Hjernedød: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Thijs!bot, fjerner ændringer fra Jbenzt (bidrag)
Linje 9: Linje 9:
*To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne.
*To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne.
*Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af [[EEG]], [[angiografi]] med mere.
*Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af [[EEG]], [[angiografi]] med mere.

==Eksterne henvisninger==
* Se oplysninger om de juridiske aspekter om dødskriterier i [http://www.bibliotekernesjuraport.dk/doedskriterier.asp Bibliotekernes JURAPORT]


==Se også==
==Se også==

Versionen fra 12. jul. 2007, 13:10

Hjernedød er det samme som hjernestammedød og karakteriseres af coma og manglende vejrtrækning. Begrebet blev brugt første gang i 1959. Hjernedød er det ene af de to dødskriterier vi opererer med i Danmark efter 1990. Begrebet blev ikke opfundet for at tilfredsstille behovet for organer; selvom vi ikke foretog organtransplantationer, ville der alligevel forekomme hjernedøde patienter på landets intensivafdelinger.

Hjernedød medfører altid hjertedød i løbet af få dage, forudsat at patienten respiratorbehandles. Hvis patienten ikke respiratorbehandles, indtræder døden i løbet af få minutter. Ingen har nogensinde overlevet diagnosen hjernedød.

Diagnosen hjernedød

  • Patienten skal være i coma og være uden egen vejrtrækning - det vil sige kræve respiratorbehandling.
  • Der skal være en årsag som vides at medføre hjernedød. For eksempel hjerneblødning eller hovedskade.
  • Andre årsager til coma og manglende vejtrækning skal udelukkes, for eksempel forgiftninger, lav kropstemperatur, medikamenter der påvirker bevidsthed og muskelkraft. Locked-in syndrom.
  • To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne.
  • Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af EEG, angiografi med mere.

Se også