V.A. Secher: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. jul. 2007, 19:10

Vilhelm Adolf Secher (17. august 1851 - 8. september 1918) var dansk retshistoriker og rigsarkivar.

Secher blev født i Brøndum ved Ålborg, hvor hans far, Adolf Secher, da var præst. Sechers historiske interesse blev tidlig vakt, og mens han, efter i 1869 at have taget Examen artium, studerede jura, blev han især tiltrukket af retshistorien, for hvis skyld han også lagde sig efter nordisk sproghistorie. Kandidat blev han 1876. Året før var han blevet ansat i Kongerigets arkiv, hvor han kom under stærk påvirkning af A.D. Jørgensen. Fuld forståelse af den moderne retshistoriske metode vandt han hos Konrad Maurer i München, hvor han opholdt sig 1878-1879. På senere rejser besøgte han Italien og de skandinaviske riger. 1885 blev han tildelt den juridiske doktorgrad ved disputatsen Om Vitterlighed og Vidnebevis i den ældre danske Proces, I, hvori fordelings- og æskningsproceduren først blev ret opklaret og hele metoden var ny indenfor dansk litteratur.

I anmeldelser og avisartikler lagde Secher for øvrigt sin retshistoriske viden for dagen. Vigtigst var hans skarpe kritik af P. Hasses behandling af Slesvig og Ribe byretter i Historisk Tidsskrift 5. række II og IV. Han skrev også rent historiske arbejder, således "Meddelelser om Slægten Secher" (1885, 2. udgave ved Knud Secher 1939), "Det danske Fyrvæsens Historie" (Samlinger til jydsk Historie og Topografi 3. række, II) og andre.

Størst betydning for dansk retshistorie fik Secher dog ved sin store udgivervirksomhed. 1881-1886 udkom Kongens Rettertingsdomme 1595-1614, og 1887-1918 udkom den store samling af danske forordninger 1558-1660 (Corpus constitutionum Daniæ 1-6). Sammen med C. Støchel udgav Secher Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov (1891-1894) og alene en mønsterudgave af Danske Lov (1891). Alle disse udgiverarbejder var gennemførte efter en forud lagt, nøje overvejet plan og udmærkede sig blandt andet ved den deri givne påvisning af lovbestemmelsernes kilde. I det hele virkede Secher, især som medlem af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, meget til at højne udgiverteknikken i Danmark.

Samtidig udfoldede Secher en betydningsfuld virksomhed i arkivvæsenet, da dette fra 1883 nyordnedes af A. D. Jørgensen. Fra Rigsarkivet, hvori han allerede fra vedtagelsen af arkivloven om oprettelsen af dette i 1889 blev arkivsekretær og udarbejdede de vejledende arkivregistraturer over Danske Kancellis sager, kom han 1892 som leder til det nyoprettede landsarkiv i København, Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. I sammenhæng hermed står, at han som sekretær i en ministeriel kommission udgav pjecen Vort Papir (1887), hvis skarpe kritik af de danske papirfabrikater virkede meget ansporende. Uheldigvis kom Secher i tidens løb i et skævt forhold til rigsarkivaren, A.D. Jørgensen, hvilket førte til, at han søgte bort fra arkivvæsenet og 1897 udnævntes til herredsfoged i Lollands Nørre Herred med placering i Nakskov. 1903 vendte han dog tilbage til arkivvæsenet, nu som rigsarkivar. I 1915 trak han sig tilbage på grund af sygdom.

21. september 1880 ægtede han Juliane Marie Assens, datter af sognepræst Rasmus Assens.

Udvalgt biografi

Kong Christian den Femtis Danske Lov, København 1878 (2. udgave, København 1911)
Kong Kristian Vs Danske Lov og de tidligere Forsøg på at tilvejebringe en Lovbog, København 1883
Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser, og andre kgl. Breve Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660,1-6, København 1887-1918
A. Secher og Chr. Støchel (udg): Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, I-II, København 1891-94
Det danske fyrvæsens historie 1560-1660, København og Århus 1900

Eksterne henvisninger

Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave
Biografi

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Secher blev født i [[Brøndum]] ved [[Ålborg]], hvor hans far, Adolf Secher, da var præst. Sechers historiske interesse blev tidlig vakt, og mens han, efter i [[1869]] at have taget ''[[Examen artium]]'', studerede [[retsvidenskab|jura]], blev han især tiltrukket af retshistorien, for hvis skyld han også lagde sig efter nordisk sproghistorie. Kandidat blev han [[1876]]. Året før var han blevet ansat i [[Kongerigets arkiv]], hvor han kom under stærk påvirkning af [[A.D. Jørgensen]]. Fuld forståelse af den moderne retshistoriske metode vandt han hos [[Konrad Maurer]] i [[München]], hvor han opholdt sig [[1878]]-[[1879]]. På senere rejser besøgte han [[Italien]] og de [[Skandinavien|skandinaviske]] riger. [[1885]] blev han tildelt den juridiske doktorgrad ved disputatsen ''Om Vitterlighed og Vidnebevis i den ældre danske Proces'', I, hvori fordelings- og æskningsproceduren først blev ret opklaret og hele metoden var ny indenfor dansk litteratur.
-I anmeldelser og avisartikler lagde Secher for øvrigt sin retshistoriske viden for dagen. Vigtigst var hans skarpe kritik af P. Hasses behandling af [[Slesvig By|Slesvig]] og [[Ribe]] byretter i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 5. række II og IV. Han skrev også rent historiske arbejder, således "Meddelelser om Slægten Secher" ([[1885]], 2. udgave ved Knud Secher [[1939]]), "Det danske Fyrvæsens Historie" (''Samlinger til jydsk Historie og Topografi'' 3. række, II) og andre.
+I anmeldelser og avisartikler lagde Secher for øvrigt sin retshistoriske viden for dagen. Vigtigst var hans skarpe kritik af P. Hasses behandling af [[Slesvig by|Slesvig]] og [[Ribe]] byretter i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 5. række II og IV. Han skrev også rent historiske arbejder, således "Meddelelser om Slægten Secher" ([[1885]], 2. udgave ved Knud Secher [[1939]]), "Det danske Fyrvæsens Historie" (''Samlinger til jydsk Historie og Topografi'' 3. række, II) og andre.
 Størst betydning for dansk retshistorie fik Secher dog ved sin store udgivervirksomhed. [[1881]]-[[1886]] udkom ''Kongens Rettertingsdomme'' 1595-1614, og [[1887]]-[[1918]] udkom den store samling af danske forordninger 1558-1660 (''Corpus constitutionum Daniæ'' 1-6). Sammen med C. Støchel udgav Secher ''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov'' ([[1891]]-[[1894]]) og alene en mønsterudgave af ''Danske Lov'' (1891). Alle disse udgiverarbejder var gennemførte efter en forud lagt, nøje overvejet plan og udmærkede sig blandt andet ved den deri givne påvisning af lovbestemmelsernes kilde. I det hele virkede Secher, især som medlem af ''[[Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie]]'', meget til at højne udgiverteknikken i [[Danmark]].