Culpa: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
edit
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle fællesbetingelser der skal være opfyldt. Typisk opdeles disse i fem af slagsen, nemlig:
For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle fællesbetingelser der skal være opfyldt. Typisk opdeles disse i fem af slagsen, nemlig:


-Der skal være indtrådt en skade, som kan gøres op i penge (affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for).
* Der skal være indtrådt en skade, som kan gøres op i penge (affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for).
-Den culpøse handling skal have sammenhæng med den indtrådte skade (kausalitet).
* Den culpøse handling skal have sammenhæng med den indtrådte skade (kausalitet).
- Den indtådte skade skal være af typisk art, i forhold til handlingen, således at man kan klandre skadevolderen for ikke at have forudset konsekvenserne (adækvans)
* Den indtådte skade skal være af typisk art, i forhold til handlingen, således at man kan klandre skadevolderen for ikke at have forudset konsekvenserne (adækvans)
- Kun den direkte skadelidte kan kræve erstatning.
* Kun den direkte skadelidte kan kræve erstatning.
- Der må ikke foreligge nogen ansvarsfrihedsgrunde, fx. samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afvære en foreliggende skade).
* Der må ikke foreligge nogen ansvarsfrihedsgrunde, fx. samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afværge en foreliggende skade).





Versionen fra 29. jul. 2007, 20:09

Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd. Det er en grundlæggende retsgrundsætning, som selvom den ikke er nedskrevet i dansk lov, udgør dansk rets almindelige erstatningsgrundlag.

En person, der volder skade, siges at have handlet culpøst eller have overtrådt culpareglen, hvis vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af om der er handlet culpøst, ser man på om den skadegørende handling afveg fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster.

Før i tiden brugte man en fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias, og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken reaktion denne ufejlbarlige person ville have udøvet. Men i erkendelse af ingen mennesker er ufejlbarlige, er denne vurderingsmetode på kraftigt tilbagetog.

For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle fællesbetingelser der skal være opfyldt. Typisk opdeles disse i fem af slagsen, nemlig:

  • Der skal være indtrådt en skade, som kan gøres op i penge (affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for).
  • Den culpøse handling skal have sammenhæng med den indtrådte skade (kausalitet).
  • Den indtådte skade skal være af typisk art, i forhold til handlingen, således at man kan klandre skadevolderen for ikke at have forudset konsekvenserne (adækvans)
  • Kun den direkte skadelidte kan kræve erstatning.
  • Der må ikke foreligge nogen ansvarsfrihedsgrunde, fx. samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afværge en foreliggende skade).


Se også

JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.