Kongeloven: Forskelle mellem versioner
Sten (diskussion | bidrag) m Lidt afklarende omformuleringer |
Sten (diskussion | bidrag) m 1853 --> 1953 |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
== Gyldighed == |
== Gyldighed == |
||
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til [[Grundloven]] af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved |
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til [[Grundloven]] af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953. |
||
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag idag: § 21, der kræver [[den udøvende magt]]s tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige [[domstol|domstole]]. |
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag idag: § 21, der kræver [[den udøvende magt]]s tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige [[domstol|domstole]]. |
||
Versionen fra 20. jul. 2007, 13:58
Kongeloven, Lex Regia var enevældens retslige grundlag. Den er en lov, som er dateret den 14. november 1665, og den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).
Loven affattedes af Kongelig Kammersekretær Peter Schumacher (senere Griffenfeld) i 1665 og den findes delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, og den blev først udgivet i trykt form i 1709.
Gyldighed
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953.
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag idag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.
Se også
Relevante Links
Kongeloven blev kun kendt i den snævreste Kreds, indtil den ved Christian 5.s Tronbestigelse oplæstes i Statsraadet; først 1709 gaves den i Trykken. Den ophævedes ved Grundloven af 1849, dens Arveregler dog først ved Tronfølgeloven af 1853.