Instrumentlandingssystem: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Cisar (diskussion | bidrag)
m indsat billede
Linje 2: Linje 2:


==Sådan virker instrumentlandingssystemet==
==Sådan virker instrumentlandingssystemet==
Et instrumentlandingssystem består af to sendere. Den ene står for enden af banen og kaldes [[localizer]]. Den udsender horisontale radiobølger, som på flyverens instrument viser, om man ligger til højre eller venstre for banens midterlinie. Den anden sender står ude ved siden af banen, der hvor flyet sætter hjulene ved landing (sætningszonen). Denne sender fungerer stort set på samme måde, men viser i stedet om flyveren ligger for højt eller for lavt i forhold til den tilsigtede indflyvningsvinkel. Den typiske indflyvningsvinkel er 3°, men kan variere, hvis forholdene kræver det.
Et instrumentlandingssystem består af to sendere. Den ene står for enden af banen og kaldes '''localizer'''. Den udsender horisontale radiobølger, som på flyverens instrument viser, om man ligger til højre eller venstre for banens midterlinie. Den anden sender står ude ved siden af banen, der hvor flyet sætter hjulene ved landing (sætningszonen). Denne sender fungerer stort set på samme måde, men viser i stedet om flyveren ligger for højt eller for lavt i forhold til den tilsigtede indflyvningsvinkel (''glideslope''. Den typiske indflyvningsvinkel er 3°, men kan variere, hvis forholdene kræver det.


[[Billede:HSI_ILS.jpg|right|]]
Informationerne præsenteres grafisk for piloten, enten som et bevægeligt sigtekors eller et par visere på henholdsvis en lodret og en vandret skala; hvis korsets linjer eller skalaernes visere ikke peger på midten, skal piloten simpelt sagt blot "flyve efter viserne", indtil de falder til ro i midten.
Informationerne præsenteres grafisk for piloten, enten som et bevægeligt sigtekors eller et par visere på henholdsvis en lodret og en vandret skala; hvis korsets linjer eller skalaernes visere ikke peger på midten, skal piloten simpelt sagt blot "flyve efter viserne", indtil de falder til ro i midten. På billedet her er flyet næsten på ret kurs. Den lodrette forskudte nål indikerer, at flyet ligger lidt til venstre for banen, og man skal derfor flyve mod nålen for at komme på ret kurs. De gule pile i siden indikerer, at flyet ligger lidt under glideslope


==Se også==
==Se også==

Versionen fra 19. jun. 2007, 12:56

Et instrumentlandingssystem er et arrangement af radiosendere nær en lufthavns landingsbaner, hvis signaler opfanges af modtagerudstyr i flyvemaskinerne og dér hjæper piloten med at holde den tilsigtede indflyvningsrute på det sidste stykke af flyvningen inden landingen. Betegnelsen "instrument" hentyder til, at systemet kan bruges i dårlig sigtbarhed, som tvinger piloten til at "flyve efter instrumenter" frem for at orientere sig ved at se ud ad vinduet.

Sådan virker instrumentlandingssystemet

Et instrumentlandingssystem består af to sendere. Den ene står for enden af banen og kaldes localizer. Den udsender horisontale radiobølger, som på flyverens instrument viser, om man ligger til højre eller venstre for banens midterlinie. Den anden sender står ude ved siden af banen, der hvor flyet sætter hjulene ved landing (sætningszonen). Denne sender fungerer stort set på samme måde, men viser i stedet om flyveren ligger for højt eller for lavt i forhold til den tilsigtede indflyvningsvinkel (glideslope. Den typiske indflyvningsvinkel er 3°, men kan variere, hvis forholdene kræver det.

Informationerne præsenteres grafisk for piloten, enten som et bevægeligt sigtekors eller et par visere på henholdsvis en lodret og en vandret skala; hvis korsets linjer eller skalaernes visere ikke peger på midten, skal piloten simpelt sagt blot "flyve efter viserne", indtil de falder til ro i midten. På billedet her er flyet næsten på ret kurs. Den lodrette forskudte nål indikerer, at flyet ligger lidt til venstre for banen, og man skal derfor flyve mod nålen for at komme på ret kurs. De gule pile i siden indikerer, at flyet ligger lidt under glideslope

Se også