Vindmølle: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
billede
m engelske interwiki-link
Linje 58: Linje 58:
[[de:Windmühle]]
[[de:Windmühle]]
[[el:Ανεμόμυλος]]
[[el:Ανεμόμυλος]]
[[en:wind turbine]]
[[en:Windmill]]{{Link AA|en}}
[[en:Windmill]]{{Link AA|en}}
[[eo:Ventmuelejo]]
[[eo:Ventmuelejo]]

Versionen fra 17. maj 2007, 20:34

Havnø Mølle (Visborg Sogn ved Hadsund) er en stråtækt hollandsk vindmølle opført i 1842 i tilknytning til herregården Havnø. Den er Nordjyllands ældste bevarede vindmølle. Den er fredet og grundigt restaureret i slutningen af 1990'erne.
Moderne vindmøller i vindstille ved Randers Fjord
Moderne vindmøller på Hawaii

En vindmølle eller vindturbine omdanner vindens energi til brugbart arbejde.

Historiske vindmøller

Historisk har vindmøllen været en vigtig maskine, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn, datidens møllersvend modtog korn fra bonden og malede det til mel ved hjælp af den store møllesten; desuden var vindmøller vigtige ved dræning af lave områder, særlig i Holland.

Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan. Disse var opstillet hvor vinden kun blæste fra een retning og de kunne ikke dreje vertikalt[1]. Med inspiration fra vandmøller begynder vindmøller, der kan dreje vertikalt, at ses i Europa i det 12. århundrede.

Historiske vindmøller ses for eksempel på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby.

Moderne vindmøller

En moderne vindmølle (Kaldet Wind turbine på engelsk) er en transducer, som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde eller via en dynamo til elektricitet. Elektricitet, der kan transporteres kan anvendes til utallige formål. vindmøller bruges idag stort set kun til fremstilling af elektricitet; her spiller de en vigtig rolle i den vedvarende energiforsyning.

Vindmøller har indtil nu primært været opstillet på landjorden. Men inden for de seneste par år er flere vindmølleparker blevet oprettet i havet ud for kysten. Fordelen ved såkaldte off-shore vindmøller er kraftigere og mere jævn vind - til gengæld er funderingen til søs vanskeligere og derfor mere bekostelig. Af den grund går udviklingen på mølleområdet i retning af større møller, der kan udvikle mere energi på ét og samme fundament.

Møllen har tre vinger, fordi fremstillingen er billigst med så få vinger som muligt, men da vinden trækker mest i det øverste blad, kører møllen forholdsvis mere jævnt med tre blade fremfor med kun to blade. Desuden ville to modstillede blade kunne forstærke hinandens rystelser.

En mølle med fem blade vil være dyrere og kun ved svag vind lave mere strøm. Så den vil kun kunne betale sig, hvis man får en højere pris for strømmen i stille vejr, end når der er overskud af strøm, fordi det blæser, og alle møller laver strøm.

Vindmølleproduktion

Danmark har en førende stilling i produktionen af vindmøller. Vestas er (2002) verdens største producent af vindmøller. Verdens største vindmølle (september 2002), en 4,5 MW prototype fra Enercon, står i Magdeburg, Tyskland.

Eksempler på vindmøllefabrikanter:

Se også

Henvisninger

Referencer

  1. ^ Jean Gimbel, The Medival Machine. The industrial revolution of the middle ages, Barnes & Noble, 2003, ISBN 0-7607-3583-2.
ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link AA