12:45
| Christian 5. | |
|---|---|
|
Valgsprog: 'Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed) | |
 | |
| Konge af Danmark og Norge | |
| Regerede | 1670–99 |
| Regent | Christian 5. |
| Ægtefælle | Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |
| Børn |
Med dronning Charlotte Amalie:
med Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe:
|
| Far | Frederik 3. |
| Mor | Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg |
| Født |
15. april 1646 Flensborghus |
| Død |
25. august 1699 |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
Christian 5. (15. april 1646 - 25. august 1699) var dansk konge af den oldenborgske slægt. Valgsprog: Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed).
Danmarks Rytterkonge, eftersom at han var en ualmindelig god rytter, og det var også Christian der formåede at nedlægge flest dyr under parforcejagtene i al sin levetid.
Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes på Flensborghus i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-99. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men blev i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere indlagde han sin 16-årige frille, den officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem børn, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet.
I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbagevinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog selv i flere slag, men nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud.
Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var på dette tidspunkt forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham fængsle og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at begunstige egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde forbundet sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.
Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. Hvis man havde knap så megen jord, måtte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov".
Den 19. oktober 1698 afholdte Kong Christian 5. en kæmpe parforcejagt i Dyrehaven, omkring ved middagstid holdte Kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og Kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om at der var en hjort i nærheden som havde overlevet mange skud og som nu var omringet af jagthundene. Kongen drog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men Kongen ramte ikke og hjorten sparkede Kongen så hårdt at han aldrig kom sig over sparket. Kongen afholdte sin sidste parforcejagt i august 1699, hvor han i svagelige tilstand blev kvæstet til døde af en anskudt hjort. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Frederik 3. | Frederik 4. |
Eksterne kilder/henvisninger
- Søren Sørensen www.aerenlund.dk
- Lexopen
- Christian V - Konge af Danmark
- [[1]]
- [[2]]