Corfitz Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Corfitz Ulfeldt
Linje 2: Linje 2:


[[Billede:Corfitz_ulfeld.jpg|thumb|250px|right|Corfitz Ulfeldt]]
[[Billede:Corfitz_ulfeld.jpg|thumb|250px|right|Corfitz Ulfeldt]]
'''Corfitz Ulfeldt''' f. [[10. juli]] [[1606]] på [[Hagenskov|Hagenskov slot]] ved [[Assens]], d. mellem 14. og 20. februar [[1664]]. Søn af [[rigskansler]] [[Jacob Ulfelt (rigskansler)|Jakob Ulfeldt]] og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift [[9. oktober]] [[1636]] med [[Christian 4.]]’s og [[Kirsten Munk]]s datter [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]]. Opkaldt efter farbroderen.
'''Corfitz Ulfeldt''' f. [[10. juli]] [[1606]] på [[Hagenskov|Hagenskov slot]] ved [[Assens]], d. mellem 14. og 20. februar [[1664]]. Søn af [[rigskansler]] [[Jacob Ulfelt (rigskansler)|Jakob Ulfeldt]] og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift [[9. oktober]] [[1636]] med [[Christian 4.]]’s og [[Kirsten Munk]]s datter [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]]. Opkaldt efter farbroderen. Kendt som Danmarks største landsforræder.
==Baggrund og familie==
==Baggrund og familie==
Oldefædre på moderens side var [[rigsmarsk]] [[Frands Brockenhuus]] (død [[1569]] af de sår han pådrog sig under belejringen af [[Varberg]]) og admiral [[Peder Skram]]. Også [[Oluf Akselsen Thott]]" en af ''[[Akselsønner]]ne'' - er blandt hans forfædre, ligesom [[Tyge Krabbe]] der var hans tipoldefar.
Oldefædre på moderens side var [[rigsmarsk]] [[Frands Brockenhuus]] (død [[1569]] af de sår han pådrog sig under belejringen af [[Varberg]]) og admiral [[Peder Skram]]. Også [[Oluf Akselsen Thott]]" en af ''[[Akselsønner]]ne'' - er blandt hans forfædre, ligesom [[Tyge Krabbe]] der var hans tipoldefar.
Linje 26: Linje 26:
Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på [[Hammershus]] fæstning på [[Bornholm]]. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede.
Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på [[Hammershus]] fæstning på [[Bornholm]]. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede.


Under en udenlandsrejse i [[1662]] fortalte Ulfeldt [[kurfyrste]]n [[Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen|Frederik Wilhelm af Brandenburg]], at han planlagde at styrte den danske konge, og han tilbød kurfyrsten Danmarks krone. Da Frederik Wilhelm afslørede ham, blev Ulfeldt dømt til døden i Danmark.
Under en udenlandsrejse i [[1662]] fortalte Ulfeldt [[kurfyrste]]n [[Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen|Frederik Wilhelm af Brandenburg]], at han planlagde at styrte den danske konge, og han tilbød kurfyrsten Danmarks krone. Da Frederik Wilhelm afslørede ham, blev Ulfeldt dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtogt med svenskerne i Karl-Gustaf krigene og at han forrådte det danske folk blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.


Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christina, blev arresteret under et besøg i [[England]] og sat i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter 22 år og døde [[1698]]. Corfitz Ulfeldt døde [[1664]] i [[Tyskland]] som en ludfattig og forfulgt mand.
Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christina, blev arresteret under et besøg i [[England]] og sat i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter 22 år og døde [[1698]]. Corfitz Ulfeldt døde [[1664]] i [[Tyskland]] som en ludfattig og forfulgt mand.


==Efterkommere==
Corfitz Ulfeldt efterlod sig fire sønner og tre døtre...

# [[Christian Ulfeldt]] (1637-88), kammerherre 1669, blev katolsk præst i Rom 1688.
# [[Anna Katrine Ulfeldt]] (1639-1707), gm Greve Castella men skilt i 1680. Boede på Maribo kloster sammen med moderen, dernæst på et kloster i Wien.
# [[Ellen Kirstine Ulfeldt]] (1643-77), ugift, boede hele livet i Brügge.
# [[Ludwig Ulfeldt]] (1644-68), blev sendt i eksil i Nordsverige for faderens forræderi mod den svenske krone. Døde i eksil.
# [[Corfitz Ulfeldt II]] (1645-88), kammerjunker hos den polske konge, døde af sygdomme og elendighed.
# [[Leonora Sophie Ulfeldt]] (1647-98) gm skåningen Greve Lave Beck, stammoder for den nulevende skånske adelsfamilie Beck-Friis.
# [[Leo Ulfeldt]] (1651-1716), feltmarskal i den kejserlige garde, svensk gehejmeråd, greve.

Men selve Ulfeldt familie uddøde omkring 1760'erne, slægtens sidste mand var den østrigsk storkansler [[Anton Corfitz Ulfeldt]] (1699-1769). Han fik ingen børn og med ham uddøde slægten Ulfeldt.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Ulfeldt/Selsoe.htm
Christina Grevinde Ulfeldts Historie'' ([[1879]]–[[1881]]).
*E. Rostrup, ''To danske gaadefulde Skuespil.''
[[Kategori:Danskere i 1600-tallet|Ulfeldt, Corfitz]]
[[Kategori:Danskere i 1600-tallet|Ulfeldt, Corfitz]]
[[Kategori:Født i 1606|Ulfeldt, Corfitz]]
[[Kategori:Født i 1606|Ulfeldt, Corfitz]]

Versionen fra 9. jul. 2007, 12:26

For alternative betydninger, se Corfits Ulfeldt.
Corfitz Ulfeldt

Corfitz Ulfeldt f. 10. juli 1606Hagenskov slot ved Assens, d. mellem 14. og 20. februar 1664. Søn af rigskansler Jakob Ulfeldt og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift 9. oktober 1636 med Christian 4.’s og Kirsten Munks datter Leonora Christina. Opkaldt efter farbroderen. Kendt som Danmarks største landsforræder.

Baggrund og familie

Oldefædre på moderens side var rigsmarsk Frands Brockenhuus (død 1569 af de sår han pådrog sig under belejringen af Varberg) og admiral Peder Skram. Også Oluf Akselsen Thott" en af Akselsønnerne - er blandt hans forfædre, ligesom Tyge Krabbe der var hans tipoldefar.

Corfitz var på Herlufsholm skole 1613-1617; derefter blev han sendt på studierejse i flere europæiske lande sammen med fem af sine brødre fra 1618. Immatrikuleret ved universitetet i Padova 1628-29 hvor han studerede hos venetianeren Cesare Cremonini.

Arbejde hos kongen

I december 1629 blev Corfitz Ulfeldt hofjunker og i 1630 kammerjunker hos Christian 4. Som kammerjunker var det hans ansvar at tilrettelægge kongens dagligdag. 23 år gammel blev han trolovet med den 9-årige kongedatter Leonora Christina, og i 1636 gjorde Christian 4. ham til medlem af rigsrådet og i 1637 tillige statholder på Københavns Slot, hvorved han fik tilsyn med Københavns forvaltning og ansvaret for orlogsværftetBremerholm, for Tøjhuset og for Provianthuset. På diplomatisk mission til England 1640 og 1642, og til kejseren i Regensburg 1641. Udnævnt til rigshofmester 1. april 1643. Sammen med Leonora Christina sendt på diplomatisk mission (ambassade) til Haag og Paris i 1646.

Konge i Danmark og flugten til Sverige

Efter Christian 4.s død styrede Ulfeldt Danmark i flere måneder, inden svogeren Frederik 3. blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt. Rigshofmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget 1648 alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvor hans finansadministration blev gransket. Kongen underskrev 1651 et dokument i hvilket en hel række anklager blev rettet mod rigshofmesteren, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Dermed blev han også medansvarlig for mordene på tusindvis af sine landsmænd. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

Med en dansk landsforræder ved sin side og med den danske stats penge i sin kasse lykkedes det således Karl X Gustav at erobre næsten hele Danmark, og en vis sadisme kan spores i den svenske konges træk ved fredsforhandlingerne at sende landsforræderen Ulfeldt som svensk forhandler mod hans gamle landsmænd.

I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over det erobrede Skåneland. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet stormen på København under den anden danske krig.

Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru Leonora Christina til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede.

Under en udenlandsrejse i 1662 fortalte Ulfeldt kurfyrsten Frederik Wilhelm af Brandenburg, at han planlagde at styrte den danske konge, og han tilbød kurfyrsten Danmarks krone. Da Frederik Wilhelm afslørede ham, blev Ulfeldt dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtogt med svenskerne i Karl-Gustaf krigene og at han forrådte det danske folk blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christina, blev arresteret under et besøg i England og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter 22 år og døde 1698. Corfitz Ulfeldt døde 1664 i Tyskland som en ludfattig og forfulgt mand.

Efterkommere

Corfitz Ulfeldt efterlod sig fire sønner og tre døtre...

  1. Christian Ulfeldt (1637-88), kammerherre 1669, blev katolsk præst i Rom 1688.
  2. Anna Katrine Ulfeldt (1639-1707), gm Greve Castella men skilt i 1680. Boede på Maribo kloster sammen med moderen, dernæst på et kloster i Wien.
  3. Ellen Kirstine Ulfeldt (1643-77), ugift, boede hele livet i Brügge.
  4. Ludwig Ulfeldt (1644-68), blev sendt i eksil i Nordsverige for faderens forræderi mod den svenske krone. Døde i eksil.
  5. Corfitz Ulfeldt II (1645-88), kammerjunker hos den polske konge, døde af sygdomme og elendighed.
  6. Leonora Sophie Ulfeldt (1647-98) gm skåningen Greve Lave Beck, stammoder for den nulevende skånske adelsfamilie Beck-Friis.
  7. Leo Ulfeldt (1651-1716), feltmarskal i den kejserlige garde, svensk gehejmeråd, greve.

Men selve Ulfeldt familie uddøde omkring 1760'erne, slægtens sidste mand var den østrigsk storkansler Anton Corfitz Ulfeldt (1699-1769). Han fik ingen børn og med ham uddøde slægten Ulfeldt.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Ulfeldt/Selsoe.htm Christina Grevinde Ulfeldts Historie (18791881).

  • E. Rostrup, To danske gaadefulde Skuespil.