Hjernedød: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jbenzt (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 9: | Linje 9: | ||
*To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne. |
*To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne. |
||
*Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af [[EEG]], [[angiografi]] med mere. |
*Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af [[EEG]], [[angiografi]] med mere. |
||
==Eksterne henvisninger== |
|||
* Se oplysninger om de juridiske aspekter om dødskriterier i [http://www.bibliotekernesjuraport.dk/doedskriterier.asp Bibliotekernes JURAPORT] |
|||
==Se også== |
==Se også== |
Versionen fra 12. jul. 2007, 13:10
Hjernedød er det samme som hjernestammedød og karakteriseres af coma og manglende vejrtrækning. Begrebet blev brugt første gang i 1959. Hjernedød er det ene af de to dødskriterier vi opererer med i Danmark efter 1990. Begrebet blev ikke opfundet for at tilfredsstille behovet for organer; selvom vi ikke foretog organtransplantationer, ville der alligevel forekomme hjernedøde patienter på landets intensivafdelinger.
Hjernedød medfører altid hjertedød i løbet af få dage, forudsat at patienten respiratorbehandles. Hvis patienten ikke respiratorbehandles, indtræder døden i løbet af få minutter. Ingen har nogensinde overlevet diagnosen hjernedød.
Diagnosen hjernedød
- Patienten skal være i coma og være uden egen vejrtrækning - det vil sige kræve respiratorbehandling.
- Der skal være en årsag som vides at medføre hjernedød. For eksempel hjerneblødning eller hovedskade.
- Andre årsager til coma og manglende vejtrækning skal udelukkes, for eksempel forgiftninger, lav kropstemperatur, medikamenter der påvirker bevidsthed og muskelkraft. Locked-in syndrom.
- To på hinanden følgende neurologiske undersøgelser foretaget af 2 forskellige læger sammen med mindst 1 times interval imellem undersøgelserne.
- Eventuelt bekræftende undersøgelser i form af EEG, angiografi med mere.