Jan Johansson: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Eksterne link og kildehenvisninger: fjernet dødt link til dr.dk
Linje 48: Linje 48:


== Eksterne link og kildehenvisninger ==
== Eksterne link og kildehenvisninger ==
* [http://www.dr.dk/musik/jazz/klassiker/051001_jazz__paa_svenska.asp DR.dk: Jazz på svenska]
* [http://www.imdb.com/name/nm0423966/bio The Internet Movie Database (IMDb): Biography for Jan Johansson (I)]
* [http://www.imdb.com/name/nm0423966/bio The Internet Movie Database (IMDb): Biography for Jan Johansson (I)]
* [http://www.cinema.se/artiklar_/johansson/johansson.html cinema.se: Jan Johansson]
* [http://www.cinema.se/artiklar_/johansson/johansson.html cinema.se: Jan Johansson]

Versionen fra 13. jun. 2007, 15:55

Jan Johansson (født 16. september 1931 i Söderhamn i Sverige - død 9. november 1968) var en svensk jazzpianist og orkesterkomponist, der optrådte med tidens største jazzmusikere, og skabte en personlig, afdæmpet og helt speciel skandinavisk jazz. Uden for jazzkredse blev han kendt som komponisten til titelsangen til Tv-serien Pippi Langstrømpe.

Begyndelsen

Jan Johansson begyndte som 11 årig at spille og studere klassisk klaver, men blev som teenager tiltrukket af swing og bebop, og optrådte snart sammen med en række lokale swing- og dansebands i hjembyen Söderhamn. I begyndelsen af 1950'erne flyttede han til Göteborg for at uddanne sig til ingeniør ved Chalmers Tekniska Högskola. Her spillede han sideløbende med studierne sammen med bl.a. orkesterlederen Kenneth Fagerlund og i bassisten Gunnar Johnsons kvintet.

Kort før endt studietid droppede han studierne, og begyndte at spille fuldtids som professionel musiker. Han har til det svenske musiktidsskrift Orkesterjournalen fortalt, at pianisten John Lewis fra Modern Jazz Quartet var hans musikalske forbillede og den direkte årsag til, at han droppede studierne, og blev musiker på fuld tid.

I Göteborg mødte han Stan Getz, der på det tidspunkt boede i København. Jan Johansson fulgte med Stan Getz til Danmark, hvor han bosatte sig, og i perioden 1958 til 1960 optrådte de sammen på Jazzhus Montmartre, ligesom han mødte og spillede sammen med en række af de prominente amerikanske jazzmusikere, der i 1950'erne havde gjort København til en metropol for jazzmusikken.

Jan Johansson blev som den første europæiske jazzmusiker inviteret til USA for at deltage i Jazz at the Philharmonic, som var en række koncerter og pladeindspilninger med tidens største jazznavne, der havde fundet sted siden 1944.

Han blev i 1957 gift med Else Bergström med hvem han fik to sønner, Jens og Anders, som begge er kendte rockmusikere i Sverige i dag, og bl.a. har optrådt sammen med guitaristen Yngwie Malmsteen.

Jazz på svenska

Jan Johansson flyttede i 1961 tilbage til Sverige og Stockholm, hvor han boede indtil sin død i 1968. I 1960'ernes begyndelse markerede han sig som en af Europas mest fremtrædende jazzmusikere på sit instrument. Men han begrænsede sig ikke bare til klaveret. Han spillede også guitar, orgel og harmonika.

1960 og 1961 modtog han det svenske jazztidsskrift Orkesterjournalens pris, Gyllene Skiva for årets bedste svenske jazzudgivelser, og i 1966 modtog han 3. præmien ved International Jazz Festivalu Prague.

Det var i denne periode, i starten af 1960'erne, Jan Johansson begyndte at fortolke de gamle svenske folkeviser. I 1964 udgav han sammen med bassisten Georg Riedel albummet Jazz på svenska. På det album præsenterede han en melodisk og afdæmpet musikstil med sit helt specielle anslag på klaveret, hvilket var med til at give jazzen en særlig melankolsk lyd og stemning.

Dette album, hvor især skæringen Visa från Utanmyra skiller sig ud, er med tiden blevet hans musikalske arv til den svenske musiktradition. Jazz på svenska blev i 1967 fulgt op af Jazz på ryska, hvor man bl.a. finder skæringen Kvällar i Moskvas förstäder.

Han nåede at indspille mere end 20 plader i eget navn. Foruden jazzmusik komponerede han også til symfoniorkestre, kor og den elektriske musikscene, samtidigt som han nyfortolkede klassiske svenske børnesange, og skrev musik til en række Tv-serier og produktioner for Sveriges Television - bl.a. skrev han titelmelodien til Tv-serien Pippi Langstrømpe. I 1966 skrev han sammen med Lars Hollmer og Georg Riedel musik til en Pippi Langstrømpe ballet, der blev sat op i Kuopio i Finland.

Han modtog flere guld- og platinplader for sine indspilninger, som stadig genudgives, og har gjort ham til Skandinaviens bedst sælgende jazzmusiker.

Jan Johansson døde den 9. november 1968, da han i bil forulykkede på vej til Jönköping, hvor han skulle optræde ved en kirkekoncert.

Eftermælet

I 1968 oprettedes Jan Johanssons minnsefond som siden 1969 årligt har uddelt et stipendium til en lovende musiker. Fonden forvaltes af Svenska Musikerförbundet og uddeles ved en årlig koncert i Jan Johanssons fødeby, Söderhamn, hvor stipendiaten og indbudte fremtrædende jazzmusikere deltager.

I 1999 lavede danske filminstruktør Anders Østergaard filmen Troldkarlen om Jan Johansson. I Filmen medvirker bl.a. Georg Riedel, Egil Johansen, Arne Domnérus og flere andre af Jan Johanssons samtidige.

Jan Johansson har også fungeret som inspirationskilde til mange nutidige jazzbands, såvel danske som udenlandske. Iblandt de danske kan navne som Kamikaze (band), og mange andre nævnes.

Udvalgte pladeudgivelser

Eksterne link og kildehenvisninger