Slayer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m replace duplicate image
m replace duplicate image
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks musiker
{{Infoboks musiker
|Navn = Slayer
|Navn = Slayer
|Billede = Slayerunholy.png
|Billede = Slayerunholy.jpg
|Billede note = Fra venstre: Jeff Hanneman, Dave Lombardo (bagerst), Tom Araya, Kerry King
|Billede note = Fra venstre: Jeff Hanneman, Dave Lombardo (bagerst), Tom Araya, Kerry King
|Billede_størrelse = 250px
|Billede_størrelse = 250px

Versionen fra 5. jun. 2007, 20:00

Slayer
Fra venstre: Jeff Hanneman, Dave Lombardo (bagerst), Tom Araya, Kerry King
Information
Genre Thrash metal[1]
Heavy metal[1]
Speed metal[1]
Aktive år 1981—
Pladeselskab American Recordings
Def American Records
Def Jam Records
Metal Blade Records
Associeret med Megadeth
Fantômas
Grip Inc.
Testament
The Truth About Seafood
Medlemmer Tom Araya
Jeff Hanneman
Kerry King
Dave Lombardo
Tidligere medlemmer Paul Bostaph
Jon Dette
Tony Scaglione
Påvirket af Iron Maiden
Har påvirket Cannibal Corpse[2]
Ektomorf[3]
Sepultura[4]
The Scourger[5]
Instrumenter
El-guitar
Bas
Trommer
Eksterne henvisninger
www.slayer.net

Slayer er et amerikansk thrash metal-band, stiftet i 1982 af Kerry King og Jeff Hanneman. Bandet har siden udgivet 10 studiealbum, 2 livealbum og et boxset, og regnes som et af de fire mest indflydelsesrige thrash metal-bands nogensinde - de tre andre værende Metallica, Megadeth og Anthrax.[6]

Slayers popularitet steg i løbet af 1980'erne, hvor de var et af de førende bands indenfor thrash metal-bevægelsen, og hjalp med at definere genren med milepælen Reign In Blood, som er blevet betegnet som "det hårdeste album nogensinde".[7] Slayers albumcovere og tekster har mødt stor kritik fra religiøse grupper og offentligheden med emner som seriemordere, satanisme, religion, krig og holocaust, som har resulteret i forbud, udsættelser, retssager og protester.

Slayer er kendt for deres udprægede musikalske stil, det involverer guitarsoloer, dobbelt stortromme og skrigende vokaler. De har to Grammynomineringer og vandt en i 2007 med sangen Eyes of the Insane, solgt millioner af album, og været hovednavn på mange store festivaler rundt omkring i verden.

Historien

De tidlige dage (1982-1983)

I 1982 mødtes Kerry King og Jeff Hanneman, og sammen stiftede de Slayer. De to rekrutterede bassisten og sangeren Tom Araya, som tidligere havde spillet med King i et andet band, og trommeslageren Dave Lombardo, som King havde mødt, da Lombardo leverede pizza.[8] Bandet startede med at spille coverversioner af Iron Maiden og Judas Priests sange på klubber og fester i det sydlige Californien. Deres første shows havde et gennemgående satanisk tema med pentagrammer, kraftig makeup og omvendte kors.[1] Slayer indspillede deres første demo i 1982 - den indeholdt bl. a. sangene Fight Till Death, Black Magic og The Antichrist.[9]. Demoen blev populær i undergrunden, hovedsageligt fordi den havde to lead guitarer - noget som Iron Maiden og Judas Priest også havde - og havde et image som Venom og Mercyful Fate blandet med farten og vreden fra hardcore. Fra da af begyndte Slayer at udvikle deres egen stil.

Da Slayer opvarmede for Bitch på Woodstock Club i Los Angeles, blev de spottet af Brian Slagel, som var tidligere musikjournalist og på det tidspunkt lige havde stiftet pladeselskabet Metal Blade Records. Slagel overbeviste bandet om, at de skulle indspille sangen Aggressive Perfector til hans Metal Massacre III, som blev udgivet i 1983. Sangen vakte meget røre i undergrunden, hvilket førte til, at Slagel tilbød dem en pladekontakt.[10]

Show No Mercy (1983-1984)

Uden penge til indspilningerne blev bandet nødt til selv at finansiere deres debutalbum. Med Arayas sparepenge[11] og penge de måtte låne af Kings far,[12] tog de i studiet i november 1983. Albummet blev hurtigt udgivet og endte på hylderne kun tre uger efter, albummet var færdigt.[9]

Show No Mercy blev udgivet i december 1983 af Metal Blade Records. På grund af det lykkedes det bandet at forøge deres popularitet i undergrunden.Slayer påbegyndte deres første nationale turné for at promovere deres album. Turnéen var en succes, og bandet nåede op på 20.000 solgte albums.[10]

I august 1984 udgav Slayer ep'en Haunting The Chapel. Ep'en havde en mørkere, Thrashorienteret stil end forgængeren og lagde grundstenen for bandets videre musikalske stil.[13] Slayer havde deres første europæiske livedebut på Heavy Sounds Festival i Belgien som opvarmningsband for UFO,[14]. Bagefter vendte de tilbage for at begynde deres Haunting North America-turné i 1985. Under turnéen forlod Kerry King midlertidigt Slayer for at gå med i Dave Mustaines nye band Megadeth.[15] Hanneman var på det tidspunkt bekymret over Kings beslutning og sagde i et interview: "Jeg tror vi er nødt til at finde en ny guitarist".[12] Selvom Mustaine prøvede at få King med i bandet på permanent basis, vendte King tilbage til Slayer efter fem koncerter, fordi han mente, at Megadeth tog for meget af hans tid.[12] Bruddet forårsagede en splittelse mellem King og Mustaine, som udviklede sig til en fejde mellem de to bands.[16]

Efter Kings tilbagevenden begyndte bandet 1984 Combat Tour sammen med Venom og Exodus. I november 1984 udgav Slayer ep'en Live Undead. På ep'en er den betegnet som "live", men den blev indspillet i et studie i New York, hvor fans blev delt op i to grupper for at imitere larm fra et publikum.[9]

Hell Awaits (1985-1986)

Tidligt i 1985 udgav Slayer deres første live hjemmevideo kaldet Combat Tour: The Ultimate Revenge. Videoen var optaget i New Yorks Studio 54-klub på bandets tour med Venom og Exodus. I mellemtiden havde Show No Mercy solgt over 40.000 eksemplarer verden over[10], og bandet gik nu i studiet igen for at indspille deres andet album, Hell Awaits. Metal Blade finansierede studiets udgifter og lod dem hyre produceren Ron Fair.[12] I september 1985 udkom Slayers andet album, Hell Awaits, som udvidede den "mørke" stil fra Haunting the Chapel med helvede og satan som fælles sangobjekter. Albummet var bandets meste progressive album med længere og mere komplekse sangstrukturer.[12] Det første nummer på albummet er en baglæns optagelse af en dæmonisk stemme, der bliver ved med at sige "Join us" ("Kom med os") og ender med "Welcome back ("velkommen tilbage"), før sangen begynder. Albummet blev et hit med det samme, og fans valgte Slayer som bedste band, bedste live band, Hell Awaits som bedste album og Dave Lombardo som bedste trommeslager i det britiske magazine Metal Forces via en menningsmåling.[17]

Reign In Blood (1986-1987)

Efter den internationale succes med Hell Awaits underskrev Slayer en kontrakt med Rick Rubins Def Jam Records, der dengang hovedsagligt var et hiphop-baseret pladeselskab.[12] Med en garvet producer og et stort pladeselskab i ryggen gennemgik bandet en makeover, der resulterede i kortere, hurtigere sange med en skarpere produktion. Slayer gik fra de komplekse arrangementer og lange sange på Hell Awaits til en mere hardcore-agtig sangstruktur.[12]

Def Jams distributør, Columbia Records, nægtede at udgive Reign in Blood pga. dets kontroversielle cover og tekstmæssige temaer.[12] Angel Of Death beskrev de nazistiske koncentrationslejre og menneskeeksperimenter udført af Josef Mengele. Albummet blev i stedet distribueret af Geffen Records 7. oktober 1986; på grund af det kontroversielle indhold fremgik udgivelsen ikke af selskabets skema over udgivelser.[17] Albummet blev ikke spillet i radioen men blev alligevel Slayers første plade, som kom ind på Billboard 200, som nummer #94, og blev bandets første album, som fik en guldplade i USA.[18] Kerrang! beskrev albummet som "et thrash mesterværk" og "det tungeste album nogensinde".

I oktober 1986 indledte Slayer Reign In Pain-turnéen, først med Overkill i USA og senere med Malice i Europa.[17] Bandet blev da indkaldt som opvarmning for W.A.S.P.'s amerikanske turné, men kun én måned inde i turnéen valgte trommeslager Dave Lombardo at forlade bandet.[12] Lombardo sagde senere "Jeg tjente ikke nogle penge. Jeg fandt ud af at hvis vi skulle gøre det her professionelt, på et stort pladeselskab, ville jeg have min husleje og min andel betalt".[12] For at fortsætte turnéen måtte de hyre Tony Scaglione fra Whiplash. Lombardos kone fik ham senere lokket tilbage til bandet.[12] Da turnéen fortsatte i 1987, overbevidste Rick Rubin Dave Lombardo om at komme tilbage i bandet, efter at Rubin havde insisteret, at Slayer skulle lave en coverversion af Iron Butterflys nummer In-A-Gadda-Da-Vida til filmen Less Than Zero.[12] Selvom bandet ikke var tilfredse med det færdige produkt, var sangen den første, der fik spilletid i radioen.[12]

South Of Heaven (1988-1989)

Slayer vendte tilbage til studiet for at indspille deres fjerde studiealbum. I modsætning til farten på Reign In Blood besluttede bandet at de skulle sænke farten på deres nye materiale, hvilket også omfattede melodisk sang i stedet for en skrigende vokal.[12] Det resulterede i South Of Heaven fra 1988. Albummet modtog meget kritik af garvede fans, selvom at det var deres kommercielt mest succesrige på det tidspunkt. South Of Heaven debuterede på nummer 57 på Billboard Top 200 og det var bandets andet album der solgte til guld i USA.[18][19] Pressens anmeldelser var blandet med f. eks. All Music Guide der sagde at albummet "skræmmende og kraftfuldt"[20] og Rolling Stone, der kaldte albummet for "ægte stødende satanisk ævl".[21] South Of Heaven indeholdt også en coverversion af Judas Priests Dissident Aggressor som var bandets første covernummer, som blev udgivet på et album.

I 1988 påbegyndte de World Sacrifice Tour med Nuclear Assault og i sommeren 1988 var de "speciel guests" på Judas Priests Ram it Down-turné.[17] Efter næsten seks års konstant turneren tog bandet en pause i 1988.

Seasons in the Abyss (1990-1993)

Slayer vendte tilbage i studiet sammen med co-produceren Andy Wallace for at indspille deres femte studiealbum. Efter South Of Heaven gik Slayer tilbage til den hamrende hastighed fra Reign in Blood, mens de holdt fast i deres nye melodiske følelse.[22] Seasons in the Abyss kom på gaden i oktober 1990 og var det første album, der blev udgivet af Rick Rubins nye pladeselskab Def American. Pladen debuterede som nummer 44 på US Billboard[18] og var bandets tredje i træk, der solgte til guld i USA.[23] Albummets titelnummer "Seasons in the Abyss" lå til grund for bandets første musikvideo. Den blev optaget foran Giza Pyramiderne i Ægypten.

Slayer vendte også tilbage som liveband i september 1990 for at være co-hovednavn på Clash of the Titans-turnéen sammen med Megadeth, Suicidal Tendencies og Testament. Med amerikansk thrashs popularitet på sit absolutte højdepunkt blev turnéen udvidet til USA i 1991 med Megadeth, Anthrax og Alice In Chains. Bandet indspillede et dobbelt livealbum, der kom til at hedde Decade of Aggression, som kom ind som på nummer 55 på Billboard Top 200 i 1991.[18]

I maj 1992 blev Dave Lombardo smidt ud af bandet på grund af en konflikt med bandets andre medlemmer, og fordi han ville tage sin kone med på turné.[24] Lombardo dannede sit eget band Grip Inc. sammen med Voodoocults guitarist Waldemar Sorychta.[25] Slayer hyrede den tidligere Forbidden-trommeslager Paul Bostaph til at udfylde Lombardos plads. Slayer optrådte første gang med Paul Bostaph i 1992 på Monsters of Rock festival i Castle Donington. Samtidig indspillede de et medley af tre Exploitedsange War, UK'82 og Disorder sammen med rapperen Ice-T til soundtracket på Judgements Night i 1993.

Divine Intervention (1994-1995)

I 1994 udgav Slayer Divine Intervention, som var deres første album med den nye trommeslager Paul Bostaph. Albummet indeholdt sange om Reinhard Heydrich, en af planlæggerne af holocaust og om Jeff Dahmer, 213, som var nummeret på hans lejlighed hvor han myrdede, voldtog og torturede 17 ofre. Derudover handlede flere sange også om mord samt om kirkens og regeringens uhyrligheder. Arayas interesse for seriemordere lå til grund for mange af teksterne.[11]

Slayer gjorde klar til en verdensturné med opvarmning fra Biohazard og Machine Head. Live Intrusion, en video med koncertoptagelser med bl. a. et cover af Venoms Witching Hour sammen med Machine Head blev udgivet. Forholdet mellem King og Machine Heads frontmand Rob Flynn er siden blevet forværret, fordi King havde stemplet Machine Head som "sellout" og fordi, de havde erklæret dem selv som ansvarlige for rap metal.[26]

Undisputed Attitude (1996-1997)

I 1996 udgav Slayer Undisputed Attitude, et album med punk-coverversioner. Bandet genindspillede sange af Minor Threat, T.S.O.L., D.R.I., D.I., Dr. Know, Verbal Abuse og Iggy And the Stooges, med bandets egne Can't Stand You, Gemini og Ddamm, der var skrevet af Hanneman i 1984-85, mens han arbejdede på sideprojekt. Bostaph valgte kort efter udgivelsen at forlade bandet på grund af sit arbejde med et andet projekt,The Truth About Seafood. Han blev afløst af Jon Dette fra Testament, der dog blev fyret et år efter på grund af et udfald med de andre bandmedlemmer, og Bostaph kom tilbage kort efter.[27]

I 1996 blev bandet slæbt i retten af forældrene til Elyse Pahler, der beskyldte dem for at have igennem deres tekster at have opfordret deres datters drabsmænd til mord.[28] Elyse var blevet bedøvet, kvalt med et bælte, stukket med en kniv, trampet på og voldtaget som en offergave til Djævelen af tre fans af bandet.[28] Sagen blev indledt i retten den 19. maj 2000, hvor det blev fremført, at Slayers udgivelser er skadelige og opmuntrer teenagere til vold igennem tekster, der forherliger vold,[28] og at "ingen af voldshandlingerne, der blev begået imod Elyse Marie Pahler, ville være sket uden indblanding fra dødsmetal-bandet Slayers måde at markedsføre sig på.[29] Sagen blev afvist af den californiske overordnede ret i San Luis Obispo Amt i 2001 af flere grunde, deriblandt "ytringsfriheden, mangel på skyldighed og forudseenhed"[30], . Endnu en retssag blev startet med krav om en udbedrende undskylding for alt besværet Slayer, deres pladeselskab, og anden industri og pladeselskaber som retssagen havde skabt. Også denne sagen blev avist, idet dommer E. Jeffrey Burke udtalte: "Jeg mener ikke, at Slayers musik er sjofel, uanstændig eller skadelig for mindreårige.[30]

Diabolus In Musica (1998-2001)

Diabolus in Musica (latin for "Djævelen i musik")[31] blev udgivet i 1998 og debuterede øjeblikkeligt som nummer 31 på Billboard 200 samt solgte over 46.000 eksemplarer.[32] Albummet var bandets første med drop D, bl. a. på det første nummer,Bitter Peace, gjorde brug af det musikalske område som refererer til middelalderen og djævelen.[33]

Slayer gik sammen med digital hardcore-gruppen Atari Teenage Riot for at indspille soundtracket til filmen Spawn. Slayer viste også deres anerkendelse over for Black Sabbath ved at indspille et covernummer af Hand Of Doom til det andet af to hyldestalbums med titlen Nativity in Black II.

En verdensturné fulgte op for at støtte det nye album. Slayer optrådte bl. a. i Storbritannien ved Ozzfest.

God Hates Us All (2001-2005)

Efter forsinkelser angående remixing og coverdesign,[34] deriblandt et ekstra cover til at dække det originale coverdesign, blev God Hates Us All udgivet 11. september 2001. Bandet blev for første gang nomineret til en Grammy for åbningsnummeret Disciple. Den 8. januar 2002 blev vinderen afsløret – det blev Tool med sangen Schism.[35] Reklamematerialet om albummets titel og udgivelsesdato blev uheldigvis kædet sammen med terrorangrebene samme dag.

2001-turnéen Tattoo The Planet, hvor Static X, Pantera, Biohazard og Vision of Disorder skulle have optrådt, blev berørt af det begrænsede antal flyvninger i dagene efter terrorangrebet, og flere koncerter blev flyttet eller aflyst. Et flertal af bandene valgt at trække sig fra turnéen og efterlod Slayer og Static X tilbage på europæiske del af turnéen.[36] Pantera, Biohazard og Vision of Disorder blev erstattet af Cradle of Filth og andre lokale bands deriblandt Amorphis, In Flames, Moonspell, Children of Bodom og Necrodeath. Trommerslageren Bostaph forlod kort tid efter bandet på grund af en kronisk albueskade, som gjorde ham ude i stand til at spille.[37]. Han blev afløst af den oprindelige trommeslager Dave Lombardo.[37]

Slayer turnerede med at spille Reign In Blood i fuld længde gennem hele efteråret 2003 under mottoet "Still Reigning". Under det sidste nummer, Raining In Blood, kulminerede det hele med, at bandet blev gennemblødt af falsk blod. Live-optagelser af dette blev optaget ved Augusta Civic Center den 11. juli 2004 og udgivet i 2004 på dvd'en Still Reigning. Bandet udgav også War at the Warfield og et boxset, Sound of the Apocalypse, der indeholdt sjældenheder, live-cd, dvd og diverse Slayer-grej.

Fra 2002 til 2004 optrådte bandet over 250 gange og var hovednavnet på flere store festivaler: H82k2, Summer Tour, Ozzfest 2004, Download Festival og en Europa-turné sammen med Slipknot. Under forberedelserne til Download Festival blev Metallicas trommeslager Lars Ulrich indlagt på hospitalet med en mystisk sygdom og var ude af stand til at spille. Metallicas forsanger James Hetfield søgte efter frivillige, som med øjeblikkeligt varsel kunne afløse Lars Ulrich; Lombardo og Slipknot-trommeslager Joey Jordison meldte sig, og Lombardo optrådte med sangene Battery og The Four Horsemen.[38]

Christ Illusion (2006-)

Albummet Christ Illusion skulle udgives 6. juni 2006 men blev droppet, fordi bandet ikke ville tilslutte sig gruppen af "fucking idiotiske taber-bands", der udgav albummer på den "satiniske" dato 06/06/06.[39] Det var det første album siden 1990'ernes Seasons in the Abyss, som blev indspillet med bandets oprindelige trommeslager Lombardo .[24] I stedet udgav Slayer 6. juni Eternal Pyre, en ep som udkom i begrænset antal med sangen Cult, en liveoptræden med War Ensemble i Tyskland, videooptagelser af bandets indspilning af Cult og en fem-minutters video af en Slayer-fan, som indskærer bandets navn i sin underarm. Der blev udgivet 5.000 eksemplarer, som udelukkende blev solgt gennem butikskæden Hot Topic. Albummet blev udsolgt i løbet af få timer.[40]

Christ Illusion blev udgivet 8. august 2006, hvor den debuterede som nummer 5 på Billboard 200, og solgte over 62.000 eksemplarer den første uge efter sin udgivelse.[41] Albummet blev det af Slayers album, som er nået højst op på Billboard, og slog dermed deres tidligere album Divine Intervention, som blev nummer 8. På trods af den høje placering faldt albummet til nummer 44 i den følgende uge.[42] Tre uger efter albummets udgivelse blev Slayer indsat i Kerrang! Hall of Fame for deres indflydelse på heavy metal scenen.[43]

Fil:SlayerUnholy.jpg
Slayer optræder på The Unholy Alliance-turnéen

En verdensomspændende turné, The Unholy Alliance, blev påbegyndt for at gøre reklame for det nye album. Turnéen skulle oprindeligt begynde 6. juni men blev udsat til 10. juni, da Tom Araya gennemgik en galdeblæreoperation.[44] In Flames, Mastodon, Children of Bodom, Lamb of God og Thine Eyes Bleed støttede Slayer.[45] De fleste af grupperne (deriblandt bloodsimple) som deltog, gendannede sig for at optræde ved Japans Loud Park Festival 15. oktober 2006.[46]

Videoen til albummets anden single, Eyes of the Insane, blev udgivet 30. oktober 2006.[47] Nummeret var med på lydsporet til Saw 3, og vandt en Grammy for "Best Metal Performance".[48] En uge senere besøgte bandet 52nd Services Squadron på Spangdahlem U.S. Air Force Base i Tyskland. Dette var bandets første besøg nogensinde på en militærbase.[49]

Indflydelse

Slayer krediteres ofte som en af "the Big four" ("De fire store") thrash metal bands sammen med Metallica, Anthrax og Megadeth, som alle blev voldsomt kendte i de tidlige 1980'ere.[1] Disse fire bands har haft en stor indflydelse på thrash, death og black metal scenerne.

Bandets album Reign In Blood fra 1986 har været en inspirationskilde for extreme og thrash metal bands siden dets udgivelse. Albummet blev hyldet som "det tungeste album nogensinde" af Kerrang! Magazine,[7] en "genre-definition" af Stylus Magazine,[50] og en "stenkold klassiker ved sin udgivelse" af All Music Guide.[51] I 2006 blev det udråbt til de sidste 20 års bedste metalalbum af Metal Hammer.[52]

Musikalsk stil

Slayers tidlige albums blev rost for deres "halsbrækkende fart og instrumentale dygtighed". Ved at kombinere strukturen fra Hardcore Punk tempi med Speed metal udgav bandet hurtigt og aggressivt materiale.[1] Sangen Necrophobic er bandets hurtigste med 250 beats i minuttet. Albummet Diabolus in Musica var bandets første med Drop D, og God Hates us All var den første med Drop B ved at benytte syvstrengede guitarer. [53] All Music Guide sagde om albummet at "de forlader deres ekstravaganthed og tilgænglighed fra deres sene 80'er-tidlige 90'er albums og vender tilbage til den perfekte rå stil",[54] med nogle fans som kaldte det Nu metal.

Hannemans og Kings dobbelte guitarsoli er blevet kaldt "voldsomt kaotiske"[1] og "forvredt genialitet".[55] De to rangerer som nummer 10 på Guitar Worlds liste over de 100 bedste metal-guitarister nogensinde.[56] Trommeslageren Lombardo bruger to stortrommer i stedet for en dobbelt stortrommepedal som bruges på en enkelt stortromme. To trommer bruges som feedback for at modtage ved at bruge to pedaler på en stortromme. Lombardos fart og aggression har fået Drummerworld til at kalde ham "Godfather of double bass".

Tekster og musik

Hanneman, King og Araya bidrager til bandets tekster. Arayas første bidrag til det tekstmæssige indhold var South of Heaven fra 1988. Hanneman har sagt at det, at finde på tekster og musik er "free for all"; "Det er altsammen bare hvem der finder på hvad. Nogle gange er jeg godt kørende og jeg har godt materiale, det samme med Kerry -- det er hvem der har godt materiale. Enhver kan skrive hvad som helst; hvis det er godt bruger vi det, hvis det ikke er lader vi være."[57]

Når de skriver nyt materiale, skriver bandet musikken før teksten. King eller Hanneman, som bruger en 24-spor og trommemaskine vil vise bandmedlemmerne riffet for at se hvad de synes; enten King eller Hanneman og Lombardo vil nævne hvis der bør foretages nogle ændringer. Bandet vil spille riffet for at finde den grundlæggende sangstruktur, og finde ud af hvor der kan placeres tekst og soli.[57]

Fejder

Pr. 2007 har Araya og King haft en fortsat fejde med Dave Mustaine fra Megadeth. Det begyndte da Mustaine prøvede at overbevise King om at blive i Megadeth i stedet for de "latterlige pigge" og "eyeliner" med "posørerne" i 1984.[58] Mustaine har efterfølgende sagt til Araya at han kunne lide det når han "suttede hans pik" i 1991 på Clash of the Titans-turnéen.[59] Araya har efterfølgende kaldt ham en homo på scenen.[59] Siden deres skænderier på turnéen har King langet ud efter Mustaine i flere interviews, hvor han har kaldt ham for en "pikslikker",[16] sagt at "alle hader ham"[60] og at han er en "diktator".[61]

Relationerne mellem Slayer og Machine Head er blevet forværret, da King stemplede dem som "sell -outs" efter deres udgivelse Supercharger fra 2001. King har fortsat med at kritisere bandet med at kalde dem for "ophavsmændene bag rap metal," "de narrede mig med at tro at De var metal" og "de har ingen integritet tilbage".[62] Machine Heads' frontmand Rob Flynn syntes ikke at Kings udtalelser var provokerende og sagde at den slags kommentarer var kommet ud af ingenting.[62] Flynn, der engang havde forgudet King, svarede "Åh mr. Sum 41 video har du så meget skide integritet nu!, hvad?!" efter King havde været med i Sum 41's musikvideo What We're All About[62] og at "King æder så mange Cheeseburgere, at det begynder at blokere for ilttilførelsen til hjernen". [63]

Tidslinje over bandmedlemmer

Diskografi

Hovedartikel: Slayers diskografi.

Studiealbum

Ep'er/Boxset

Dvd'er/Live-cd'er

Fodnoter

  1. ^ a b c d e f g Huey, Steve. "All Music Guide Biography of Slayer". Allmusicguide.com. Hentet 2006-12-10.
  2. ^ David L. Wilson (1999-12-13). "Interview With Paul Mazurkiewicz of Cannibal Corpse". metal-rules.com. Hentet 2007-02-09.
  3. ^ Yiannis, D (2006-11-12). "Interview with Zoltan Farkas of Ektomorf". Metal-Temple. Hentet 2007-02-18.
  4. ^ "Death-Rapper NECRO To Make European Live Debut In London". Blabbermouth.net. 2006-11-27. Hentet 2006-01-18.
  5. ^ Lahtinen, Luxi (2003-03-21). "The Finnish Speed - and Thrash Metal Special - Part 2". Metal-rules.com. Hentet 2007-02-09.
  6. ^ "Thrash Metal". EOL Audio. Hentet 2006-12-28.
  7. ^ a b "Kerrang! Hall Of Fame". Kerrang!. 2006-8-24. Hentet 2006-01-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  8. ^ Lombardo, Dave. "Drummerworld: Dave Lombardo", at Drummer World.com.
  9. ^ a b c Sharpe-Young, Garry. "Rockdetector Biography - Years 81 to 84". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-05.
  10. ^ a b c German, Eric. "INTERVIEW WITH BRIAN SLAGEL". Metalupdate.com. Hentet 2006-12-04.
  11. ^ a b "Live Chat with Tom Araya of Slayer". ESPguitars.com. Hentet 2006-12-10.
  12. ^ a b c d e f g h i j k l m n "An exclusive oral history of Slayer". Decibel Magazine. 2006-8. Hentet 2006-12-03. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  13. ^ Rivadavia, Ed. "Slayer : Haunting the Chapel". All Music Guide. Hentet 2006-12-01.
  14. ^ Lahtinen, Lexi (2006-12-18). "SLAYER - Jeff Hanneman". Metal-rules.com. Hentet 2006-12-27.
  15. ^ "Megadeth History". Megadeth.com. Hentet 2006-12-10.
  16. ^ a b ""Slayer's Kerry King Says Dave Mustaine Is 'A Cocksucker'" - Feb. 12, 2005". Blabbermouth.net. Hentet October 21. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp); Ukendt parameter |accessyear= ignoreret (|access-date= foreslået) (hjælp)
  17. ^ a b c d Sharpe-Young, Garry. "Rockdetector Biography - Years 85 to 86". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-08.
  18. ^ a b c d e f g h i j k l "Slayer's album chart history". Billboard.com. Hentet 2006-12-01. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "Billboard" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  19. ^ RIAA.com "Recording Industry Association of America Gold & Platinum Searchable Database", RIAA.com.
  20. ^ Henderson, Alex. "South of Heaven". Allmusicguide.com. Hentet 2006-12-13.
  21. ^ Neely, Kim (2002). "Slayer - Album Reviews". Rolling stone. Hentet 2006-11-29.
  22. ^ Huey, Steve. Season in the Abyss AMG album review, at AllMusic.com.
  23. ^ A, Mike (2000-06-23). "Slayer - the Band". BBC.co.uk. Hentet 2006-01-10.
  24. ^ a b Patrizio, Andy (2006-8-14). "Meet the new Slayer, same as the old Slayer". IGN. Hentet 2006-12-01. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  25. ^ Lolk. "Waldemar Sorychta interview". antenna.nu. Hentet 2006-01-10.
  26. ^ Robert Flynn (2004-4-29). "Machine head diary, 2004". Hentet 2006-11-28. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  27. ^ Hellqvist , Janek (1997-1-27). "Jon Dette has left Slayer and is being replaced by Paul Bostaph!". Slaytanic.com. Hentet 2006-12-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  28. ^ a b c "The Elyse Marie Pahler Foundation, In Memory of Our Loving Daughter". elysemarie.org. Hentet 2006-12-10.
  29. ^ "Slayer named in lawsuit". The Guardian. 2001-1-24. Hentet 2006-12-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  30. ^ a b "Slayer: Out Of The Dock". Metal Hammer. 2001-10-31. Hentet 2006-10-15.
  31. ^ Cherubim , David (2004). "Diabolus in Musica, The Tritone of Musick". Thelemicmusick.net. Hentet 2006-11-29.
  32. ^ "SLAYER: 'Christ Illusion' Lands At No. 5 On BILLBOARD Chart!". Blabbermouth.net. 2006-8-16. Hentet 2006-01-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  33. ^ Rohrer , Finlo (2006-5-28). "The Devil's Music". BBC News. Hentet 2006-01-22. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  34. ^ Weiss, Neal (2001-6-07). "Slayer Nails Down Release Date For 'God'". Yahoo Music. Hentet 2006-12-26. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  35. ^ "44th Grammy Awards - 2002". Rockonthenet. 2002-27-2. Hentet 2006-11-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  36. ^ "Tattoo The Planet Officially Postponed". Kerrang!. 2001-10-13. Hentet 2006-11-29.
  37. ^ a b "Slayer: Lombardo's back!". Kerrang!. 2002-1-03. Hentet 2006-12-02. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  38. ^ "Metallica's Lars Ulrich Hospitalized In Switzerland, Misses Show". Yahoo Music. 2004-6-07. Hentet 2006-12-09. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  39. ^ "SLAYER Recount VENOM 'Pissing' Incident". Blabbermouth.net. 2006-6-25. Hentet 2006-01-16. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  40. ^ "Eternal Pyre". Blabbermouth.net. 2006-6-17. Hentet 2006-12-01. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  41. ^ "Slayer's "Christ Illusion" Is Band's Highest-Ever Billboard Chart Debut Entering at #5". Yahoo. 2006-8-16. Hentet 2006-11-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  42. ^ "Metal, Rock and Alternative Music Doing Well In Billboard". Metalunderground.com. 2006-8-23. Hentet 2006-11-25. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  43. ^ "Lostprophets scoop rock honours". BBC News. 2006-8-25. Hentet 2006-12-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  44. ^ "SLAYER Frontman Undergoes Gallbladder Surgery, Band Reschedule Early 'Unholy Alliance' Dates". Blabbermouth.net. 2006-5-10. Hentet 2006-12-09. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  45. ^ Zahlaway, Jon (2006-3-31). "Slayer's 'Unholy Alliance' tour grows". livedaily. Hentet 2006-11-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  46. ^ "Loud Park 2006 Unholy Alliance Stage". Loudpark.com. 2006-09-04. Hentet 2006-12-24.
  47. ^ "Slayer release video for "Eyes Of the Insane"". Punknews.org. 2006-10-30. Hentet 2006-12-02.
  48. ^ "SLAYER Wins GRAMMY In 'Best Metal Performance' Category". Blabbermouth.net. 2007-2-11. Hentet 2007-02-12. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  49. ^ "SLAYER To Visit U.S. Troops; U.S". Blabbermouth.net. 2006-10-31. Hentet 2006-11-29.
  50. ^ Jarvis, Clay (2003-9-1). "Slayer". Stylus Magazine. Hentet 2006-01-19. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  51. ^ Huey, Steve. "Reign in Blood". All Music Guide. Hentet 2006-12-01.
  52. ^ "Golden Gods Awards Winners". Metal Hammer. 2006-06-13. Hentet 2007-01-10.
  53. ^ "Slayer - BIOGRAPHY". hardcoresounds.net. Hentet 2006-01-19.
  54. ^ Birchmeier, Jason. "Slayer - God Hates us all". All Music Guide. Hentet 2006-01-18.
  55. ^ Horatio. "Slayer - Reign In Blood". Kickedintheface.com. Hentet 2006-01-18.
  56. ^ "GUITAR WORLD's 100 Greatest Heavy Metal Guitarists Of All Time". Blabbermouth.net. 2004-01-23. Hentet 2006-01-18. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  57. ^ a b Davis, Brian (2004-7). "Knac.com interview with Jeff Hanneman". Knac.com. Hentet 2006-12-13. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  58. ^ "Dave Mustaine Slamming Slayer, Metallica, Kirk Hammett In 1984 Interview Surfaces!". Pitriff.com. 2004-11-14. Hentet 2006-01-18. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  59. ^ a b Kuipers, Dean (1991-3). "Clash of the Titans". Rockmetal. Hentet 2006-01-18. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  60. ^ Davis, Brian (2004-11-10). "Exclusive! Interview With Slayer Guitarist Kerry King". KNAC.com. Hentet 2006-01-18. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  61. ^ "SLAYER's KERRY KING: DAVE MUSTAINE Is A Dictator". Blabbermouth.net. 2004-07-09. Hentet 2006-01-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  62. ^ a b c "MACHINE HEAD's FLYNN: 'I'm Disappointed In SLAYER's KERRY KING". Blabbermouth.net. 2006-03-09. Hentet 2006-12-10. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  63. ^ "KERRY KING's Eaten So Many Cheeseburgers His Brain's Starting To Clog Up". Blabbermouth.net. 2002-06-20. Hentet 2006-01-22. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  64. ^ "Slayer's 1985-1986 discography". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-01.
  65. ^ "Slayer's 1987-1989 discography". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-01.
  66. ^ a b "Slayer's 1990-1995 discography". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-01.
  67. ^ a b c d "Slayer's 1996-2006 discography". Rockdetector.com. Hentet 2006-12-01.

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slayer&oldid=1409287"